At befinde sig i koma er noget af det tætteste, man kan komme på at svæve mellem liv og død.

På de intensive afdelinger landet over kæmper læger og sygeplejersker for at holde komapatienter i live, men de kan ikke direkte påvirke, om patienterne vågner igen.

Usikkerheden gør ventetiden svær for de pårørende, der ikke ved, om de får deres mor, ven, søn eller kæreste tilbage.

I et nyt studie på Rigshospitalet har forskere eksperimenteret med at give stimulerende medicin til komapatienter i forsøget på at bringe dem til bevidsthed.

Resultaterne er positive: 9 ud af 50 patienter reagerede på behandlingen.

"Jeg synes ikke, at der er noget smukkere end at komme ind til en patient, som hverken plejepersonalet eller pårørende har set nogen reaktion fra, men som pludselig reagerer efter at have fået et medikament," siger læge og ph.d. Marwan Othman, der har stået for at udføre forsøget.

Daniel Kondziella, der er overlæge på Rigshospitalet og klinisk professor ved Københavns Universitet står bag det nye studie sammen med en række kolleger.

"Det er alt for tidligt at tale om et gennembrud," siger han.

"Men vores vision er, at man om 10 til 20 år har en præcis forståelse af, hvilke patienter man aktivt kan stimulere med medicin for at hjælpe dem til at vågne fra koma."

I alt 50 patienter med akut hjerneskade blev udvalgt til studiet.

Først gennemgik patienterne en klinisk test, der vurderede deres mentale tilstand. Det brugte forskerne til at inddele dem på en skala, der angav deres niveau af bevidsthed.

Patienterne blev bedt om at udføre regnestykker som 6 x 36 og 26 x 64, mens forskerne målte deres hjerneaktivitet og størrelsen på deres pupiller.

Når man anstrenger sig til at udføre en opgave, udvider pupillerne sig. Når man slapper af, trækker de sig sammen igen. Ændringen kan ikke ses med det blotte øje, men den kan måles med et apparat, man kalder et pupillometer.

Hvis patienternes pupiller udvidede sig, når de blev bedt om at lave et regnestykke, antog forskerne, at de befandt sig i en tilstand, der kaldes 'skjult bevidsthed'.

Det vil sige patienter, der udadtil ikke viser tegn på at være ved bevidsthed, men faktisk har en bevidst oplevelse af sig selv og omverden. De kan ikke tale eller bevæge sig. Med andre ord er de fanget i en ubevægelig krop.

Et britisk studie fra 2006 var det første til at påvise skjult bevidsthed. Sidste år viste et stort internationalt studie, at en ud af fire komapatienter udviser tegn på skjult bevidsthed.

Patienterne modtog tre behandlinger i tilfældig rækkefølge:

Apomorfin (normalvis brugt mod Parkinsons sygdom),

Methylphenidat (kendt fra behandling af ADHD)

Placebo

De to første stoffer stimulerer hjernens dopaminsystem, der blandt andet spiller en vigtig rolle i bevægelser, opmærksomhed og belønning. Apomorfin efterligner dopamin direkte, mens methylphenidat øger mængden af dopamin i hjernen.

Resultatet var, at 10 ud af 50 patienter viste tegn på midlertidig opvågning. Én af dem havde fået placebo, mens de ni andre havde fået et stimulerende medikament.

Størstedelen var de samme patienter, som var blevet identificeret med skjult bevidsthed.

"Det er det allerførste klinisk randomiserede studie på intensive afdelinger," siger Daniel Kondziella.

"Naturligvis skal det replikeres af andre forskere, men det virker til, at vi lykkedes med at vise, at det i princippet virker."

Læge og ph.d. Marwan Othman stod for at udføre forsøget, og han er ligeledes begejstret for resultaterne.

"Efter vi har været derinde, så kan patienten lige pludselig vippe med foden eller åbne øjnene på kommando, muligvis også klemme min hånd. Når man ser det ske for første gang, kan man godt mærke, at stemningen løfter sig på stuen."

Bevidsthedsforsker Morten Storm Overgaard har læst studiet for Videnskab.dk, og hans reaktion er ret positiv.

Storm Overgaard er seniorforsker på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og professor på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet.

Han påpeger, at der ...