Kartoflen er en knold. Ligesom selleriknold er en knold. En jordskokke er en knold. Søde kartofler. Og endda ingefær.

Under jorden danner planten en knold, der ofte er stivelsesholdig og fungerer som et energilager for planten. Planten kan gå i et slags hi og leve af sin gemte næring.

De forskellige knolde har evolutionært været vigtige for mange planters overlevelse og udbredelse. Ikke mindst i kartoflens tilfælde, der oprindeligt lever i det vilde klima i Andesbjergene i Sydamerika.

Hvordan kartoflen blev en knold, eller hvornår, har dog været uvist for kartoffelkyndige forskere. Men nu mener kinesiske forskere bag et nyt studie at have svaret.

Kartoflen blev til gennem en hybridisering for ni millioner år siden, hvilket betyder, at to forskellige plantearter krydsede genetik og skabte en helt ny art.

"De mener, at der skete en hybridisering, og at den skabte kartoffelknolden. Det er enormt vigtig forskning," siger Kim Hebelstrup, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. Han har ikke selv deltaget i studiet.

Lektoren mener ikke, at der kun er tale om en spændende historie om kartoflens evolutionære udvikling. Viden fra studiet kan også på sigt bruges i forskning i kartoffelforædlingen, hvor forskellige sorter krydses for at gøre dem mere modstandsdygtige.

Kartoflen tilhører natskyggeslægten, der er kæmpestor og vigtig både for at kunne forstå det vilde planteliv og menneskets overlevelse.

Aubergine, kartofler og tomater hører alle til natskyggefamilien. Natskyggefamilien - hvor tomaten hører til - er botanisk set frugter, fordi de udvikler sig fra blomstens frugtknude og indeholder frø.

Nu tyder det nye studie på, at kartofler relaterer sig anderledes til tomater, end forskerne før havde troet.

Kartoflen med knold kan nemlig stamme fra en vild tomatart, der levede for længe siden.

For ni millioner år siden skete en hybridisering, hvor en vild tomatart blandede genetik med en vild slags kartoffelart uden knold. Og med ét opstod forfaderen til den kartoffel, vi propper i munden i dag.

"Det her med hybridisering mellem plantearter er noget, vi for eksempel kender fra hvede, som stammer fra en hybridisering mellem hele tre forskellige græsarter," siger Kim Hebelstrup.

Han forklarer, at vi ikke skal tænke på den første kartoffelart med knold som den i supermarkedet. Vi ville formentlig ikke få meget ud af at spise den lille knold dengang. Vi skal tænke på den som en lille og fjern, men essentiel forfader til den moderne kartoffel.

Kartoflen, som vi kender, har sidenhen ændret sig voldsomt - særligt over de sidste 10.000 år med landbrug. De er langt større i dag og vokser helt anderledes end de oprindelige vilde kartofler i naturen.

Helt overordnet er der to fremgangsmåder, når en forsker vil forstå en biologisk organismes evolutionshistorie. Enten finder forskeren fossiler i jorden. Eller også bruger forskeren DNA-analyser til at regne sig frem til den genetiske udvikling.

Forskerne har i dette tilfælde brugt DNA-analyser fra nulevende arter. De har samlet DNA fra 450 kartofler fra landmandens marker og fra 56 andre planter fra natskyggeslægten.

Analysen afslørede, at alle 506 nulevende kartoffelarter kan spores tilbage til de samme to arter. Der må derfor være tale om hybridisering af en slags kartoffelart uden knold og en vild tomatart.

Kim Hebelstrup vil dog ikke slå to streger under, at vi 100 procent sikkert kender kartoffelknoldens oprindelse. For at kunne være helt sikker ville det kræve et fysisk fossil, som vil være svært at finde her ni millioner år efter.

Selvom der ikke endegyldigt kan slås to streger under kartoflens genetiske ophav, mener Kim Hebelstrup, at DNA-analysen giver overbevisende resultater og en vigtig indsigt i kartoflens genetik.

"Den giver både et estimat på de knoldbærende kartoffelarters evolutionære oprindelse og en indsigt i den naturlige selektion af arterne, der er sket i Andesbjergene, og hvilke gener der ligger til grund for det," siger Kim Hebelstru...