Hvad stiller et demokratisk samfund op med politiske aktivister, der ønsker at afvikle demokratiet? Spørgsmålet blev relevant i mellemkrigstiden, hvor militante politiske grupperinger på både højre- og venstefløjen kæmpede på gaden og gik til angreb på ministre.

De såkaldte urolove fra 1934 skulle dæmme op for den politiske vold, men blev kritiseret for at bryde med grundlovssikrede rettigheder. 

Det blev meget værre under Besættelsen, hvor mange af samarbejdspolitikkens kompromisser var i direkte strid på grundloven, og efterkrigsårenes retsopgør er endnu et dystert kapitel om de dramatiske 1940'ere.

Siden kom i 1953 en længe ønsket grundlovsændring. Her blev bl.a. Landstinget lagt i graven, og tronfølgeloven opdateret, så også kvinder kunne sætte sig på tronen.

Serien laves i samarbejde med Folketinget.

Den første kvinde, der talte på Folketingets talerstol, måtte snyde sig til det. For Mary Bess Westenholz kunne hverken stemme eller blive valgt til Rigsdagen, da hun tog ordet i Folketinget og gav de mandlige tilhørere en opsang. 

I årtier havde kvindesagsforkæmpere arbejdet for den lige og almindelige valgret, men den kom først med grundlovsændringen i 1915, altså 66 år efter vedtagelsen af Junigrundloven.

Det var et stort demokratisk fremskridt, men Påskekrisen i 1920 skulle vise, at kongen ikke var færdig med at blande sig i politik. 

Serien laves i samarbejde med Folketinget.

Hvem skal bestemme, hvem der kan danne regering? Er det kongens ret, eller skal Folketingets flertal bestemme? 
Spørgsmålet bragte Danmark på oprørets rand i 1800-tallets sidste årtier, hvor godsejeren Estrup ledte en regering uden opbakning fra vælgerne. For i grundloven lød det, at kongen havde ret til at udpege sine ministre, og det tog tog den konservative Christian 9. meget bogstaveligt.

Striden kulminerede i 1885, hvor oppositionslederen Chresten Berg blev kastet i fængsel, mens konseilspræsident J.B.S. Estrup blev udsat for skudattentat.

Serien produceres i samarbejde med Folketinget.

Den nationalliberale politiker Orla Lehmann og hans ligesindede ønskede en fri forfatning og et Danmark til Ejderen. Da flere oprør brød ud rundt om i Europa i 1848 greb de chancen, og under truslen om at ty til "fortvivlelsens selvhjælp" fik de gennemtrumfet deres ønsker om enevældens afskaffelse og en fri forfatning i marts 1848. 

Men da arbejdet med grundloven skulle begynde senere samme år var de nationalliberales løfter til deres politiske allierede om almindelig valgret forduftet. For man kan da ikke give den uoplyste pøbel politisk medbestemmelse, kan man?

Serien laves i samarbejde med Folketinget.

I 1830'erne var der politisk røre i Europa, og Frederik 6.forsøgte at imødekomme udviklingen med de fire såkaldte rådgivende stænderforsamlinger rundt om i den danske helstat. 
Egentlig havde forsamlingerne ingen formel indflydelse, og de eksisterede heller ikke i ret mange år, men de blev alligevel en vigtig trædesten på vej mod den frie forfatning.

Serien laves i samarbejde med Folketinget.

I år fylder grundloven 175 år, og det markerer Kongerækken sammen med Folketinget med en serie på seks afsnit om Danmarks forfatningshistorie med særligt fokus på udviklingen siden Junigrundloven i 1849.

I første afsnit tager vi fat på grundloven og de dramatiske begivenheder i 1848-49, men vu kommer også omkring nogle af de andre store lovkomplekser i danmarkshistorien, nemlig Jyske Lov, håndfæstningerne, Kongeloven og Danske Lov.

Serien laves i samarbejde med Folketinget.

2023 var 100-året for det moderne Tyrkiets opståen ovenpå ruinerne af Osmannerriget. Vi ser på de regionale konsekvenser af den tidligere stormagts opløsning, vi diskuterer religionens rolle i Tyrkiet, og  så vender den begyndende muslimske indvandring fra primært Tyrkiet til Danmark fra 1960'erne og frem.

Historiker Mogens Pelt hjælper os med at fortælle om Tyrkiets præsident Erdogans genintroduktion af religionen i den tyrkiske identitet.

Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling.

Osmannerriget forsøgte i 1800-tallet desperat at reformere samfundet, så man kunne hamle op med de fremadstormende europæiske stormagter.
Alligevel tog f.eks. briterne en ordentlig bid af imperiet, da de fik kontrol med det Egypten, der tidligere havde været osmannisk kerneland. Det har påvirket forholdet mellem Vesten og Mellemøsten helt op til i dag.
Inden da havde en dansk ekspedition i 1761-67 med deltagelse af kartografen Carsten Niebuhr foretaget en spektakulær videnskabelig rejse rundt om hele den arabiske halvø med en afstikker til Indien. Kun Niebuhr overlevede de syv års strabadser, men ekspeditionen indsamlinger og iagttagelser kom til at give genlyd i århundreder.

Historiker Anne Haslund beretter om Carsten Niebuhrs ekspedition og dens betydning for eftertiden.

Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling.  

I 1750'erne indgik Danmark efter hårdt diplomatisk overarbejde aftaler om fri sejlads i Middelhavet med Osmannerriget og de nordafrikanske barbareskstater, som tidligere havde taget mange slaver blandt danske søfolk.
Samtidig blev der også sendt muslimske gesandter til Danmark, og det blev nogle  interessante kultursammenstød mellem nordafrikansk og skandinavisk etikette.
Det var dog et kriseramt Osmannerrige, som forsøgte at holde sammen på imperiet, og magtforholdet mellem Europa og de muslimske lande forrykkede sig.

Historiker Dan H. Andersen fortæller historien om diplomaten Mahmoud Aga og hans tid i København.

Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling.  

Da middelalderens islamiske kalifat faldt fra hinanden, tog osmannerne over og kom til at herske over store dele af den muslimske verden. I 1453 lykkedes det osmannerne at erobre Konstantinopel og dermed lå vejen til Europa åben.
De gamle europæiske korsfarernationer stod ikke længere sammen mod de muslimske modstandere, og derfor kunne osmannerne opnå støtte fra f.eks. Frankrig i sine krige mod den tysk-romerske kejser. Og hvad med Danmark? Meget peger i retning af tidligere diplomatiske forbindelser mellem osmannerne og danskerne rettet mod Sverige.
Historikeren Yusuf Cakin fortæller om en osmannisk eventyrer, der hævdede at have været i Danmark og som måske optræder på et mystisk 1600-tals-maleri fra samlingen hos Statens Museum for Kunst.
Serien er blevet til med støtte fra C.L. Davids Fond og Samling.