Ikke kun kejsere, konger og paver gjorde sig gældende i middelalderens Europa. Den hertug af Sachsen og Bayern, Henrik Løve, formåede i 1100-tallet at opbygge et mægtigt imperium midt i kejserens rige. På sit højeste herskede han over land fra Alperne til Østersøområdet, hvor han arbejdede sammen med Valdemar den Store.  

Men hvorfor tillod kejseren Henrik Løve at tilrane sig så meget jord, og hvorfor tog han det hele fra ham igen?

Hør historien om Henrik Løve og han prægtige residensstad, Braunschweig.

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Da saksernes områder omkring år 800 var blevet indlemmet i det Tysk-romerske Rige, begyndte kristne missionærer snart at dukke op i det hedenske Danmark. 

Bremen indtog en nøglerolle i bestræbelserne på at kristne skandinaverne, og både Danmark, Sverige og Norge blev en del af ærkebispestiftet Hamburg-Bremen frem til begyndelsen af 1100-tallet. 

Vi beretter om Ansgar, Adam af Bremen og andre centrale skikkelser fra Bremens storhedstid som mægtig bispeby for Nordtyskland og Skandinavien. 

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Da Romerriget brød sammen, og Europa gik ind i middelalderen, opbyggede de germanske frankere et mægtigt imperium i det nordvestlige hjørne af kontinentet. 

Det hele kulminerede, da Karl den Store i år 800 blev kronet som kejser i Rom. Det indvarslede en ny æra, hvor kristendommen med vold og magt nåede større og større udbredelse i de hedenske områder. Og hvor tyske Aachen blev et centrum for nye tanker, musik og... små bogstaver!

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Under sine felttog i Gallien i det sidste århundrede før vor tidsregning stødte den romerske hærfører Julius Cæsar på et skræmmende folkefærd ved navn germanerne.  De var nogle rå børster, men med tiden begav romerne sig alligevel ind Germaniens dystre skove.

Det blev et kulturmøde, der har sat sig varige spor i den europæiske udvikling. Og det, som siden blev Tyskland, er rig på fortidsminder fra romernes forsøg på at holde styr på området.

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Efter formand Maos død lykkedes det Deng Xiaoping at udradere den såkaldte Firebande, der blandt talte Maos enke, Jiang Qing. 

Herefter slog Kina ind på en ny økonomisk kurs, som siden har gjort landet til stedet for hele klodens industriproduktion. Det har gjort det tidligere så tilbagestående Kina til en global økonomisk supermagt, men uden at der er fulgt ytringsfrihed og demokrati i kølvandet.

For selvom Deng Xiaoping åbnede den kinesiske økonomi, så slog han hårdt på de folkelige protester i 1989. Så mens muren faldt, og den europæiske østblok faldt fra hinanden, så overlevede det kommunistiske styre i Kina. 

Og sådan er det stadig. Kina er en integreret del af verdensøkonomien, men bestemt ingen fortaler for et liberalt demokrati a la Europa.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

I 1949 stod de kinesiske kommunister med formand Mao i spidsen tilbage som sejrherrer efter årtiers strid om magten i Kina. 

Men dermed var lidelserne ikke ovre for det krigshærgede land. Maos forfejlede reformprogram 'Det store spring fremad' i slutningen af 1950'erne førte til en hungersnød, der kostede millioner mennesker livet, og i det efterfølgende årti afstedkom Kulturrevolutionen nye lidelser i det hårdt prøvede land. 

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Da det oldgamle kejserrige sygnede hen og forsvandt, stod Kina ved en korsvej. Hvilken kurs skulle det gigantiske land nu slå ind på?

Snart blev Kina skueplads skueplads for en gigantisk kamp mellem nationalisten Chiang Kai-shek, kommunisten Mao Zedong samt de japanske imperialister, der invaderede Kina i 1937 og tyvstartede Anden Verdenskrig tyvstartede i Kina. 

Og da verdenskrigen endelig endte, gik der ikke længe, før borgerkrigen rasede videre.

Til sidst stod Maos kommunister tilbage som sejrherrer, og Chiang Kai-shek måtte fortrække til Taiwan. Kina havde fundet sin retning.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Normalt betoner vi i Vesten ydmygelserne af den kinesiske kejser under Opiumskrigene, når vi skal forklare, hvorfor det 2000 år gamle kejserdømme styrtede i grus i 1912. 

Men faktisk skal forklaringen nærmere findes den utrolige befolkningseksplosion, som Kina oplevede i 17- og 1800-tallet, hvor befolkningstallet steg fra ca. 100 mio. til omkring 430 mio.

Befolkningsvæksten afstedkom store sociale og politiske spændinger, og især Taipingoprøret (1851-64), men også Bokseropstanden omkring år 1900, var stærkt medvirkende til, at barnekejseren Pu Yis abdikation i 1912.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Ming måtte i 1644 afgive kejsermagten til Qing-dynastiet, som endte med at blive det sidste af en lang række kinesiske kejserdynastier. 

Faktisk var Qing en ikke-kinesisk familie fra Manchuriet, som udnyttede sitationen, da Ming anmodede om hjælp til at slå et oprør ned, og de endte med selv at tage magten i 1644.

Under Qing begyndte Europa for alvor at interessere sig for at handle med kineserne, også danske købmænd spandt guld på kinesiske varer, som var i høj kurs på vores breddegrader.

Men efter en perioden med fred og stabilitet begyndte især briterne at presse på for at få flere rettigheder i deres handel med Kina. Det endte med krig.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Mongolerne blev i 1368 fordrevet fra kejsertronen efter et stort bondeoprør, og i de kommende knap 300 år var det Ming, der sad på magten. Den første Ming-kejser var Zhu Yuanzhang, og han holdt på magten med brutale midler og slog hårdt ned på alle ansatser til oprør.

Vi kender Ming-dynastiet fra de berømte vaser, men det var også under Ming, at den kinesiske mur fik den udformning, vi kender i dag. Men hvad er der ellers? Ikke så lidt! Lyt med.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk