Vi er nu i de lyse sommernætter, og det bliver aldrig helt mørkt.

Sommersolhverv, hvor Solen står i Zenit over den nordlige vendekreds (også kaldet Krebsens vendekreds), falder 21. juni, og her er natten kortest og lysest, idet Solen kun dukker 11 grader under horisonten.

De lyse nætter betyder, at kun de klareste himmelfænomener står frem på nattehimlen. I juni kan du derfor opleve en særlig konstellation af stjerner.

De mest iøjnefaldende stjerner på junis nattehimmel er sommertrekanten, som vi tidligere har skrevet om i 'Kig Op'.

Sommertrekanten er ikke et egentligt stjernebillede, men en trekant, der udgøres af Deneb, Vega og Altair, som er de klareste stjerner i stjernebillederne Svanen, Lyren og Ørnen.

Alle tre stjerner har spektralklasse A, hvilket betyder, at de er ret varme på overfladen - cirka 7.000-10.000 grader, hvor Solen til sammenligning er 5.800 grader varm på overfladen. De har derfor alle en blålig farve.

I juni finder man bedst sommertrekanten sent på aftenen (et par timer før midnat til et par timer efter).

Vega er klarest, og den finder man højest på himlen mod øst. Altair står lavere mod højre (syd), og Deneb mellem de to andre i afstand over horisonten og mod nordøst.

Det hjælper at bruge enten et stjernekort eller en af de mange apps, man kan installere på sin telefon. Jeg bruger selv appen 'Night Sky 2'.

Klippet herunder illustrerer fint, hvordan sommertrekanten står frem, når himlen bliver så lys, at man kun ser de klareste stjerner.

De tre stjerner i sommertrekanten er hver især ret interessante:

Deneb (navnet kommer af det arabiske ord for hale - Svanens hale) er en såkaldt blå superkæmpe med en masse, som er cirka 20 gange Solens masse.

Man skulle tro, at den med så meget mere brændstof ville leve meget længere tid end Solen - men det er lige omvendt. Fordi Deneb er meget langt væk, cirka 1.400 lysår, lægger vi ikke mærke til, at den faktisk udsender 200.000 gange mere lys end Solen.

Fordi den lyser så kraftigt, vil den brænde op cirka 10.000 gange hurtigere end Solen og blive til en supernova i løbet af cirka en million år.

Når det sker, vil den i nogle dage blive omtrent så klar som fuldmånen, så det bliver et spektakulært syn. Solen vil til sammenligning lystigt brænde videre i hvert fald fem milliarder år endnu.

Når man ser på Deneb på sommerhimlen, kan man fundere over det mærkelige, at det lys, vi ser nu, blev udsendt fra Deneb engang i jernalderen.

Vega (navnet kommer fra det arabiske ord for 'at lande' - ørnen, der lander) er også interessant.

Vega er omkring 500 millioner år gammel og cirka dobbelt så tung som Solen. Den befinder sig i omegnen af 25 lysår fra Solen.

Rundt om Vega er der en såkaldt 'cirkumstellar disk' af materiale - lidt ligesom den skive, man ser rundt om planeten Saturn. James Webb-rumteleskopet har taget et billede af disken, som kan ses her.

Vega bruges i astronomien som referencestjerne for størrelsesklasser, så per definition har Vega størrelsesklassen nul. De svageste stjerner, man kan se med det blotte øje, har størrelsesklasse seks, og her modtager øjet kun 1/250 så meget lys som fra Vega.

Vega er den femteklareste stjerne på himlen - kun overgået af Sirius, Canopus, Alpha Centauri og Arcturus (Canopus og Alpha Centauri står på den sydlige himmel og kan ikke ses fra Danmark).

Sirius er himlens klareste stjerne, og øjet modtager her cirka fire gange så meget lys som fra Vega.

Altair (navnet kommer fra arabisk - 'den flyvende ørn') minder som stjerne en del om Vega (den er omtrent lige så tung og omtrent lige så langt væk).

Men Altair er anderledes derved, at den roterer meget hurtigt rundt om sig selv. Rotationshastigheden er cirka 290 km/s ved overfladen, og en rotation tager omkring ni timer.

Til sammenligning roterer Solen om sig selv med en periode på cirka 25 dage.

Et smukt syn, man kan være heldig at se, på nattehimlen om sommeren, er de såkaldte lysende natskyer. De kan ses på himlen som et lysende tæppe, der minder lidt om slørskyer.

Lysende skyer danne...