Kolonihaven

Kolonihaven

By KolonihaveforbundetLeisure
Download on the App Store

Kolonihaven episodes

  • Sofie Sytnik: Drømmen om et langsommere liv udleves i kolonihaven
    En generation, der er vokset op med skærmtid, præstationspres og evige valgmuligheder, søger i stigende grad mod det langsomme: jord under neglene, sæsoner man ikke kan skynde på, og en aften uden andet program end at se solen gå ned bag hækken.I dette afsnit tager vi på besøg i en kolonihave, hvor Sofie Sytnik bor halvdelen af året — podcastvært, studerende og kolonist — og her taler vi om, hvad det gør ved et menneske at leve i havens tempo. Om at plante noget og vente. Om at miste et drømmejob og finde ud af, hvor man egentlig står. Og om, hvorfor det at passe en have for nogle er blevet den mest jordnære form for åndelig praksis, man kan forestille sig.

    Kolonihaven er produceret af Rakkerpak Media for Kolonihaveforbundet. 

    Vært: Dorte Palle
    Gæst: Sofie Sytnik
    Klipning: John Drees
    27 min
  • Stop konflikten over hækken: Sådan får du et godt naboskab
    Hvorfor kan en uenighed om en hæk fylde en hel sommer – og nogle gange en hel forening? De fleste konflikter begynder småt og sagligt. Men i det øjeblik, det ikke længere er hækken, der er problemet, men naboen, går det stærkt. I denne episode går vi under huden på konflikten sammen med Mette Juel Madsen, konfliktmægler i Center for Konfliktløsning, der har mæglet i mere end 200 sager. Vi tager konflikttrappen trin for trin og ser på, hvad der sker undervejs – både over hækken og inde i os selv. Lyt med, når vi taler om, hvorfor det er så afgørende at tale sammen i fredstid – og få helt konkrete råd, hvis du står midt i en nabokonflikt lige nu.
    Vil du høre mere om konflikter i kolonihaven, så find også episoden "Pas godt på naboskabet – konfliktmæglerens bedste råd" med Kolonihaveforbundets faste konfliktmægler Birgitte Ravn Olesen.

    Kolonihaven er produceret af Rakkerpak Productions for Kolonihaveforbundet. 

    Vært: Dorte Palle
    Gæst: Mette Juel Madsen
    Klipning: John Drees
    33 min
  • Mord i kolonihaven? Mød forfatterparret Janni Pedersen og Kim Faber i deres kolonihaveidyl
    I denne episode besøger vi en usædvanlig kolonihave, i hvert fald når man tænker på, hvad der foregår i fantasien hos dens ejere. Vi er taget til Ejby for at besøge krimiforfatterparret Janni Pedersen og Kim Faber.

    Lyt med når Janni og Kim fortæller om deres kærlighed til stedet, hvordan de bruger kolonihaven i deres skriveproces, og hvorfor det nogle gange er nødvendigt at lade kreativiteten blomstre, selvom det kræver et mord eller to.

    Kolonihaven er produceret af Rakkerpak Productions for Kolonihaveforbundet. 

    Vært og tilrettelægger: Dorte Palle
    Gæst: Janni Pedersen og Kim Faber
    Klipning: Mathilde Carlsen
    21 min
  • Den spiselige kolonihave: Kom med ud i Jens og Sølvas økologiske have
    De to pensionister Sølva Falgren og Jens Juhl har været frontløbere på tidens trend ift. økologi og biodiversitet. I deres kolonihave Slottet i Smørmosen dyrker de alle grøntsager selv, og havens planter tiltrækker et væld af bier og insekter. Her giver de gode råd om økologisk dyrkning og fortæller om deres kolonihaveliv igennem 30 år. 

    Lyt med, når parret fortæller, hvordan man kommer godt fra start med den økologiske have, hvorfor jordbær og hvidløg skal plantes side om side – og om den store glæde ved at kunne lære andre om økologi og bæredygtighed.
     
    Du kan læse mere om Slottet i Smørmosen på http://www.slottet-i-smoermosen.dk/

    Kolonihaven er produceret af Rakkerpak Productions for Kolonihaveforbundet. 

    Vært: Dorte Palle
    Gæster: Sølva Falgren og Jens Juhl
    Tilrettelæggelse og klip: Mathilde Carlsen
    25 min
  • Live fra Folkemødet: Kan fællesskaber være ”medicin” mod ensomhed?
    Denne episode er optaget live på Folkemødet på Bornholm, hvor moderator Charlotte Nordell Carlsen og panelet ser på værdien af fællesskabet og det stigende antal danskere, der føler sig ensomme. Hvad kan vi lære af kolonihaverne, hvor de lave hække og fællesspisning er en del af kulturen? Dagens store spørgsmål er, om det fællesskab, vi kender fra kolonihaven, kan være et oplagt led i kampen mod ensomhed. Panelet består af Kenneth Sørensen (Forperson, Ventilen), Christine E. Swane (Kultursociolog og direktør, Fonden Ensomme Gamles Værn), Jonas Lindegaard Wridt (Specialpsykolog i voksenpsykiatri, Specialpsykologisk Center), Knud Lauridsen (Kolonist) og moderator: Charlotte Nordell Carlsen (Kommunikationsansvarlig, Kolonihaveforbundet)

