Lige nu er kometen 3I/ATLAS på vej gennem vores solsystem efter en rejse, som er begyndt for millioner af år siden, ved at kometen blev slynget ud af et andet solsystem mange lysår borte.

Det er klart, at astronomerne gerne vil se nærmere på en sådan komet, og selv om der denne gang hverken har været tid eller penge til at sende en rumsonde mod kometen, så findes der alligevel et stort program til at observere kometen 3I/ATLAS fra rummet.

Lige så vigtigt er det, at man nu seriøst er ved at planlægge, hvordan vi kan sende rumsonder mod fremtidige interstellare kometer.

Men lad os begynde med de konkrete planer for3I/ATLAS.

3I/ATLAS blev opdaget 1. juli, altså for godt tre måneder siden. Derfor har der ikke været lang tid til at forberede udforskningen, og problemet bliver ikke mindre af kometens høje hastighed på næsten 60 km/s i forhold til Solen.

Med den fart vil kometen hurtigt vil forlade Solsystemet igen, så den samlede observationstid er nede på nogle måneder.

Lige for tiden er 3I/ATLAS på vej ind i Solsystemet, men den 29. oktober runder den Solen et stykke uden for Jordens bane og sætter så igen kursen ud i universet på en ny og måske endeløs rejse.

De store observatorier her på Jorden har hurtigt omstillet sig til at følge kometen, og det europæiske rumagentur, ESA, har ligesom NASA undersøgt, hvordan man bedst kunne udnytte de teleskoper og rumsonder, som allerede befinder sig ude i rummet.

De to store rumteleskoper, Hubble og James Webb, spiller naturligvis en vigtig rolle. Således har James Webb allerede målt, at kometen i forhold til kometer her fra Solsystemet udsender usædvanligt meget CO2 i forhold til mængden af vanddamp, og en sådan afvigelse kan sige noget om, hvilket type solsystem kometen stammer fra.

Flere rumsonder er også indkaldt til tjeneste, selv om de har helt andre opgaver. Det gælder således for to ESA-rumsonder, der begge kredser om Mars, fordi man gerne vil udnytte, at kometen passerer Mars i en afstand på kun 30 millioner km. De to rumsonder er:

Mars Express

ExoMars Trace Gas Orbiter

Mars Express kortlægger Mars, og ExoMars Trace Gas Orbiter undersøger atmosfæren omkring Mars

De to rumsonder har ikke kameraer, der er egnet til at observere kometer, så de billeder, vi modtager, vil bare vise en lille lysprik. Til gengæld kan de tage nogle gode spektre, der kan fortælle os mere om de stoffer, 3I/ATLAS indeholder.

En rumsonde på vej mod Jupiter skal også i aktion, nemlig den europæiske JUICE, hvis hovedopgave er at studere Jupiters store måner, når den engang når frem i 2031.

Der er også en anden grund til, at ESA vil anvende JUICE. For når 3I/ATLAS i november er nærmest Solen, er Jorden ovre på den anden side af Solen, og det er netop på det tidspunkt, kometen vil være mest aktiv. Det kan vi ikke observere, fordi Solen vil blokere for alle observationer, både her fra Jorden og de to rumteleskoper Hubble og James Webb.

Det er derfor ESA vil anvende JUICE, der på det tidspunkt er på samme side af Solen som kometen.

JUICE har både kameraer og spektroskoper, men der er et lille problem, nemlig at den er så tæt på Solen, at det er nødvendigt at anvende den store antenne som varmeskjold.

Der er heldigvis en mindre antenne, men den kan ikke overføre data hurtigt. Vi skal derfor regne med, at det bliver nødvendigt at vente, indtil JUICE er kommet så langt fra Solen, at den igen kan bruge sin store antenne. Derfor skal vi ikke forvente data fra JUICE før februar 2026.

Endelig vil NASA anvende det lille rumteleskop SPHEREX, fordi det kan observere i så mange bølgelængder, hvilket kan give oplysninger om kometen, som ikke kan fås på anden måde.

Netop 3I/ATLAS demonstrerer de to store udfordringer ved at udforske interstellare kometer på tæt hold med rumsonder:

Kort reaktionstid

Kometerne kan bevæge sig meget hurtigt

Fra 3I/ATLAS blev opdaget, til den igen er forsvundet ud i rummet, er der ikke meget mere end måske 7-8 måneder, og på den tid kan ikke nå at bygge en rumsonde eller få den opsendt.

Den eneste...