40 procent.

Så stor er chancen for en dag at kunne bevare en menneskehjerne ved at uploade den digitalt, lyder det fra adspurgte hjerneforskere, skriver IFLScience på baggrund af et nyt studie publiceret i PLOS One.

I undersøgelsen blev 312 hjerneforskere spurgt om, hvordan de mente, at minder bliver lagret i hjernen. De blev også spurgt til muligheden for at lave en form for bevarelse af hjernen efter døden, samt om de mente, at det kan blive muligt at kopiere hjernen digitalt.

Selvom der var uenighed blandt forskerne om, hvordan minder lagres, mente 70 procent af forskerne, at minder dannes af fysiske forbindelser i hjernen, som det teoretisk set ville være muligt at kunne tage et 'øjebliksbillede' af.

Medianen af de adspurgtes vurderinger af sandsynligheden for at tage en komplet kopi af en hel hjerne var omkring 40 procent - hvilket er samme estimat for at kunne lokalisere enkelte minder hos et individ.

Forskerne bag studiet kalder selv spørgsmålet om at genskabe hukommelse fra 'døde hjerner' for spekulativt og, ja, en smule mærkeligt.

Selvom der er langt fra 40 til 100 procent, er en af forskerne bag studiet, hjerneforsker og forfatter Ariel Zeleznikow-Johnston, fortrøstningsfuld:

"Det betyder, at der ikke er fuld konsensus blandt hjerneforskere om, at det her helt sikkert vil virke, men det er heller ikke 0,1 procent eller 0,01 procent. Det er en betydelig del af neuroforskere, der mener, at der er en meget reel chance for, at det vil virke, og mit gæt er, at det tal faktisk vil stige over tid, efterhånden som vi bliver bedre til at lave disse hjerneimplantater, emuleringer og alle de andre ting," siger han.

Hvis du synes, at det lyder som noget science fiction, der ligger langt ude i fremtiden, har du muligvis også ret.

Median-svaret blandt de adspurgte videnskabsmænd lød på, at hvis det bliver muligt, vil det ske for rundormen C. elegans i år 2045, for mus i 2065 og for mennesker i år 2125.