"Det er jo ikke et menneske, men det føles sådan," siger 37-årige Karla Thea Madsen.

Hun er begyndt at bruge den kunstige intelligens ChatGPT, og hun spørger den om alt.

Både om praktiske gøremål i hverdagen, men også de mere personlige spørgsmål, der handler om moderskab og selvudvikling.

"Jeg er blæst bagover over, hvor nyttig den er. Jeg har fået nye og virkelig værdifulde indsigter i mig selv, som jeg har ledt efter," siger Karla Thea Madsen.

Tidligere har hun gået til psykolog, men hun har aldrig før oplevet, at samtalen sporer sig så hurtigt ind på, hvad det handler om, og giver gode råd til, hvad hun skal stille op i situationen.

"Når jeg skriver med ChatGPT, oplever jeg, at jeg bliver 100 procent mødt. Den 'forstår' mig. Jeg har nok også været mere ærlig, så den nemmere har kunnet hjælpe mig," siger Karla Thea Madsen.

Og hun er ikke den eneste, der er begyndt at bruge en chatbot til at sparre med.

For ChatGPT og andre sprogmodeller er blevet en samtalepartner, der kan støtte mange i livets store spørgsmål, fortæller Thomas Ploug, professor i data- og kunstig intelligens-etik ved Aalborg Universitet.

"Chatbotter kan være mere empatiske end fagpersoner," siger han.

Og det er lige præcis, hvad et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Communications Psychology, viser.

I studiet tyder det på, at folk finder kunstig intelligens mere medfølende og forstående end fagpersoner, endda når de vidste, at de talte med en chatbot.

Afhængigt af eksperimentet foretrak omkring to ud af tre deltagere svaret fra chatbotten.

"Det er jo fantastisk, at man kan lave chatbotter, der lige præcis kan udtrykke sig i et sprog, der giver en oplevelse af reel medfølelse og indlevelse. Det er en præstation," siger Thomas Ploug.

Det er Benjamin Arnfred, postdoc ved Psykiatrisk Center København, enig i.

"Der er et stort potentiale i, at AI kan opleves som mere empatisk," siger han.

Studiet består af fire eksperimenter, hvor forskerne har undersøgt, om mennesker foretrækker et empatisk svar genereret af et menneske eller ChatGPT.

Det gælder også, når deltagerne ikke ved, hvem der er afsender på svarene. Derudover sammenligner de også svarene fra ChatGPT med en lægefaglig persons svar.

Ifølge Benjamin Arnfred kan vi dog på baggrund af studiet ikke konkludere, at kunstig intelligens er mere medfølende end fagpersonerne.

Studiet har nemlig den begrænsning, at det var et 'tænkt scenarie', deltagerne blev sat over for. De har altså skulle tage stilling til eksempler og ikke egne personlige oplevelser.

"Det er en begrænsning, fordi forskerne har målt på deltagerens intellektuelle vurdering af en tænkt situation og ikke en egentlig egen oplevelse af blive mødt med empati," siger Benjamin Arnfred.

"Det vil dog være sindssygt spændende, hvis et fremtidigt studie blev sat op sådan, at deltagerne taler med en psykolog, men også med en chatbot, der kan høre og tale, så det bliver en verbal samtale. Hvis man der fandt resultater, der pegede på det samme, så ville det være virkelig spændende," siger han.

"Jeg forventer, at vi inden for fem år vil se AI-løsninger, der i nogle sammenhænge kan tilbyde behandling med samme effekt, som fra menneskelige terapeuter."

Som forskerne bag studiet påpeger - og som Benjamin Thorup er enig i - kan der være mange fordele ved at søge sparring hos en chatbot.

Det kan være svært at få tid til en psykolog, og det er dyrt. En en chatbot er også mere tilgængelig, for du kan sidde bag skærmen og stille et spørgsmål fra sofaen, og så er du jo anonym og bliver ikke vurderet af et andet menneske, der sidder foran dig.

"Mange, der ikke går til psykolog eller terapeut, ser en mulighed i at bruge AI. Du er anonym, så det er ikke forbundet med skam, og du føler heller ikke, du bliver dømt. Det kan jo faktisk være en fordel, at AI ikke er et menneske. Det har jeg set mange lægge vægt på," siger Benjamin Thorup.

Én anden, der ligesom Karla Thea Madsen, bruger chatbotten, er Helle Hansen, 44 år.

"ChatGPT er min psykolog. Er der noget, jeg gerne ...