Københavns Universitets Videoportal

Filmen er del af en trilogi af børnefilm filmet i 1984. Filmene giver et indblik i barndom og skolegang for tre forskellige børn i Tranquebar/Tharangampadi, den tidligere danske koloni i Indien (1620-1845). Etnografen Esther Fihl har leveret baggrundsmaterialet og fulgt børnenes familier siden 1981.

Tue Ritzau har produceret filmene i 1990, hvor de også har været vist på TV2/DR. ITMEDIA, Københavns Universitet har i 2015 konverteret filmformatet og korrigeret farverne. Tue Ritzau har i 2010 givet ret til distribution til Professor Esther Fihl, leder af Center for Komparative Kulturstudier, ToRS, Københavns Universitet og forskningsfaglig leder af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ (2004-2016).  

Filmen er del af en trilogi af børnefilm filmet i 1984. Filmene giver et indblik i barndom og skolegang for tre forskellige børn i Tranquebar/Tharangampadi, den tidligere danske koloni i Indien (1620-1845). Etnografen Esther Fihl har leveret baggrundsmaterialet og fulgt børnenes familier siden 1981.

Tue Ritzau har produceret filmene i 1990, hvor de også har været vist på TV2/DR. ITMEDIA, Københavns Universitet har i 2015 konverteret filmformatet og korrigeret farverne. Tue Ritzau har i 2010 givet ret til distribution til Professor Esther Fihl, leder af Center for Komparative Kulturstudier, ToRS, Københavns Universitet og forskningsfaglig leder af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ (2004-2016).  

Filmen er del af en trilogi af børnefilm filmet i 1984. Filmene giver et indblik i barndom og skolegang for tre forskellige børn i Tranquebar/Tharangampadi, den tidligere danske koloni i Indien (1620-1845). Etnografen Esther Fihl har leveret baggrundsmaterialet og fulgt børnenes familier siden 1981.

Tue Ritzau har produceret filmene i 1990, hvor de også har været vist på TV2/DR. ITMEDIA, Københavns Universitet har i 2015 konverteret filmformatet og korrigeret farverne. Tue Ritzau har i 2010 givet ret til distribution til Professor Esther Fihl, leder af Center for Komparative Kulturstudier, ToRS, Københavns Universitet og forskningsfaglig leder af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ (2004-2016).  

Filmen omhandler Tranquebar, den tidligere danske koloni i Indien (1620-1845) og det efterfølgende kulturmøde gennem 350 år. Etnografen Esther Fihl har skrevet filmmanuskriptet, og Tue Ritzau har filmet i 1984. Filmen er produceret i 1988 og vist på TV2/Danmark første gang 26. juni 1991 og er tillige vist i oktober 1991 på britisk TV Chanel 6 i en engelsk udgave: ”The Danes in Tranquebar. A film about a Danish trading settlement in India. A cultural encounter through 350 years”.

ITMEDIA, Københavns Universitet har i 2015 konverteret filmformatet og korrigeret farverne. [EF1] Tue Ritzau har i 2010 givet ret til distribution til Professor Esther Fihl, leder af Center for Komparative Kulturstudier, ToRS, Københavns Universitet og forskningsfaglig leder af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ (2004-2016).

Til brug for undervisningen etik på faget Akademia på første år af dyrlægeuddannelsen på Københavns Universitet har lektor Mickey Gjerris og professor Peter Sandøe i samarbejde indspillet fem videoer, hvor de diskuterer fem forskellige former for brug af dyr ud fra forskellige etiske perspektiver. I hver video påtager de to sig at forsvare hver sit etiske ståsted (ikke nødvendigvis deres eget). Formålet med dette er at vise de studerende, hvorledes man ud fra forskellige etiske perspektiver vil se på forskellige former for brug af dyr.

Hold og brug af heste – set ud fra henholdsvis et dyds- og et nytteetisk perspektiv

Heste optræder i nogle af de første kulturelle levn fra menneskehedens historie. I hulemalerier, hvoraf de ældste er omkring 30.000 år gamle, finder man således billeder af heste. Disse heste tjente som jagtbytte for tidlige stenaldermennesker. Hesten som et dyr, der bliver holdt og brugt af mennesker, optræder dog først omkring 25.000 år senere. Blandt forskerne er der i dag ikke helt enighed om, hvor og hvornår hesten blev domesticeret. Nogle mener, der skete i det østlige Europa for imellem 4.000 og 5.000 år siden, mens andre det skete et par tusind år tidligere og flere steder samtidig.

I alle tilfælde udviklede hesten sig hurtigt til et arbejdsdyr, som var med til at drive den menneskelige civilisation fremad – på godt og ondt. Hesten er blevet brugt til alle former for landtransport, enten som ridedyr eller som trækkraft til forskellige typer af vogne, som trækkraft i landbruget og i forskellige former for industri og endelig som et afgørende krigsredskab. Af samme grund blev hesten tidligt tildelt en højere status end andre dyr, og i store dele af Europa (dog ikke i Danmark) har der siden tidlig middelalder eksisteret et tabu mod at slagte heste og at spise hestekød. Hestens rolle som arbejdsdyr varede i Europa og Nordamerika til et stykke op i 1900-tallet, hvorefter den i alt væsentligt blev erstattet af motoriserede transportmidler, maskiner, og moderne krigsteknologi.

