I 2023 blev der produceret omkring 2,5 milliarder tons kemikalier på verdensplan, hvoraf en stor del er skadelige for mennesker og dyr.

Ifølge forskere fra Stockholm Universitet har vi udledt så mange syntetiske kemikalier, at vi har overskredet planetens grænser. Det vil sige, at mængden af kemikalier i verden har bragt os i en farlig og usikker situation med enorme konsekvenser for mennesker og miljø.

Når vi udleder så meget, er syntetiske kemikalier at finde overalt. I dag er der ingen mad, vi spiser, intet tøj, vi køber, og ingen luft, vi indånder, som ikke har været i berøring med en eller anden type menneskeskabte fremmedstoffer.

I min forskning om den danske kemikalie-producent Cheminova undersøger jeg forurening gennem sociale, økonomiske og geografiske forhold.

Cheminova står bag en af de største miljøskandaler nogensinde i Danmark.

Det er en historie om, hvordan kemisk forurening dræber dyr og mennesker, mens økosystemer bliver ødelagt. Hvis vi vil undgå, at historien gentager sig, bør vi lære af denne sag.

I forsøget på at mindske omfanget af kemisk forurening er der gennemført lovgivning, der sætter grænser for, hvor meget man må udlede.

En overskridelse af en grænseværdi er ensbetydende med forurening. Men grænseværdier er ikke neutrale.

Som der står i miljølovgivningens § 1 er miljøbeskyttelse, herunder grænseværdier, også et spørgsmål om samfundsmæssige og økonomiske forhold.

Hvis reguleringen er for striks, kan det føre til, at virksomheder må lukke eller flytte til et andet sted. Så mister man både skattepenge og arbejdspladser.

Politisk set handler grænseværdier om at finde det punkt, hvor man kan tillade maksimale udledninger, der sikrer mest mulig økonomisk vækst - uden alt for store konsekvenser for naturen.

Derfor er forurening ikke udelukkende et spørgsmål om målinger, men også om økonomi. Det betyder, at der er forskel på, hvor meget forurening vi tolererer, og hvor.

Hvis man vil forstå økonomiens relation til forurening, er det oplagt at kigge på sagen om Cheminova, som er én af de største miljøskandaler i dansk historie.

Virksomheden fremstillede blandt andet pesticider til brug i landbruget, og deres fabrik holdt til i Måløv, lidt uden for København.

Pesticid-produktionen førte hurtigt til problemer med naboer og myndigheder på grund af deres giftige og ætsende spildevand. Cheminova hældte giften i Sørup Rende, så fisk og køer, der havde drukket af vandet, døde.

Sørup Rende løber ud i Værebro Å, som bliver til Roskilde Fjord og ender i Isefjord. Her fik Cheminova problemer med fiskere, som mente, at fiskene smagte fælt af kemikalier.

Efter offentligt og politisk politisk pres besluttede Cheminova i 1953 at flytte deres fabrik til Harboøre Tange ved Limfjorden på den jyske vestkyst, som dengang var et relativt fattigt og uudviklet sted.

Selvom Cheminovas forurening var kendt, mente den lokale sognerådsformand, at det var en god idé at placere fabrikken dér, fordi han var interesseret i at bringe arbejdspladser og skattekroner til egnen.

Hvad der ikke var tolereret tæt på København, blev altså accepteret på den jyske vestkyst på grund af udsigten til velstand.

En lignende ubalance ses også mellem ind- og udland. I dag er Cheminovas pesticider blevet ulovlige at bruge i Danmark og resten af EU på grund af deres giftighed, men uden for EU gælder der andre regler.

Cheminova er en eksportvirksomhed, der har specialiseret sig i at sælge deres produkter til mindre regulerede markeder, hvilket vil sige i det globale syd, der har en mindre striks regulering.

Det skyldes typisk økonomiske hensyn, fordi mange lande, der importerer pesticider, er sårbare over for, at høsten slår fejl.

Hvad der betragtes som giftigt i Europa, er altså acceptabelt i det globale syd. Men selvom Cheminovas pesticider er blevet ulovlige i Danmark, finder de tilbage, når man handler sprøjtede grøntsager.

Tilbage i 1953, da Cheminova ankom til Harboøre Tange, kendte man som nævnt til dens fortid som forurener. Dog fik fabrikken ikke ...