USA's tidligere præsident, Joe Biden, er blevet diagnosticeret med en aggressiv form for prostatakræft, der har spredt sig til knoglerne.

Hvad betyder det egentlig, når denne type kræft beskrives som 'aggressiv'?

Jeg er urolog (urologi er den lægevidenskab, der beskæftiger sig med sygdomme og kirurgiske indgreb i urinvejene samt kønsdelene, red.), og jeg har specialiseret mig i at diagnosticering og behandling af prostatakræft.

Jeg forklarer ofte mine patienter, at hvor aggressiv en kræftsygdom er - altså, hvor hurtigt og voldsomt den udvikler sig og spredes i kroppen - ikke er afgjort af én enkelt faktor.

Det drejer sig i stedet om at forstå:

1) hvor unormale kræftcellerne ser ud: Det kaldes for gradering af kræftcellerne

2) hvor meget kræftcellerne har spredt sig: Det kaldes for tumorens stadie

3) kræftcellernes genetiske fingeraftryk

Kræftens grad er en vigtig del af puslespillet og siger noget om, hvor aggressiv tumoren er.

Efter en prostatabiopsi inddeler en speciallæge kræftcellerne i grader ved at sammenligne kræftcellernes udseende med normale prostataceller.

Forestil dig sunde prostataceller som velorganiserede medarbejdere på en fabrik, hvor alle har deres faste opgaver.

Til sammenligning ser høj-maligne (ondartede, red.) kræftceller kaotiske ud, og de deler sig hurtigt og ukontrolleret.

Til gradering og stadieindeling af prostatakræft bruger lægerne en gradinddeling, som går fra 1 (mindst aggressiv) til 5 (mest aggressiv).

Disse grupper er en forenkling af et ældre system kaldet Gleason-score.

Joe Bidens 'Gleason 9-kræft' falder i graderingsgruppe nummer 5, hvilket betyder, at cellerne ser meget unormale ud med stor risiko for hurtig vækst og spredning.

Selvom kræftens grad kan give en idé om, hvordan tumorcellerne opfører sig, fortæller det ikke hele historien. Visse høj-maligne kræftformer kan forblive begrænset til prostata i flere måneder eller endda år.

For at finde ud af, hvor kræften sidder, og hvor meget den har spredt sig, vurderer lægerne dens stadie.

En tumors stadie beskriver, om - og hvor langt - kræften har spredt sig fra dens oprindelsessted.

Lægerne bruger fysiske undersøgelser, skanninger og laboratorieprøver til at fastslå stadiet ved prostatakræft.

Sundhedsfagligt personale bruger som regel et detaljeret system kaldet TNM: T står for tumor (knude), N står for node (lymfeknude), og M står for metastaser (spredning).

Når T, N og M er blevet vurderet hver for sig, kombinerer lægen ofte informationerne i en samlet vurdering og karakteriserer sygdommen som værende enten på stadie 1, 2, 3 eller 4:

Lokaliseret (stadie 1-2): Kræften er kun i prostata. Forestil dig kræften som ukrudt, der kun vokser i et lille bed i haven. Mange lokaliserede kræftformer - især dem med lav grad - betragtes ikke som aggressive og kan ofte overvåges uden behandling.

Lokalt fremskreden (stadie 3): Kræften har spredt sig ud over prostata og vokser nu i det nærliggende væv - som ukrudt, der begynder at brede sit rodnet ud i græsplænen omkring bedet.

Metastatisk (stadie 4): Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Ved prostatakræft betyder det ofte lymfeknuder, knogler (som i Joe Bidens tilfælde), leveren eller lungerne. Det svarer til, at ukrudtet spreder frø ned ad vejen og videre ud i hele byen.

Prostatakræft i stadie 4 betragtes som fremskreden og aggressiv, fordi den har vist, at den kan sprede sig og danne nye tumorer andre steder i kroppen.

En tumors stadie har stor betydning for, hvilke behandlingsmuligheder der er, og hvad målet med behandlingen er.

Ved lokaliseret eller visse lokalt fremskredne kræftformer (stadie 1 til 3) kan målet være helbredelse - for eksempel med kirurgi eller strålebehandling.

Ved metastatisk kræft er helbredelse som regel ikke muligt. Her handler behandlingen i stedet om at bremse sygdommens udvikling, lindre symptomer og bevare livskvaliteten.

Mange former for prostatakræft bruger hormoner - især androgener - som 'brændstof' til at vokse.

Behandlinger, der blokerer for disse hormoner...