Står vi på tærsklen til en tid, hvor et kampfly kan flyve uden en pilot - og styres af kunstig intelligens (AI)?

Den amerikanske kontreadmiral Michael Donnelly fortalte for nylig, at det næste kampfly, flåden tager i brug, måske bliver det sidste med en jagerpilot i cockpittet.

Det markerer et markant - omend ikke helt uventet - omslag i måden, vi tænker på fremtidens luftkrigsførelse.

USA's flåde er ikke alene. Også andre programmer, der skal udvikle den næste generation af kampfly, ser ubemandede versioner som en reel mulighed.

Men det har vi hørt før. Allerede i 2015 mente højtstående ledere i den amerikanske flåde, at de havde anskaffet det sidste bemandede kampfly. Og helt tilbage i 1957 blev der skrevet 'nekrologer' over jagerpilotens tidsalder. Så hvad er anderledes denne gang?

Evnen til at manøvrere, accelerere og holde en høj fart - noget, der er afgørende i luftkamp - kaldes 'den kinematiske præstationsevne' (kinematic performance, red.).

En del estimater peger på, at en pilot kan reducere denne præstationsevne med op til 80 procent. Selvom tallet kan diskuteres, er der ingen tvivl om, at der er en række klare fordele ved et ubemandet fly.

Fordi ubemandede fly ikke behøver udstyr som katapultsæder og iltforsyning, kan de præstere på måder, som bemandede fly ikke kan.

Men der er også andre aspekter, der får militæret til at genoverveje pilotens rolle helt.

AI-drevne våbensystemer præsterer allerede bedre end mennesker i militære øvelser. Ved brug af eksisterende fjernstyrede droner, som fungerer automatisk, er det stadig et menneske, der har kontrollen - det kaldes en 'human-in-the-loop-model'.

Med kunstig intelligens bliver det nu muligt, at våben fungerer automatiseret med human-in-the-loop, hvor et menneske kun overvåger og griber ind om nødvendigt - og endda autonomt med human-out-of-the-loop, hvor AI selv lokaliserer, udvælger og angriber menneskelige mål uden menneskelig overvågning eller indblanding.

Den sidste kategori - altså fuldt autonome systemer - er kontroversiel, men den kan levere afgørende fordele.

I situationer, hvor hvert millisekund tæller, vil et fuldautomatisk våbensystem kunne reagere hurtigere og mere præcist end et menneske.

Faktisk har højtstående forsvarsfolk givet udtryk for, at de vil lade AI træffe dødelige beslutninger under visse betingelser. En del mener endda, at autonome systemer vil kunne overholde krigens love mere konsekvent end menneskelige operatører.

Ubemandede kampfly kan også betyde store besparelser. Kampfly er dyre at producere, bruge og vedligeholde - især fordi det kræver meget træning og udstyr at støtte piloterne.

Et studie fra 2011 viser, at de samlede omkostninger ved en overvågningsdrone var omkring halvdelen af en tilsvarende bemandet udgave.

Billigere kampfly er desuden af ekstra stor betydning, fordi man forventer store tab for luftvåbnene, hvis der skulle udbryde konflikt med Rusland eller Kina.

Endnu en fordel ved fuldt autonome fly er risikobegrænsning. NATO-landene kæmper med mangel på uddannede piloter i tilfælde af væbnede konflikter, og ubemandede våbensystemer er en måde at genskabe balancen - uden at risikere menneskeliv eller tilfangetagelse.

En mulighed for militæret er derfor at øge brugen af fjernstyrede fly - droner som dem, der blev brugt i Irak og Afghanistan.

Det vigtigste her er, at mennesker stadig vil have kontrol over, hvornår våbensystemerne bruges.

Den store forskel i forhold til i dag vil være, at disse våbensystemer bliver selve flådens 'rygrad' - i stedet for at være ekstra systemer, der har svært ved at fungere i fjendtligt luftrum.

For at det kan lade sig gøre, skal de opgraderes med avanceret teknologi som stealth-teknologi, som er foranstaltninger, der skal afværge eller minimere muligheden for, at fjendtlige overvågnings- og våbensystemer som radar og infrarøde (varmefølsomme) sensorer opdager fly, kampvogne, krigsskibe og ubåde.

Et skridt videre vil være autonome kampfly, som udnytter fordelene ved in-the-loop eller off-the-loop-...