Prøv at tænde for computeren og bagefter række ud efter kaffen.

Og tænk så lige over, at omkring en tredjedel af ordene i ovenstående sætning ikke er ord, der oprindeligt stammer fra Danmark.

'Kaffe' kan spores tilbage til den arabiske betegnelse 'qahwa', og 'computer' er et ord, vi har kopieret fra det engelske sprog.

Og flere af vores adverbier, præpositioner og konjunktionsord såsom 'bagefter' og 'efter' er inspireret af det tyske sprog.

"Danmark har altid haft stærk tradition for at plukke ord fra andre lande," forklarer Michael Ejstrup, der er sprogforsker og tidligere tilknyttet Syddansk Universitet.

En analyse af den danske ordbog fra 2022 viser, at låneord fra andre sprog udgør omkring 13 procent af vores danske ordforråd, hvoraf tysk, fransk, italiensk og engelsk er de mest dominerende.

Ord-stjæleriet begyndte for alvor i vikingetiden og middelalderen, fra omkring år 1000 e.v.t. til starten af 1500-tallet.

"Dengang hentede man især inspiration fra latin, som var det lærde og religiøse sprog i Europa. Ord som 'præst' og 'kirke' har rod i latin," lyder det fra Laila Kjærbæk, der er sprogforsker på Syddansk Universitet.

Under renæssancen fra 1500- til 1600-tallet, var det i stedet tyskerne, vi lånte ord fra.

"Mange helt almindelige ord som 'mester', 'murer' og 'bukser' er kommet ind i dansk via tysk - og nogle af dem har rødder, der går helt tilbage til latin," uddyber Laila Kjærbæk.

Senere under oplysningstiden i 1700- og 1800-tallet, var det vores franske venner sydøst for Danmark, vi kiggede mod for gode gloser.

"Ord som 'menu', 'konfekt', 'garage' og 'sofa' er snuppet fra fransk. Selvom 'sofa' har en længere rejse bag sig og kan spores tilbage til tyrkisk," indskyder Laila Kjærbæk.

I dag er det mest det engelske sprog, der er blevet integreret i vores danske hverdagssprog.

Ord som 'stewardesse', 'google', 'zoome', 'milkshake', 'webinar', 'browse', 'spamme' og 'influencer' er blevet flettet ind i samtalerne ved de danske middagsborde.

Men hvorfor ændrer det sig hele tiden, hvem, vi kigger mod, når det gælder udvidelsen af vores danske modersmål?

"De ord, vi vælger at adoptere, afhænger af, hvem vi er venner med rundt omkring i verden," uddyber Michael Ejstrup.

Før Anden Verdenskrig var det som nævnt blandt andet med vores venner stik syd for Sønderjylland, at vi følte fællesskab.

"Vi handlede meget med tyskerne, og vores madkultur var meget inspireret af deres. Tænk også på vores juletraditioner med juletræ - det er jo tysk det hele," lyder det fra Michael Ejstrup, der tilføjer:

"Selv vores klassiske julesang 'glade jul, dejlige jul', er tysk".

Men efter Anden Verdenskrig tog vi, ligesom resten af Europa, stor afstand til Tyskland.

"Vi stoppede med at skrive ugedage, måneder og navneord med stort - for det gjorde tyskerne, og vi skulle i hvert fald ikke ligne dem," forklarer Michael Ejstrup videre.

I stedet fik vi nye venner - englænderne og amerikanerne.

Vores sprog afhænger altså i høj grad af, hvilken vej de politiske vinde blæser.

Og hvor vi indtil for nyligt var tætte allierede med amerikanerne, ser virkeligheden anderledes ud, efter USA's præsident, Donald Trump, er kommet til magten igen.

"Det kan være, at vi snart er ved at sige 'var' om det venskab med amerikanerne. Og måske vil vores sprog derfor udvikle sig på nye måder," spår Michael Ejstrup forsigtigt og fortsætter:

"Måske bliver vi meget tætte sprogvenner med tyskerne igen. Måske skal vi til at kigge mod Polen, Finland og Estland. Og måske tænker de faktisk mere som os, end vi går og tror".

Men én ting er sikkert. Sproget er dynamisk, levende og udvikler sig hele tiden, lyder det fra Laila Kjærbæk.

"Det er dét, der gør det så fascinerende," slutter hun.