Køge.tv & podcast

Køge.tv & podcast

By Køge.tv & podcastSociety & Culture
Download on the App Store

Køge.tv & podcast episodes

  • Ingen festuge i Lovparken - Vision for Køge Marina
    Køge Festuge har efter alt at dømme været afholdt i Lovparken for sidste gang.

    Det politiske flertal i Køge Kommune ønsker ikke at fortsætte festugen i Lovparken, men har i stedet præsenteret en vision om at udvikle Køge Marina til et nyt eventområde.

    Ambitionen er at skabe mulighed for at afholde Køge Festuge på marinaen allerede i sommeren 2027.

    Køge.tv & podcast har talt med Ulrik Sejersdal Nielsen (V), formand for Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget.

    I samtalen med Nils fortæller Ulrik om visionen for marinaen, hvorfor flertalsgruppen ønsker en ny placering til festugen, og hvad der skal til for at gøre området klar til større arrangementer.

    Der bliver også talt om sikkerhed, flugtveje, økonomi, offentlig transport og samarbejdet med bådejerne og marinaens øvrige brugere.

    Visionen handler dog om mere end Køge Festuge. På længere sigt ønsker flertalsgruppen at tiltrække større musik-, kultur- og sportsbegivenheder, der kan skabe mere liv på marinaen og sætte Køge yderligere på landkortet.

    Hør hele samtalen om fremtidens Køge Marina.

    Læs artiklen og se indslaget her:
    https://koege.tv/2026/10/31/ingen-festuge-lovparken-koege-marina/

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By
    Scor.dk - Danmarks frækkeste mødested

    ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast
    32 min
  • Hvad venter erhvervslivet i Køge? Mød direktøren for Erhvervshus Sjælland
    Der er forandringer på vej for erhvervslivet i Køge Kommune. Fra 1. januar 2027 bliver det Erhvervshus Sjælland, der skal stå for den lokale erhvervsservice, som Connect Køge tidligere har varetaget.

    Men hvad er det egentlig for en organisation, der overtager opgaven? Og hvad kan virksomhederne i Køge forvente af den nye erhvervsservice?

    Nils Gisli har mødt direktør Line Fossing Riel til en samtale om de kommende forandringer, hendes ambitioner for Køge og de muligheder, som Erhvervshus Sjælland kan tilbyde virksomhederne.

    Erhvervshus Sjælland arbejder allerede med virksomheder i alle 17 kommuner i Region Sjælland og tilbyder gratis, uvildig sparring om blandt andet virksomhedsudvikling, digitalisering, kunstig intelligens og eksport.

    Nu får organisationen også ansvaret for den lokale erhvervsservice i Køge Kommune, hvor både iværksættere, detailhandel og etablerede virksomheder bliver en del af indsatsen.

    Hør, hvordan Line Fossing Riel ser på opgaven, hvad der skal ske i de første måneder, og hvilke ambitioner hun har for samarbejdet med virksomhederne og Køge Kommune.

    Læs artiklen, se indslaget eller lyt som podcast her:
    https://koege.tv/2026/10/22/erhvervshus-sjaelland-erhvervsservice-koege-2027/

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By
    Scor.dk - Danmarks frækkeste mødested 

    ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast
    27 min
  • Rikke savnede nye venner - så skabte hun et fællesskab
    Rikke Vikkelsø havde egentlig ikke en stor plan om at skabe et fællesskab for andre. Hun savnede selv flere mennesker i sit liv.

    Efter en skilsmisse og med børn, der var flyttet hjemmefra, havde hendes sociale liv ændret sig. Derfor skrev hun et opslag på Facebook og spurgte, om der var andre, der havde lyst til at mødes og lave noget sammen.

    Det viste sig, at hun langt fra var alene.

    Opslaget blev begyndelsen på Køge Venskabsgruppe + omegn, hvor mennesker fra Køge og omegn kan møde nye mennesker og deltage i forskellige sociale aktiviteter.

    Camilla taler med Rikke om hendes egen historie, om hvorfor det kan være svært at skabe nye relationer som voksen, og om de mennesker, hun har mødt gennem fællesskabet. For nogle handler det om at udvide omgangskredsen. For andre kræver det stort mod bare at møde op til det første arrangement.

    Vi kommer også med til Running Friends, hvor deltagerne bevæger sig mellem forskellige værter og møder nye mennesker hen over middagen, inden alle samles til en hyggelig afslutning i Hugos Kælder.

    Det er kun ét af de mange arrangementer, man kan finde gennem gruppen. Det er gratis at blive medlem af Facebook-gruppen Køge Venskabsgruppe + omegn, hvis man er fra Køge og omegn, og man vælger selv, hvilke arrangementer man har lyst til at deltage i.

    Læs artiklen, se indslaget eller lyt som podcast her:
    https://koege.tv/2026/09/29/rikke-skabte-koege-venskabsgruppe/

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By

    ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast
    22 min
  • Pinse mistede begge ben - nu er han tilbage i Køge
    "Pinse" har gennem mange år været en kendt skikkelse i Køges gågade, hvor han fra sit faste "kontor" har solgt Hus Forbi og mødt tusindvis af køgensere.

    Men i begyndelsen af året forsvandt Pinse pludselig.

    Han mistede begge sine ben.Nu er han tilbage i gågaden. Denne gang i kørestol, men stadig med det store smil, latteren og det gode humør, som mange mennesker i Køge kender ham for.

    Nils besøger Pinse på hans faste plads til en snak om, hvad der skete, hvordan han endte med at miste begge ben, og hvordan det har været at skulle lære at leve med en helt ny virkelighed.

    Men samtalen handler også om fremtiden.

    Pinse drømmer om en handicapvenlig bolig i Køge. Helst i trilleafstand fra Køge Torv, så han selv kan komme ind til gågaden og fortsætte med at sælge sine Hus Forbi-aviser og møde de mennesker, der gennem årene er blevet en vigtig del af hans hverdag.

    Lige nu venter han på en afklaring omkring muligheden for førtidspension, som kan få stor betydning for hans muligheder fremover.

    Vi ser også tilbage på nogle af de historier, vi gennem årene har fortalt om Pinse på Køge.tv & podcast. Om Madam Blå, den stjålne hat, hans 60-års fødselsdag, mødet med statsministeren, venskabet med Jonas Køppen - Mr.Makingmemories - og kortfilmen, der blev lavet om hans liv.

    For Pinse har mistet begge sine ben.

    Men heldigvis ikke sit gode humør.

    Læs artiklen, se indslaget eller lyt som podcast her: (Link)

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By

    ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast
    32 min
  • Pop, jazz og nye idéer i Boholte Kirke
    Hvad sker der, når popmusik, jazz og nye kulturelle idéer flytter ind i kirkerummet?

    Camilla besøger Boholte Kirke og taler med sognepræst Anita Hansen Engdahl og kirkemusiker Nikolaj Skaaning om nogle af de initiativer, der har fået mennesker i meget forskellige aldre til at finde vej til kirken.

    Et af dem er Pop & Pointer, hvor kendte popsange møder bibeltekster og kristne temaer. For kærlighed, håb, tvivl, tab og længsel findes ikke kun i Bibelen. Det er også temaer i meget af den musik, vi har lyttet til gennem livet.

    Anita og Nikolaj fortæller om, hvordan de arbejder med musikken og teksterne, og hvilke overvejelser de gør sig om forholdet mellem populærmusik og det kristne budskab.

    Samtidig taler de med Camilla om et større spørgsmål: Hvor meget kulturhus må en kirke være?

    For Boholte Kirke byder også på jazz og andre musikalske og kulturelle arrangementer. Omkring 200 mennesker kan samles til nogle af arrangementerne, og publikum spænder bredt. Der kommer busser med ældre fra plejehjem, samtidig med at mange unge også finder vej til kirken.

    Interessen er blevet så stor, at væggen mellem kirkerummet og menighedssalen bliver åbnet, når der er behov for endnu mere plads.

    Læs artiklen, se indslaget eller lyt som podcast her: 
    https://koege.tv/2026/09/21/pop-jazz-og-nye-ideer-i-boholte-kirke/

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By

    ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast
    24 min
  • En kaffe- og vinbar med alt andet end RO PÅ
    Det lyder måske som en kritik, men det er faktisk ment som en kompliment til Maria Amiri Nørbjerg.

    For gæsterne skal netop kunne komme ind på Ro På i Brogade, sætte tempoet ned og nyde en stille stund. Men når Maria begynder at fortælle om alle sine ambitioner for stedet, har hun selv alt andet end ro på.

    Nils besøger hende en morgen til en kop ingefærte, et spil backgammon og en snak om, hvad Ro På skal være.

    For betyder "Ro På", at stedet skal fungere som en stillekupé? Bestemt ikke. Der skal også være plads til musik, mennesker og festlige aftener. Maria har allerede planer om blandt andet iværksættercafé, yoga, musikbingo, vinaftener, foredrag og andre events.

    Vi får også historien om Marias datter, der både fik idéen til stedet og fandt på navnet, hører om menukortet og Marias baggrund som uddannet sommelier.

    Maria har tidligere medvirket på Køge.tv & podcast i forbindelse med iværksætteri. Derfor taler vi også om, hvad hun efter endnu en virksomhedsetablering vil sige til andre, der selv går rundt med drømmen om at åbne deres eget sted.

