“Jeg havde holdt sammen på mig selv hele dagen i skolen, og så når jeg kom hjem, så kunne jeg afreagere.”

Sådan beskriver Liva den dobbelte virkelighed, hun levede i igennem flere år af sin skoletid.I skolen var hun stille, gjorde hvad der blev sagt og rakte hånden op.

Men bag facaden kæmpede hun med utryghed, konflikter i klassen og en hverdag, hvor hun konstant var på overarbejde.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” møder lærer og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, Liva, der fortæller om et skoleliv præget af mistrivsel og lange perioder med fravær.

Som barn med autisme og ADHD blev hun flere gange placeret i skoletilbud, hvor konflikter og udadreagerende elever fyldte i hverdagen. Selvom hun sjældent selv var en del af konflikterne, satte stemningen i klassen sig dybt i hende.

“Der var den her stemning af bare utryghed. Og vold.”Når det blev for voldsomt, fandt hun sin egen måde at beskytte sig på.“Jeg gemte mig under bordet, fordi jeg følte, at det var et tryggere sted at være.”

Og når hun gjorde det, var reaktionen fra skolen blot, at det da var meget sødt, at Liva sad der under bordet afskærmet af et tæppe rundt om.

Til sidst blev belastningen så stor, at hun i lange perioder helt stoppede med at gå i skole.

Sammenlagt var hun hjemme i omkring seks et halvt år – også fordi der i perioder slet ikke fandtes et skoletilbud, der passede til hende.

Men Livas historie er også en fortælling om, hvordan det kan gøre en forskel, når man som barn møder tryghed, stabile relationer og voksne, der er nysgerrige på barnet i stedet for kun på diagnosen.

Efter flere forsøg lykkedes det nemlig at finde et skoletilbud, hvor der var plads til både hendes sårbarhed og hendes ressourcer. Her blev hun mødt i sit tempo, lærte én voksen at kende ad gangen og fik gradvist mod på at være en del af fællesskabet igen.

“Jeg fik et helt nyt billede af mig selv. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kan gå i skole.”

Lyt til Livas historie og få hendes råd til forældre, lærere og andre børn, der kæmper med skolefravær.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær. I dag er Anne Vestergaard sekretariatschef for Videnscenter mod fravær.

Udgivet af Socialt Indblik.

At falde ned ad et bjerg med masser af skarpe sten.

Sådan beskriver David, hvordan et langvarigt skolefravær kan føles indefra.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” møder lærer og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, David, der fortæller om et helt skoleliv præget af mistrivsel.

I flere år sad han fast i det han selv kalder ’en spiral’, hvor fraværet bare voksede. Presset på ham steg, og vejen tilbage bare blev længere for hver gang.

David fortæller om at forsøge at ’tage sig sammen’, mens kroppen allerede var i alarmberedskab. Om panikanfald om morgener, hvor al energien blev brugt, før han overhovedet nåede ud ad døren.

I samtalen tager David lytterne tilbage til de år, hvor mistrivslen for alvor begyndte. Lærerskift, utryghed og et skoleliv, der ændrede karakter. Først langsomt – og så hurtigt. Han fortæller også om at blive diagnosticeret sent med autisme og ADD i 9. klasse. Og om hvordan det både ændrede noget i familien og samtidig føltes, som om skolen ikke rigtig reagerede på det.

Samtalen er en fortælling om følelserne bag skolefravær – og om de spor, der kan blive tilbage længe efter, man er færdig med folkeskolen. Om ar, mistillid og den frygt, der kan følge én videre. For hvad hvis spiralen starter igen?

Til sidst deler David sine råd – til andre unge, til forældre og til lærere. Om at lære sig selv at kende, acceptere det, der er svært, og om den farlige balance mellem at give plads og at skubbe.Lyt med og hør Davids historie – og hans håb om, at det, han fortæller, kan gøre en forskel for mindst én.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik

I særligt det sidste år har Anne Vestergaard været en særdeles aktiv og tydelig stemme i den offentlige debat om skolefravær og mistrivsel hos børnene i skolen.

Nu skifter hun stemme. Men ikke holdninger og engagement.

Om få dage tiltræder hun som sekretariatschef for det nye Videnscenter mod Fravær – et nationalt center, der skal bringe viden tættere på skoler og kommuner og styrke den forebyggende indsats.

Hvad det betyder, fortæller hun om i dette afsnit af Kanariefuglenes stemmer, hvor hun i dette program har forladt værtsstolen og sat sig i gæstestolen for at bliver interviewet af programmets redaktør Niels Svanborg.

Som uddannet lærer har Anne Vestergaard arbejdet med skolefravær gennem mange år og i mange roller. Som skolelærer i psykiatrien, souschef på en specialskole, selvstændig konsulent, forfatter til to bøger om skolefravær og så vært på denne podcast, hvor hun i denne seneste sæson har bragt mange af de unge stemmer ind i debatten.

Anne Vestergaard ser et stort potentiale i at få viden ud i praksis. Men hvilken forskel kan et videnscenter gøre for et skolesystem, hvor lærerne er pressede og ikke altid har mulighed for at gøre det, de selv ved virker? Risikerer videnscentret at blive en politisk lappeløsning?

Det fortæller Anne Vestergaard om i podcasten, og selvom det måske er en ”spoiler”, så kalder hun sig selv en ”jubeloptimist”. Anne Vestergaard tror på, at vi kan vende fraværsstatistikkerne i de kommende år.

Lyt med, og hør hvorfor. Og hvordan. Hvad er det, der giver anledning til den optimisme?

Interview og tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.

To drenge kommer ind i klassen midt i det hele. De råber uden at tage hensyn til undervisningen – og pludselig vender hele klassen sig. De forstyrrer.

Fra et voksenperspektiv kan det ligne dårlig opførsel.

Men hvad sker der, hvis vi i stedet forsøger at se med børnene – og ikke blot på dem?

Det skal vi høre mere om i dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor Anne Vestergaard taler med skoleforsker og forfatter Christina Holm Poulsen om børneperspektiv, undersøgelsesfællesskaber og om de små situationer i hverdagen, hvor børn kan miste fodfæstet i fællesskabet.

”Når vi kigger med børnene og får deres handlinger forbundet med den praksis, de er en del af, så får vi nogle helt andre handlemuligheder,” siger Christina Holm Poulsen, der er forfatter til bogen Undersøgelsesfællesskaber i skolen.

Christina Holm Poulsen argumenterer for, at løsningen ikke nødvendigvis er flere eksperter udefra. Men at lærere og pædagoger i fællesskab kan udvikle en praksis, hvor konkrete observationer bliver afsæt for pædagogiske analyser og nye handlemuligheder.Det handler om at skabe undersøgelsesfællesskaber. Det handler om at give tid til nysgerrighed.

Og det handler om at forebygge skolefravær, før børnene glider ud.

Lyt med og hør, hvorfor uro kan være et udtryk for usikkerhed, hvordan overgangene i skoledagen kan blive afgørende, og hvordan børneperspektivet kan give fagligheden og handlekraften tilbage til skolen.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole og forfatter til to bøger om skolefravær.

Freja starter i skole som de fleste andre børn. SFO, leg, venner og fællesskab. De første år er præget af tryghed og glæde. Så mister hun sin storesøster.

Sorgen bliver der ikke talt om i skolen. Alle ved, hvad der er sket, men ingen spørger. Og langsomt flytter noget mørkt ind i Frejas skoleliv. Først som en mavepine. Siden som fravær.

Og senere som angst, der vokser sig så voldsom, at hun til sidst helt stopper med at komme i skole.

I et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”, med lærer, forfatter og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, som vært, fortæller Freja sin historie om fire år hjemme.

Om angst, indlæggelser i psykiatrien, følelsen af at være anderledes og skammen over ikke at kunne det samme som andre børn.

