Om Immanuel Kant og det kategoriske imperativ.  Det Kategoriske Imperativ  (tysk: kategorischer Imperativ) er et filosofisk begreb introduceret af Immanuel Kant 1785, i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten. Bogen er et af etikkens hovedværker.

Et imperativ er et påbud. Et kategorisk imperativ står i modsætning til et  hypotetisk imperativ, der afhænger af noget andet. For eksempel: "Hvis  du vil leve længe, så spis 6 stykker frugt om dagen". Eller: "Hvis du  vil bage en kage, så følg opskriften". Forudsætningen for, at man bør  følge påbuddet er, at man ønsker at leve længe eller bage en kage. Et  kategorisk imperativ er derimod ubetinget, og man bør altid følge det  uanset omstændighederne.

det kategoriske imperativ, filosoffen Kants betegnelse for det grundlæggende moralbud, "det ubetingede påbud", som  stiller det krav til os, at vore handlinger skal være bestemt af  uselviske motiver; se også imperativ og etik.

Det kategoriske imperativ må vel siges at være ét af oplysningstidens mest markante udtryk. Her lykkes det at skabe en etik, der frigør dagligdagens moralregler fra al religiøs farvning. Til gengæld er der tale om et langt skarpere formuleret krav end det sædvanlige: Gør mod andre, hvad du vil, de skal gøre mod dig!, der nærmere udtrykker en snusfornuftig forretningstankegang. I Bibelen lyder det bl.a. formuleret Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. (Bibelen, Luk 6,31 ),

Kilde: https://www.etik.dk/etik.dk/hvad-er-det-kategoriske-imperativ