Et nyt studie har vakt håb om, at D-vitamin kan holde os sunde i længere tid og hjælper med at bremse aldringsprocessen.

I studiet fandt forskerne, at et dagligt tilskud af D-vitamin kan være med til at bevare telomererne - små DNA-strenge, der findes for enden af hvert kromosom og beskytter vores DNA, lidt ligesom plastikdupperne for enden af snørebånd.

Strengene bliver kortere, hver gang celler deler sig. Når de til sidst bliver for korte, kan cellerne ikke længere dele sig og dør.

Kortere telomerer er koblet til nogle af de mest frygtede aldersrelaterede sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme og slidgigt.

Rygning, kronisk stress og depression lader til at fremskynde nedslidningen af telomererne, og det samme gør betændelsesprocesser i kroppen.

Vi ved, at D-vitamin er afgørende for knoglesundheden, fordi det hjælper kroppen med at optage kalk.

Børn, teenagere og mennesker med mørkere hud eller personer, der lever i områder i verden med begrænset sollys, har især brug for tilstrækkelige mængder for at opbygge og bevare stærke knogler.

Men D-vitamin spiller også en vigtig rolle for vores immunforsvar.

En gennemgang af forskningen har vist, at D-vitamin-tilskud kan mindske risikoen for luftvejsinfektioner - især hos personer med D-vitamin-mangel.

Tidlige studier peger endda på, at D-vitamin kan hjælpe med at forebygge autoimmune sygdomme som leddegigt, lupus og multipel sklerose, selvom der stadig mangler flere kliniske forsøg.

Fordi betændelsesprocesser nedbryder telomererne, kan D-vitaminets antiinflammatoriske egenskaber være en del af forklaringen på den beskyttende effekt, som forskerne fandt i det nye studie.

I studiet fulgte forskerne, der er fra Augusta University i USA, 1.031 personer med en gennemsnitsalder på 65 i 5 år.

De målte deltagernes telomerer ved start, efter to år og igen efter fire år.

Halvdelen fik et dagligt tilskud på 2.000 IE D-vitamin (svarende til 50 mikrogram (µg)), mens den anden halvdel fik placebo.

Resultaterne viste, at telomererne blev bevaret med 140 basepar i D-vitamingruppen sammenlignet med placebogruppen.

Til sammenligning har tidligere forskning vist, at telomerer naturligt bliver forkortet med omkring 460 basepar over 10 år - hvilket indikerer, at D-vitaminets beskyttende effekt kan være reel og betydningsfuld.

Det er heller ikke første gang, forskere ser lovende resultater.

Tidligere studier har peget i samme retning, og den såkaldte middelhavskost, som er rig på antiinflammatoriske næringsstoffer, er også blevet koblet til længere telomerer.

En del forskere advarer om, at ekstremt lange telomerer måske kan øge risikoen for sygdom, hvilket peger på, at der findes en slags 'gylden middelvej', vi endnu ikke helt forstår.

Der er heller ikke enighed om den rette dosis. Forskerne i det nye studie brugte 2.000 IE (50 mikrogram) dagligt. Det er langt over den nuværende (danske) anbefaling på 10 mikrogram for personer under 70 år og 20 mikrogram for ældre.

Andre studier har dog vist, at blot 400 IE (10 mikrogram) kan være nok til at forebygge forkølelser.

Forskere peger på, at den optimale dosis sandsynligvis afhænger af individuelle faktorer som nuværende D-vitaminniveau, kost, og hvordan vitaminet spiller sammen med andre næringsstoffer.

Selvom resultaterne er lovende, er det derfor stadig for tidligt at begynde at tage store doser D-vitamin i håbet om at bremse aldring.

Den stærkeste dokumentation for et sundt aldringsforløb peger stadig på de klassiske faktorer:

En balanceret kost

Regelmæssig motion

God søvn

Håndtering af stress

Nul rygning

Alt sammen noget, der i sig selv understøtter telomerernes sundhed.

Hvis du derimod mangler D-vitamin eller har risiko for svage knogler, er kosttilskud fortsat et fornuftigt valg, som understøttes af årtiers forskning.

Mens forskningen fortsætter med at afdække aldringens mysterier, kan D-vitamin vise sig at være blot én lille brik i et langt større puslespil.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lamme...