Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Kødallergi og flåtbid: Det skal du vide


Listen Later

I juni kom det frem, at der har været en stor stigning af kødallergi efter flåtbid i USA. Ifølge nye tal kan næsten en halv million amerikanere være ramt at sygdommen.
Det har også rettet søgelyset mod den sjældne tilstand i danske medier. Og det er positivt. For selv om kødallergi efter flåtbid er sjælden i Danmark, kan det være invaliderende og potentielt livstruende for dem, der har det. Og det er vigtigt, at de får den rigtige diagnose.
Amerikanske læger beskrev første gang sygdommen i starten af 2000'erne. Du kan læse den spændende detektiv-historie om hvordan læger opdagede sammenhængen mellem flåtbid og kødallergi via linket her.
Der er tale om et mysterium om både evolution, biologi og det menneskelige immunsystem.
Sygdommen er altså stadig ret 'ny', og der er meget, vi ikke ved endnu. Jeg har i denne artikel samlet den viden, vi indtil nu har opnået om sygdommen.
Den nye type af kødallergi, man kan få efter flåtbid, kalder vi alfa-gal syndrom (AGS). Det er fordi, allergien er rettet imod det lille sukker-molekyle alfa-gal (alfa-1,3-galaktose), og ikke som ved andre fødevareallergier imod et stort protein.
Det er måske forklaringen på, at symptomerne på AGS først kommer to til seks timer efter indtagelse af kød. Allergiske reaktioner over for fødevarer opstår ellers normalt meget hurtigt, det vil sige inden for minutter. Det er sjældent, der går mere end en time.
AGS er en mere præcis betegnelse for sygdommen end kødallergi, fordi fagordet præciserer, at AGS har en anden årsag og andre mekanismer end andre kendte typer af kødallergi.
Sygdommen opstår, fordi flåter, der bærer på sukkermolekylet alfa-gal, kan overføre det til huden og blodet hos mennesker. Hos nogle vil immunsystemet reagere mod alfa-gal, og så opstår der en allergisk reaktion, næste gang man indtager noget, der indeholder sukkermolekylet - for eksempel oksekød.
Symptomerne kan være en eller flere af følgende: nældefeber (udslæt på huden, der breder sig relativt hurtigt), kløe, hævelse af læber og hals, utilpashed, mavesymptomer (smerter, kvalme, opkast, tynd mave), åndenød, lavt blodtryk. Symptomerne kan være alvorlige og i værste tilfælde livstruende.
Diagnosen stilles ved en blodprøve og ud fra selve sygehistorien med symptomer timer efter indtagelse af kød. Sværhedsgraden af symptomerne kan variere fra gang til gang og forværres af andre faktorer, som for eksempel indtagelse af alkohol og hård fysisk aktivitet.
Det kan også være relevant, at patienten kan huske at være bidt af flåt for nyligt eller har høj risiko for flåtbid i sin fritid eller på sit arbejde. Diagnosen er ofte nem at stille, når først mistanken er rejst.
Udfordringen består i, at læger under deres uddannelse har lært, at fødevareallergiske reaktioner opstår hurtigt (minutter og op til en time) efter indtagelsen af det, som patienten ikke kan tåle.
Derfor falder tanken ikke nødvendigvis på fødevareallergi, når en patient for eksempel fortæller, at hun er vågnet om natten med nældefeber udslæt.
Hvis du har mistanke om, at du kan have AGS, skal du gå til din læge. En blodprøve (måling af IgE antistof imod alfa-gal) kan afsløre, om du kan have AGS.
Den vigtigste behandling er at undgå kød fra køer, grise, lam og vildt og andre fødevarer, som indeholder alfa-gal. Det gælder for eksempel mælkeprodukter eller vingummi med gelatine fra gris. En udfordring kan være, at nogle fødevarer og også medicin kan indeholde små mængder af alfa-gal, uden at det er deklareret.
Behovet for deklarering af alfa-gal i fødevarer og medicin debatteres i øjeblikket i USA og udgør potentielt en stor udfordring.
Patienter med AGS kan godt spise fjerkræ og fisk. Lægen kan vurdere, om det er nødvendigt altid at have en adrenalin-sprøjte med sig i tilfælde af indtagelse af kød ved et uheld. Det er desuden vigtigt at undgå flåtbid og hurtigt fjerne flåter, da flåtbid forværrer AGS.
Der er endda noget, der tyder på at AGS-symptomer mindskes over tid, hvis man undgår flåtbid (læs om det nok første kendte tilfælde af...
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningBy Videnskab.dk