Freja fortæller også om det, der blev vendepunktet. Et skoletilbud, hvor der ikke var travlt. Hvor aftaler blev holdt. Hvor tilliden langsomt blev bygget op. Og hvor nogen turde tro på, at hun en dag skulle med på skolens skitur, uden at det blev et krav.

Lyt til Frejas historie og hendes råd til børn, der lever i det, Anne Vestergaard kalder en dyne-tilværelse. Til forældre, der er ved at miste modet. Og til fagpersoner, der står med ansvaret for at hjælpe – uden at presse for tidligt.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik.

“Jeg kan huske, at min mor altid var meget bange for ikke at tage mobilen, fordi hun vidste, at hvis jeg ringede, så sad jeg højst sandsynlig i en busk et sted, fordi jeg var løbet væk.”

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” skal du høre en kanariefugl, der i den grad har brugt sin stemme.

Mathias Vinsten er 19 år, og mange kender måske Mathias fra hans optræden i DR’s Debatten eller andre medier, hvor han fortæller om både sin egen skoletid, og hvordan vi skal lytte og forstå de unge, der ikke trives i skolen. Og Mathias arbejder i dag også som mentor for andre børn og unge.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” taler lærer, ekspert i skolefravær og podcastvært Anne Vestergaard med Mathias. Og der er masser af gode råd til både børn og unge, deres forældre og ikke mindst til skolen.

Men du får også en historie om, hvad der sker, når skolen bare bliver alt for meget. Når man som barn bliver misforstået og gjort forkert. Og hvad der sker, når voksne svarer med fastholdelse og kontrol, i stedet for at give plads til en pause.

Mathias tager os med tilbage til en kold decembermorgen, hvor en lille ændring i planen var nok til, at han løb, så hurtigt han kunne. Væk fra gruppen, væk fra kravene, væk fra alt.

Vi hører også, hvad der kan ske, når noget endelig bliver anderledes. Når en skole starter med Uno og pizza i stedet for krav. Når voksne tager ansvar, når det går galt.

Til sidst løfter Mathias blikket fra sin egen historie og giver sine råd videre til unge, forældre og fagpersoner. Han taler om tid. Om at lytte for at forstå, ikke for at svare. Og om at turde gætte højt på, hvad der ligger bag et barns “jeg hader skolen”.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik.

“Debatten om folkeskolen går den forkerte vej. Tingene bliver forsimplede, og vi leder hele tiden efter årsager. Så er det lærerne, der er galt på den. Så er det eleverne, der er dårligt opdraget. Så er det forældrenes skyld. Vi har ikke rigtig beskyldt bedsteforældrene endnu – men det kommer nok.”

Sådan siger skoleleder på Brønshøj Skole i København Mikkel Wiene, der er en af de markante stemmer fra praksis i skoledebatten. Han efterlyser en ny offentlig debat om mistrivslen blandt børn og unge – og ikke mindst om, hvordan vi kan forandre skolen til at blive mere tidssvarende.

I et nyt afsnit af Kanariefuglenes stemmer taler med podcastvært, lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard om skolefravær, mistrivsel – og hvorfor og hvordan skolen også skal turde forandringen.

Vi skal stoppe med at tænke i quickfixes, mener Mikkel Wiene. Ikke kun i den overordnede skoledebat, men også når det gælder de enkelte elever, der har det svært og måske har været fraværende fra skolen i længere tid.

For både skolen og forældre skal acceptere, at der ikke findes en værktøjskasse, som kan reparere mistrivslen med et snuptag. I stedet skal skolen blive ved med at lede efter løsninger, og når noget så går godt og virker, så skal både skole og forældre holde igen med at skrue op for tempoet for at få barnet hurtigt tilbage i skole.

Det handler ifølge Mikkel Wiene først og fremmest om at give tid og ikke mindst at give handlemuligheder tilbage til lærerne.

Men det handler også om at skabe en skole, der giver mening. Og der har Mikkel Wiene hentet inspiration fra en helt særlig børnebog fra 1970’erne, som han lige nu læser sammen med sit ledelsesteam.

