Hvordan måler man, hvem der har førertrøjen på, når det handler om forskning?

En måde at gøre det på er, som Nature gør, at tælle antallet af studier, et universitet udgiver i de mest profilerede tidsskrifter i verden.

Så ligger de kinesiske universiteter helt i top. Otte ud af de ti øverste pladser går til riget i midten. Kina er dermed ikke længere ved at gøre sin entre på den internationale forskningsfront - de dominerer den.

"Den her liste er et udtryk for, at der sker en bevægelse indenfor en række områder i Kina - særligt inden for fremtidens kritiske teknologier," siger Jørgen Delman, der er professor emeritus på Københavns Universitet med speciale indenfor kinesisk politik.

Computer science, kunstig intelligens, biotech, udvikling af batterier og grønne teknologier er nogle af de 'fremtidsteknologier', som Kina er ved at blive eller allerede er førende på, siger Jørgen Delman.

Nature skriver, at Kina inden for det sidste år har firedoblet sin føring i forhold til USA, hvad angår udgivelse af studier i de bedste tidsskrifter.

Opgørelsen er fra før præsident Donald Trumps indsættelse og den store omvæltning i USA's forskningspolitik.

Listen får ofte kritik for at være en smule enøjet i sin vurdering, blandt andet af de to forskere, vi har talt med. Men det er langtfra den eneste liste, der viser et skift i dominans inden for forskning og udvikling.

En australsk tænketank ved navn ASPI laver ligesom Nature sammenligninger af forskning på tværs af universiteter og landegrænser. Jørgen Delman mener, den giver et mere retvisende billede af, hvor Kina især dominerer lige nu.

Tænketanken tager højde for, hvilken forskning der citeres mest i andre studier, og som dermed har størst impact. Og så har den primært fokus på teknologi.

Indenfor næsten alle af de tech-områder, tænketanken undersøger, fører Kina.

På områder som batterier, avanceret luftfart, radar og en lang række andre, advarer tænketanken endda mod et fremtidig kinesisk monopol på disse forskningsområder.

"Kina har placeret sig centralt i udviklingen af fremtidens teknologier," siger Jørgen Delman.

"De har investeret massivt i forskning de sidste årtier. En andel del af succesen er, at de blevet bedre til at inddrage det private erhvervsliv til at udvikle og innovere teknologi."

På væsentlige områder har USA dog stadig et forspring på væsentlige områder, siger han. Amerikanerne er dygtigere til at kommercialisere forskningen og føre den fra universiteterne ud til virksomhederne. De er også fortsat bedre til at lave de store nobelpris-opdagelser i forskning.

"Hvis man ændrer på kritiske parametre i Natures undersøgelse, er det stadig amerikanske universiteter som Harvard University, der ligger i toppen," siger han.

I 2023 gik Kina frem i antallet af udgivelser i de profilerede tidsskrifter med 17,4 procent, hvorimod USA gik 10 procent tilbage, ifølge Nature.

Det er måske slet ikke så underligt.

Kina har en befolkning på fire gange USA's. Kineserne har bedre adgang til universitetsuddannelser. Og rammer man et godt tidsskrift som kinesisk forsker, kan det mærkes på pengepungen, forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen, som forsker i vidensformidling og videnskabshistorie.

For ham er den mest overraskende udvikling, hvor hurtigt de kinesiske universiteter kommer med, og at USA på samme tidspunkt ser ud til at hive i håndbremsen.

"Det er kun en fordel for Kina med Trumps politik på forskning og udvikling," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor på Institut for matematik og videnskabsstudier.

"Kina har intet lignende ønske om at sætte forhindringer op for deres egne forskere."

I det sidste årti har den kinesiske regering tværtimod lavet adskillige nye programmer for at hente egne topforskere hjem fra udlandet. Regeringen vil gerne have, at kinesiske forskere skal på forskerophold og lære i udlandet - de skal bare huske at vende hjem igen.

Det måske vigtigste bidrag til at få sendt kinesiske topforskere retur til Kina risikerer USA at levere, som Jørgen Delman bemæ...