Jyske Bank TV

Jyske Bank TV

By Jyske Bank TV
Download on the App Store

Jyske Bank TV episodes

  • Energianalyse uge 46: Midtvejsvalg ryster Trump og mindsker risici

    Brent råolie – Midtvejsvalg ryster Trump og mindsker risici

    Midtvejsresultatet ryster det republikanske parti og mindsker risikoen for en ny krigseskalering. Uden en ny fysisk opbremsning i olieeksporten ser vi begrænset grundlag for et varigt comeback over $115. Vi sænker derfor Brent-prognosen til $100 i 4. kvartal 2026 fra tidligere $110 og fastholder et yderligere fald mod $85 i 2027.


    Diesel – Lavere krigsrisiko løser ikke dieselkrisen

    Råolieeksporten er næsten normaliseret, men dieselproduktionen er ikke. Vi sænker prognosen til DKK 7,55 pr. liter i 4. kvartal og fastholder DKK 5,60 i 2027. CAL27 og CAL28 handles fortsat betydeligt under dagsprisen, og vi anbefaler derfor ufortrødent løbende prissikring.


    Naturgas - Gas nok denne vinter er ikke godt nok

    Europas lave gaslagre er ikke kun et problem for denne vinter. Uden et højere tempo i LNG-importen risikerer EU at slutte vinteren med meget lave lagre, og så bliver næste års genopfyldning endnu vanskeligere. Vi sænker prognosen efter midtvejsvalgets resultat, men gasprisen skal forblive høj nok til at udkonkurrere Asien. Vi anbefaler fortsat et normalt omfang af prissikring i overensstemmelse med finanspolitikken.

    Læs hele analysen her.

    Vigtig investorinformation.

    7 min
  • Finans Brief: Blå bølge, tech-uro og nye inflationstal

    Midtvejsvalget gav en klar demokratisk sejr og i første omgang medvind til aktiemarkedet. Men glæden blev kortvarig, da tech-aktierne torsdag blev ramt af et kraftigt tilbageslag. Hvad ligger bag nervøsiteten, og er det blot en sund korrektion eller et større advarselssignal? Vi ser også frem mod tirsdagens amerikanske inflationstal. Kan lidt lavere prispres give investorerne tiltrængt ro?

    Vigtig investorinformation.

    10 min
  • Stærk jobrapport dæmper bekymringerne for arbejdsmarkedet

    Beskæftigelsen voksede med mere end dobbelt så mange job som ventet, samtidig med at jobtallene for de to foregående måneder blev opjusteret.

    Rapporten viste også, at lønningerne steg hurtigere end forbrugerpriserne, hvilket giver lønmodtagerne et tiltrængt løft i købekraften.

    Samtidig faldt arbejdsløsheden overraskende, hvilket tegner et billede af et arbejdsmarked, der fortsat står solidt trods usikkerhed om den økonomiske udvikling.

    8 min
  • Finans Brief: Kraftige kursfald i tech, men undgå panik

    De seneste dages kursfald i især AI- og tech-aktier er voldsomme og skal tages alvorligt. Nasdaq 100 faldt 6,4 % torsdag, mens chipaktierne blev endnu hårdere ramt.
    Men bevægelsernes størrelse ser ikke kun ud til at være drevet af en fundamental forværring. Der er tegn på, at positionering, margin calls og tvungne salg blandt bl.a. hedgefonde har forstærket kursfaldene.
    Det er en vigtig skelnen: Et sentiment- og likviditetsdrevet udsalg kan blive meget voldsomt på kort sigt, uden at det nødvendigvis betyder, at AI-investeringscasen er brudt sammen.
    Usikkerheden om amerikansk regulering af datacentre efter midtvejsvalget er dog reel og vil fortsat kunne skabe store kursudsving.
    De asiatiske techmarkeder er blevet hårdt ramt fredag morgen, men der er samtidig tegn på en vis stabilisering fra USA. Nasdaq 100-futuren er i positivt territorium
    Vores vurdering er derfor, at det er vigtigt ikke at paniksælge ind i den aktuelle markedsuro.
    De kommende dage bliver afgørende for, om faldet begynder at påvirke selskabernes indtjeningsudsigter, eller primært viser sig at have været en voldsom korrektion drevet af positionering og sentiment.

    Vigtig investeringsinformation

    5 min
  • Energianalyse uge 45: Når verden ikke bliver som ventet

    Brent råolie – Når verden ikke bliver som ventet

    Olieeksporten fra Mellemøsten er returneret tæt på niveauet fra før krisen, og alligevel leder en ineffektiv logistik, ekstreme fragtrater og forsikringspræmier til højere priser på Brent. Samtidig er der ingen udsigt til en snarlig løsning på konflikten, og risikoscenariet bør være tydeligt for alle: 2027 kan blive meget anderledes end forhåbningerne. Vores hovedscenarie er dog Brent omkring USD 110 i 4. kvartal 2026 og USD 85 i løbet af 2027.

    Diesel – Løbende prissikring med rabat under kriser

    Energikrisen viser ingen konkrete tegn på snarlig bedring. Alle kriser med produktmangel giver dog store rabatter til de virksomheder, der holder fast i en løbende prissikring og fastholder afdækningsgraden. Denne krise tilbyder stadig 25%-40% lavere priser for leveringer i 2027 og 2028, hvilket vi anbefaler at udnytte uanset vores prognose på DKK 8,15 pr. liter i 4. kvartal 2026 og DKK 5,60 i 2027.

    Naturgas - Gasprisen stiger, indtil LNG-importen tager fart

    Europas lave gaslagre og manglende tegn på, at gasprisen nær €100/MWh tiltrækker tilstrækkeligt med ekstra LNG, øger risikoen for yderligere prisstigninger denne vinter. Vi hæver derfor vores prognose til €110/MWh i 4. kvartal 2026 og €65/MWh i 3. kvartal 2027. Vi anbefaler fortsat et normalt omfang af prissikring i overensstemmelse med finanspolitikken.

    Læs hele analysen her.

    Vigtig investeringsinformation

    5 min