Sign up to save your podcasts
Or
Share Københavns Universitet skal hjælpe med at redde den asiatiske enhjørning - hvis den altså overhovedet eksisterer
Share to email
Share to Facebook
Share to X
Share to email
Share to Facebook
Share to X
Or
Københavns Universitet skal hjælpe med at redde den asiatiske enhjørning - hvis den altså overhovedet eksisterer
Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med vietnamesiske forskere kortlagt den asiatiske enhjørnings gener.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Den såkaldte enhjørning går også under navnet 'saola' (Pseudoryx nghetinhensis) og beskrives som en antilopelignende okse.
Det er et af verdens mest sjældne og truede pattedyr. Så sjælden, at den først blev opdaget i 1992 og ikke er blevet set i over 10 år.
"Lige nu kan vi hverken bevise eller afvise, at den findes. Det kan jo være, at man bare ikke har opdaget de sidste individer, som render rundt derude," fortæller lektor Rasmus Heller fra Biologisk Institut i pressemeddelelsen og tilføjer:
"Det seneste bevis på, at den findes, var, da man i 2013 fangede en på en kamerafælde. Og så er der nogle rygter og historier, som gør, at man stadig har en forhåbning om, at de findes derude."
Forskerne har indsamlet DNA fra saola-kranier, der har gjort det muligt at genskabe 26 komplette saola-genomer.
Og med den nye genetiske indsigt er det muligt for forskerne at blive klogere på det sjældne dyrs fremtidsudsigter - hvis arten altså stadig findes.
Det viser sig nemlig, at saolaen er opdelt i to adskilte populationer med genetiske forskelle.
"Vi var temmelig overraskede over at finde ud af, at saolaen er opsplittet i to populationer med store genetiske forskelle. Opsplitningen skete for mellem 5.000 og 20.000 år siden. Det vidste man slet ikke før og havde heller ikke mulighed for at vide det. Og det er et vigtigt resultat, fordi det har mange konsekvenser for, hvordan den genetiske variation, der er i arten, egentlig er fordelt," siger førsteforfatter til studiet Genis Garcia Erill, der er tidligere ph.d.-studerende ved Biologisk Institut.
Begge populationer har været i tilbagegang siden den sidste istid og har gennem tiden mistet genetisk diversitet - men det er ikke de samme genetiske træk, de har tabt.
"Det betyder, at den genetiske variation, som de to populationer hver især har tabt, komplementerer hinanden. Så hvis man blandede dem sammen, ville de kunne kompensere for de dele, som den anden har mistet," siger Genis Garcia Erill.
Derfor anbefaler forskerne et avlsprogram i fangenskab med mindst 12 saolaer fra begge populationer.
Det kan give arten en reel chance for overlevelse - hvis den stadig er derude.
View all episodes
By Videnskab.dkForskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med vietnamesiske forskere kortlagt den asiatiske enhjørnings gener.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Den såkaldte enhjørning går også under navnet 'saola' (Pseudoryx nghetinhensis) og beskrives som en antilopelignende okse.
Det er et af verdens mest sjældne og truede pattedyr. Så sjælden, at den først blev opdaget i 1992 og ikke er blevet set i over 10 år.
"Lige nu kan vi hverken bevise eller afvise, at den findes. Det kan jo være, at man bare ikke har opdaget de sidste individer, som render rundt derude," fortæller lektor Rasmus Heller fra Biologisk Institut i pressemeddelelsen og tilføjer:
"Det seneste bevis på, at den findes, var, da man i 2013 fangede en på en kamerafælde. Og så er der nogle rygter og historier, som gør, at man stadig har en forhåbning om, at de findes derude."
Forskerne har indsamlet DNA fra saola-kranier, der har gjort det muligt at genskabe 26 komplette saola-genomer.
Og med den nye genetiske indsigt er det muligt for forskerne at blive klogere på det sjældne dyrs fremtidsudsigter - hvis arten altså stadig findes.
Det viser sig nemlig, at saolaen er opdelt i to adskilte populationer med genetiske forskelle.
"Vi var temmelig overraskede over at finde ud af, at saolaen er opsplittet i to populationer med store genetiske forskelle. Opsplitningen skete for mellem 5.000 og 20.000 år siden. Det vidste man slet ikke før og havde heller ikke mulighed for at vide det. Og det er et vigtigt resultat, fordi det har mange konsekvenser for, hvordan den genetiske variation, der er i arten, egentlig er fordelt," siger førsteforfatter til studiet Genis Garcia Erill, der er tidligere ph.d.-studerende ved Biologisk Institut.
Begge populationer har været i tilbagegang siden den sidste istid og har gennem tiden mistet genetisk diversitet - men det er ikke de samme genetiske træk, de har tabt.
"Det betyder, at den genetiske variation, som de to populationer hver især har tabt, komplementerer hinanden. Så hvis man blandede dem sammen, ville de kunne kompensere for de dele, som den anden har mistet," siger Genis Garcia Erill.
Derfor anbefaler forskerne et avlsprogram i fangenskab med mindst 12 saolaer fra begge populationer.
Det kan give arten en reel chance for overlevelse - hvis den stadig er derude.