    Og så finder vi ud af, hvem der har mest ro på, når der bliver spillet backgammon. 

    Læs artiklen, se indslaget eller lyt som podcast her: 
    https://koege.tv/2026/09/15/ro-paa-kaffe-og-vinbar-koege/

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By 

    ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast
    19 min
  • Viceborgmester på Spejdernes Lejr 2026
    Omkring 30.000 spejdere fra Danmark og udlandet var samlet til Spejdernes Lejr 2026 i Hedeland Naturpark.

    1. viceborgmester i Køge Kommune Thomas Kampmann har aldrig selv været spejder. I dette indslag følger Nils med, da Thomas bliver taget imod af Mikael Bang Korsgaard fra Herfølgespejderne og vist rundt blandt spejdergrupperne fra Køge Kommune.


    Vi møder også gruppeleder Loui Bonderup Dam-Jensen og bliver klogere på Herfølgespejderne, Spejdernes Lejr og det store fællesskab, som Thomas oplever for første gang.

    Læs artiklen eller lyt som podcast her:
    https://koege.tv/2026/09/02/viceborgmester-paa-spejdernes-lejr-2026/ 

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By

    ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast
    13 min
  • Manden bag Ringsted Festival
    Ringsted Festival begyndte i 2005 som en endagsfestival med to scener og næsten 7.000 betalende gæster. Mere end 20 år senere er festivalen blevet en stor tredages musikoplevelse, som hvert år samler tusindvis af mennesker under trækronerne i Ringsted Lystanlæg.

    Mød initiativtager, ejer og festivaldirektør Anders Sørensen og hør om rejsen fra de første tanker om en musikfestival på Midtsjælland til den succes, Ringsted Festival er i dag.

    Anders fortæller om udviklingen, hvad der har været vigtigt for ham undervejs, og hvad Ringsted Festival er i dag. For festivalen handler ikke kun om koncerterne. Rundt omkring i Lystanlægget finder man festområder, barer, madoplevelser og små steder, hvor publikum kan nyde festivalen i deres eget tempo.

    Læs artiklen, se indslaget eller lyt som podcast her: 
    https://koege.tv/2026/08/27/manden-bag-ringsted-festival/

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By

    ✔️ Premiumannoncør på Køge.tv & podcast
    35 min
  • Køge Karneval 2026
    Køge Karneval vender tilbage lørdag den 22. august med parade, musik, dans, livemusik og aktiviteter for hele familien.

    Mød initiativtager Yanet Céspedes Scriver og hør historien om idéen bag Køge Karneval, hvor hendes egen begejstring for karneval kommer fra, og hvad hun og de mange mennesker omkring arrangementet har planlagt for 2026.

    Samtalen kommer også omkring det lokale engagement, arbejdet frem mod karnevallet og årets program. Og så forsøger Nils selvfølgelig at finde ud af, hvad Tim Schou egentlig skal på dagen. Skal han synge, danse - eller begge dele?

    Har man lyst til at bidrage, hjælpe til eller på anden måde blive en del af Køge Karneval, kan Yanet kontaktes på [email protected].

    Læs mere:
    https://koege.tv/2026/08/18/koege-karneval-musik-dans-faellesskab/

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By
    Spar Nord Køge Bugt - Hele byens bank

    ✔️ Premiumannoncører på Køge.tv & podcast
    16 min
  • Schoucamp - et musikalsk retreat på Stevns
    Mød Tim Schou og hør om den helt særlige musikbegivenhed, som Tim og hans kæreste Camille hellere beskriver som et musikalsk retreat end en traditionel festival.

    Tim fortæller om årets kunstnere, stemningen og hvad man kan opleve på Schoucamp. Under samtalen får Nils og Tim spontant selskab af den malaysisk-australske artist Billy Otto, som igen er rejst hele vejen til Danmark for at optræde på campen.

    Billy fortæller på engelsk om sit nære bånd til Tim, hvorfor han er vendt tilbage til Stevns, det potentiale han ser i danskerne og giver samtidig et godt råd med på vejen.

    Læs mere:
    https://koege.tv/2026/08/13/schoucamp-musikalsk-retreat-stevns/

    TAK TIL
    Skousen Køge - Hvidevareeksperten i Den Hvide By
    Spar Nord Køge Bugt - Hele byens bank

    ✔️ Premiumannoncører på Køge.tv & podcast
    26 min

About Køge.tv & podcast

From the publisher's feed

Vi præsenterer stolt vores 𝐛𝐚𝐧𝐞𝐛𝐫𝐲𝐝𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐩𝐨𝐝𝐜𝐚𝐬𝐭, der spænder bredt og når ud til Køgegenserne på alle digitale platforme, inklusive podcast-platforme, sociale medier som Facebook og…