Mange katteejere er ikke klar over, at katte - ligesom mennesker - kan blive ramt af demens.

Et nyligt studie, som har påvist mange ligheder mellem demens hos katte og mennesker, peger på, at den kognitive svækkelse kan udvikle sig på lignende måder.

Nogle af symptomerne på demens hos katte minder om dem, vi ser hos mennesker - dog ikke alle. Det er vigtigt at kende tegnene, så du kan give din kat den bedste pleje i denne fase af dens liv.

Demens hos katte ('feline cognitive dysfunction syndrome') er en aldersrelateret svækkelse i kattens kognitive evner. Det viser sig typisk som adfærdsændringer, der ikke kan forklares med andre medicinske tilstande.

Demens hos katte menes at være meget almindeligt hos ældre katte. Et studie viser, at mere end halvdelen af kattene på 15 år udviste tegn på demens. Dog er der også observeret adfærd forbundet med tilstanden hos katte helt ned til syv år.

Et andet studie blandt katteejere har fundet, at omkring 28 procent af katte mellem 11 og 14 år udviste mindst én adfærdsændring, der kan kobles til demens.

Adfærdsændringer er ofte det første tegn på, at noget er galt. Her er otte tegn, du skal holde øje med, som kan indikere, at din kat har demens.

Ændrede lyde: Din kat begynder at miave mere end normalt eller i nye situationer. Et typisk eksempel er højlydt miaven om natten.

Ændrede interaktioner: Katte med demens søger nogle gange mere opmærksomhed og bliver mere 'klæbende'. Omvendt kan de også blive mere tilbagetrukne, virke irritable eller ikke genkende personer, de ellers kender.

Dårlig søvn: Du kan opleve, at din kats søvnvaner ændrer sig - ofte ved, at den bliver urolig om natten og sover mere om dagen.

Uheld udenfor kattebakken: Ændringer i toiletvanerne kan være tegn på flere forskellige tilstande, men hvis katten begynder at besørge andre steder end kattebakken, kan det være et almindeligt tegn på demens.

Forvirring: Ligesom mennesker med demens kan katten virke desorienteret og forvirret i sine kendte omgivelser. Måske vandrer den hvileløst rundt. Den mister måske orienteringen, stirrer tomt på væggen, sidder fast bag møbler eller går til den forkerte side af døren.

Ændret energi: En kat med demens kan være henholdsvis mere eller mindre aktiv end normalt. Den leger måske ikke så tit mere, eller måske er den blevet mindre nysgerrig. Du lægger måske også mærke til, at den bruger mindre tid på at pleje sig selv - for eksempel ved at vaske sig sjældnere.

Mere bange: En kat med demens kan vise tegn på angst i situationer, den tidligere var tryg ved - som omkring kendte personer, steder eller lyde. En ængstelig kat gemmer sig oftere, for eksempel under sengen eller oven på skabe for at komme væk.

Glemsomhed: Katte med demens kan have svært ved at udføre tidligere indlærte opgaver, som at finde deres madskål, og de kan have problemer med at lære nye ting.

Demenssymptomerne hos katte overlapper eller maskeres ofte af andre almindelige lidelser som gigt og nyresygdom. Så hvis du bemærker disse adfærdsændringer hos din kat, bør du kontakte din dyrlæge for at udelukke andre tilstande.

Forskningen i demens hos katte er begrænset. Meget af det, vi ved om forebyggelse og behandling, er baseret på forskning i mennesker og hunde, og ligesom hos disse arter findes der ingen kur mod demens hos katte. Der er dog måder at begrænse sygdommens effekter og konsekvenser på.

Visse ændringer i kattens miljø kan hjælpe med at stimulere den, aktivere hjernen og fremme vækst af nerveceller. Men det er vigtigt at tage højde for, hvor fremskreden din kats demens er, før du laver sådanne ændringer.

Hos raske eller mildt påvirkede katte mener man, at leg, simuleret jagt med interaktive legetøj og opfordring til udforskning gennem gemmelege kan forsinke udviklingen af kognitiv svækkelse.

Men hos katte med alvorlig kognitiv svækkelse kan ændringer i miljøet føre til forvirring og angst - og dermed forværre de adfærdsmæssige symptomer.

Ændringer i kosten - især gennem kosttilskud med antioxidanter (vitamin E og C) ...