Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. 

I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var til en start plads til blot 12 elever.

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget.

Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv.

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden.

Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur.

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. 

For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum.

Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev det endelige dødsstød for den engang så stærke korstogsbevægelse.

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. 

Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187. 

Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne...

I 1099 indtog korsfarerne den hellige by Jerusalem på det første af en lang række korstog op gennem middelalderen. 

Men hvad er et korstog overhovedet, og hvorfor indledte man et frontalløb mod muslimerne i lige i 1090'erne, når nu islam på det tidspunkt havde udgjort en trussel mod kristenheden i århundreder?

Johann Friedrich Struensees voldsomme reformer i 1770-71 gjorde ham enormt upopulær, og en januarnat i 1772 slog den tilsidesatte enkedronning Juliane Marie til og førte an i et kup mod greven og hans støtter.

Struensee og Enevold Brandt blev begge anholdt og sat bag lås og slå, og Caroline Mathilde sendt til Kronborg. Det hele endte som bekendt med dødsdomme for majestætsforbrydelse til de to grever, mens dronningen, der aldrig igen skulle se sine børn, blev sendt i eksil i tyske Celle.

Men hvad med de to tænder? Vi søger denne gang hjælp hos retsodontologien samt retsgenetikken og forsøger at nærme os en konklusion.

Medvirkende: Dorthe Arenholt Bindslev, professor emeritus og specialtandlæge, Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet samt Bo Thisted Simonsen, afdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.  

Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.

I 1771 var Struensee på toppen. Hans forhold til dronning Caroline udmøntede sig i den lille prinsesse Louise Augusta, og samtidig havde han frie hænder til at reformere enevældens Danmark.

Men mens han Struensee tog sig af rigets affærer og dyrkede sit forhold til dronningen, sørgede han også for at børste sine tænder. Og ved hjælp af den gamle recept er vi i dag i stand til at genskabe tandpastaen og vurdere dens kvalitet. For hvad i alverden laver en ingrediens som f.eks. drageblod i en tandpasta?

Medvirkende: Mette Katrine Jensen, Dansk Farmacihistorisk samling.

Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.

Struensee skulle egentlig blot af været kongens livlæge, men der går ikke mange måneder efter hans ankomsten til København, før han bliver en central figur ved Christian 7.s hof. 

Han også indyndet sig hos den ellers skeptiske dronningen, og snart får han udmanøvreret den gamle magtelite, der må se sig kørt ud på et sidespor. Et radikalt reformarbejde tager sin begyndelse.

Vi kigger også nærmere på tidens tandpleje, for vi ved, at Struensee passede godt på sine tænder, mens hans gradvist tilranede sig mere og mere magt. Og så ser vi nærmere på teksten, som er vedlagt de to tænder i den forgyldte ramme. Kan vi verificere, at det er M.W. Kall, der faktisk har skrevet den?

Medvirkende: Per Andersen, skriftekspert og grafolog

Bente Vinge Pedersen, museumsinspektør

Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.