    Kolonihaven er produceret af Rakkerpak Productions for Kolonihaveforbundet.
    34 min
  • Kolonihaven på Naturmødet: 50 Nuancer Af Grøn
    Hvor mange forskellige natursyn er der egentlig plads til i en forening? 
    Denne episode er optaget live på Naturmødet, hvor begrebet 50 Nuancer Af Grøn vendes, og vi diskuterer, hvordan vi møder hinanden på tværs af forskellige syn på den gode kolonihaveforening. Hvor meget skal vedtægterne have lov til at diktere? Og har biodiversiteten en plads i haverne? 
    Lyt med, når vi deler tips og tricks til at invitere den demokratiske debat ind i kolonihaverne. 

    Afsnittets panel består af: Vicky Knudsen (Biolog), Finn Lund Nyby (Foredragsholder), Mikael Elke Lund (Projektudvikler) og Lilli Gruwier (Biodiversitetsnørd)
    29 min
  • Når mormor bliver gammel: Fællesskabet blomstrer stadig i kolonihaven
    Hvad gør man, når kroppen ikke længere kan overkomme at slå græsset og klippe hækken i den have, man elsker? Og hvorfor er det så svært at række ud og bede naboen eller familien om hjælp, når man altid har kunnet det hele selv? 

    I denne episode af Kolonihaven får vi besøg af etnolog Nikoline Kjær, der arbejder med seniorer og trivsel i den almene boligsektor. Hun sætter ord på de stærke bånd i kolonihavefællesskabet, sårbarheden i at afgive autonomi, når man bliver gammel, og så får vi også en række gode råd til at støtte og hjælpe den ældre på en respektfuld måde.

    Glæd dig også til at møde Dortes snart 90-årige mor, Gunver, der har haft sin kolonihave i over 20 år.

    Kolonihaven er produceret af Rakkerpak Productions for Kolonihaveforbundet. 

    Vært: Dorte Palle
    Gæst: Nikoline Kjær
    Tilrettelæggelse og klip: Mathilde Carlsen
    26 min
  • Gør-det-selv i kolonihaven: Sådan bruger du havens ressourcer
    Foråret er på vej, og det kribler i fingrene efter ikke bare at luge og grave, men at bygge, fikse og gøre tingene selv. I denne episode dykker vi ned i gør-det-selv-projekter, upcycling og glæden ved at udnytte de ressourcer, vi allerede har i haven, frem for at købe nyt.

    Vi er taget til den lille landsby Tinning i Jylland for at besøge økologisk landmand og redaktør på Praktisk Økologi, Mia Stochholm. Hun giver os en rundvisning i sin landhave, der fungerer som et levende gør-det-selv-laboratorium – spækket med alt fra flettede kvashegn og hjemmebyggede bænke til en upcyclet kompostbeholder.

    Lyt med, når vi vender konkrete tips til nemme byggeprojekter du selv kan starte i kolonihaven, og bliv klogere på, hvorfor vi én gang for alle bør droppe ordet "haveaffald" og i stedet begynde at se det som værdifulde "havematerialer".

    Kolonihaven er produceret af Rakkerpak Productions for Kolonihaveforbundet. 

    Vært: Dorte Palle
    Gæst: Mia Stochholm
    Tilrettelæggelse og klip: Mathilde Carlsen
    30 min
  • Vild med det vilde: Inviter naturen ind i kolonihaven
    Er en vild have det samme som en doven have? Hvordan forener man vilde blomster med godt naboskab? I denne episode får vi besøg af biolog, havedesigner og tidligere kolonist Katrine Turner, som med egne ord vendte sin egen kolonihave fra -2 til en 8’er på vildskabs-skalaen. Lyt med, når vi vender fordomme, erfaringer og lavpraktiske tricks til at invitere naturen og biodiversiteten ind i kolonihaven.
    41 min
  • Fra fattighave til fritidsparadis: Kolonihaver i 200 år (2:2)
    Hvornår blev køkkenhaven til prydhave? Hvordan kan en madpakke være tegn på solidaritet? Og hvad har 80’erne til fælles med nutidens “ballade” i kolonihaven?
     
    I anden halvdel af vores tidsrejse gennem kolonihavernes historie fortsætter vi rejsen fra 1919 og frem til den kolonihave, vi kender i dag. Vi ser nærmere på den skelsættende indførelse af 8-timers arbejdsdagen, og hvilken forvandling af kolonihaven den bliver startskud for. Og så ser vi på, hvordan velstand, biler og elektricitet rykker ind i haveforeningen - og hvorfor de små jordlodders mikrokosmos indbyder til generationsopgør om, hvordan det gode liv egentlig ser ud.
     
    De historiske turguider på tidsrejsen er endnu engang Linda Nørgaard Andersen, vicedirektør på Arbejdermuseet og David Holt Olsen, direktør på Industrimuseet.
    29 min

About Kolonihaven

From the publisher's feed

Kolonihaveforbundet præsenterer Kolonihaven – et nyt, gratis lydunivers til dig, der elsker livet bag havelågen – og som gerne vil blive klogere på alt det, der gør kolonihaver til…