I Danmark forsvandt landbrugets heste hurtigt i tiden efter 2. verdenskrig i takt med traktorernes fremmarch. I tiden efter krigen var der en reel bekymring for, at hesten skulle forsvinde. Således så man fra 1949 til 1969 et fald i antallet af heste i Danmark fra 650.000 til omkring 50.000. Bekymringen viste sig dog at være ubegrundet. For i de seneste 50 år er hesten vundet frem som familie-, hobby- og sportsdyr. I dag skønnes der således at være omkring 180.000 heste i Danmark, hvor omkring 3% af danske husstande har en hest. Det er hold og brug af disse familie-, hobby- og sportsheste, vi i dagens podcast skal diskutere ud fra to etiske perspektiver. Et særligt fokus vil være på aflivning af heste. Selv om hesten i Danmark har en høj status, ses den stadig af mange som et brugsdyr, som det er OK at aflive, når den ikke længere tjener sin funktion.

I studiet er vi de sædvanlige to etikere, Mickey Gjerris og Peter Sandøe. Mickey vil i dage være dydsetiker, mens jeg selv vil optræde som nytteetiker. Husk, at vi her taler, ikke som os selv, men som repræsentanter for to vigtige etiske tankegange. Vores mål er ikke at overbevise om vores respektive standpunkters fortræffelighed, men at bidrage til forståelse af de to tankegange.

Til brug for undervisningen etik på faget Akademia på første år af dyrlægeuddannelsen på Københavns Universitet har lektor Mickey Gjerris og professor Peter Sandøe i samarbejde indspillet fem videoer, hvor de diskuterer fem forskellige former for brug af dyr ud fra forskellige etiske perspektiver. I hver video påtager de to sig at forsvare hver sit etiske ståsted (ikke nødvendigvis deres eget). Formålet med dette er at vise de studerende, hvorledes man ud fra forskellige etiske perspektiver vil se på forskellige former for brug af dyr.

One Health
– set fra henholdsvis en kontraktetisk og en dyrerettighedsetisk synsvinkel

Ideen bag One Health er enkel: Menneskers, dyrs og miljøets sundhed hænger uløseligt sammen. Tanken går tilbage til 1800-tallets lægevidenskab, men først inden for de seneste tyve år er den blevet en fælles, formaliseret ramme for WHO, FAO og verdens dyresundhedsorganisation WOAH – og et af de mest brugte begreber i veterinærmedicinen. Baggrunden er ikke mindst zoonoserne: En betydelig del af de nye infektionssygdomme hos mennesker kan overføres mellem dyr og mennesker, som fugleinfluenza, mpox og COVID-19 har vist. Hertil kommer antibiotikaresistens, hvor forbruget hos både mennesker og dyr påvirker spredningen af resistente bakterier på tværs af mennesker, dyr og miljø.

Den officielle definition af One Health omfatter også dyresundhed, biodiversitet og velfungerende økosystemer. Alligevel er fokus i praksis ofte på zoonoser, resistens og fødevaresikkerhed, og dyrene optræder primært som smittekilder og risikofaktorer – snarere end som nogen, der har værdi i sig selv. Dyrevelfærdsforskeren David Fraser har desuden peget på, at sundhed kun er én dimension af et godt dyreliv: Et dyr kan være fri for sygdom og alligevel have et dårligt liv præget af smerte, frygt og frustration. Forslaget om at supplere One Health med One Welfare forsøger at råde bod på dette, men også her begrundes hensynet til dyrene ofte med, at det gavner landmandens økonomi, folkesundheden og samfundet.

Er dyr så blot noget, vi skal tage hensyn til, fordi de har betydning for vores sundhed, eller skylder vi dem også noget for deres egen skyld? Og er dyrene med One Welfare blevet mål i sig selv – eller er de stadig midler, blot i en venligere indpakning? For dyrlæger er det ikke kun teoretiske spørgsmål. De bliver konkrete, hver gang en indsats mod smitte kræver, at dyr aflives, overvåges eller reguleres, eller når det foreslås at undlade at behandle syge dyr med antibiotika for at beskytte mennesker mod resistens.

I dette afsnit holder vi os til den dyreetiske del af diskussionen: dyrenes rolle og status i One Health. De økocentriske problemstillinger, hvor naturen som helhed ses som moralsk relevant, lader vi ligge – ikke fordi de er uvæsentlige, men fordi de fortjener en selvstændig behandling. Vi diskuterer spørgsmålet ud fra et kontraktetisk perspektiv, repræsenteret af Peter, og et dyrerettighedsetisk perspektiv, repræsenteret af Mickey.