Lyt med og hør, hvilken bog det er. Hør, hvordan Mikkel Wiene mener, at lærerne kan få handlemulighederne tilbage, hør hvorfor tid er så centralt for at hjælpe børnene, og hør hvorfor og hvordan skolen skal være meningsgivende for børnene.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik 

Allerede i børnehaven blev Albert mobbet så massivt, at han endte med at være hjemme de sidste otte måneder. I skolen fortsatte mobningen, som udviklede sig til grov systematisk mobning fra skolens ældre elever.

Men hvor skolen skulle beskytte Albert fra mobningen, oplevede han tværtimod et svigt fra skolen. Ikke bare på én skole, men også efter et skoleskift.

I denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Albert sin historie til lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard.

Det er en historie om grov og systematisk mobning. Om oplevelsen af, at de voksne ikke greb ind. Om hvordan Alberts tillid til skolen og lærerne fuldstændig forsvinder. Men også om det Albert selv kalder et decideret skoletraume, hvoraf angsten voksede sig større og større.

Men Alberts fortælling rummer også et vendepunkt. Et skoleskift til et mindre skoletilbud, hvor en skoleleder stopper et møde, tager imod ham og skaber tryghed fra første øjeblik.

Her begynder de meget små skridt tilbage. Til undervisning. Til fællesskaber. Og til troen på, at skole også kan være et sted, man kan være.

Lyt med, når Albert sætter ord på et barndomsliv præget af mobning og mistillid og på den lange vej tilbage.

Emma sidder i klasselokalet og prøver at gøre, som hendes klasselærer beder hende om: Hun skal tage “skolefrakken” på, fortæller læreren. Hun skal lade alt det, der gør ondt derhjemme, blive udenfor skolens mure. Hun skal fokusere, smile og være ligesom alle de andre.

Men inden i Emma vokser en lille snebold af bekymringer. Først stille og ubemærket. Siden som en lavine, der tager både hendes skole, hendes venner og troen på sig selv med sig.

I denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller 20-årige Emma om et skoleliv, der blev stadig mere utrygt. Om tre forskellige folkeskoler, lange ventetider derhjemme og specialskoler, hvor hun skulle starte forfra igen og igen. 

Emmas fortælling handler om mistrivsel og misforståelser – men også om håb og den forskel, det gør, når børn bliver mødt som dem, de er. Og netop det at lytte er et centralt råd fra Emma til lærere og forældre. 

Lyt med, når Emma og Anne Vestergaard folder historien ud om et skoleliv på vippen – og den stille kamp for bare at høre til.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik

“Jeg har aldrig været så nervøs … at stå i den have uden at vide, om vi var købt eller solgt, hvor det førte hen.”

Louise Gielov beskriver her den dag, da hun sammen med sin mand Jens Langhorn for første gang stod hjemme i haven med de forældre, der skulle medvirke i DR-dokumentaren ”Skolens tabte børn”.

En dokumentar, som hun selv havde fået idéen til, og som hendes mand skulle være vært og tilrettelægger på.

“Det var jo ikke en drøm at lave sådan en her dokumentar,” fortæller Louise Gielov i dag om den dokumentar, der senere skulle få en stor betydning for hende og de medvirkende forældre. Og som blev startskuddet til en intens politisk debat, som Louise i dag selv er en aktiv del af.

Louise og Jens stod selv i mørket, da de optog den første scene hjemme i haven. De havde mærket ensomheden, frygten og magtesløsheden, når et barn ikke kan komme i skole, og ingen ved hvorfor. Men da de valgte at dele deres historie, begyndte noget at forandre sig.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Louise om den forskel, fællesskabet kan gøre.

Om de små mirakler, der kan ske, når børn bliver grebet af mennesker, der tror på dem. Om at mærke den fælles kraft, der opstår, når forældre deler det, som er så svært at sige højt andre steder: frygten, skammen og kærligheden til et barn, der kæmper for at passe ind.

For når forældre finder hinanden, forsvinder ensomheden, fortæller Louise.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik