I begyndelsen af 1600-tallet opstod en ny magt på stepperne mellem Moskvastaten, Polen-Litauen og Osmannerriget: Kosakstaten, eller Hetmanatet, forløberen for vores dages Ukraine. 

Kosakkerne var ofte bortløbne bønder og valgte på semidemokratisk vis deres leder, hetmanen. Men trods kosakkernes militære styrke og diplomatiske snilde var de presset til alle sider…

Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken Fonden, Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen. 

I begyndelsen af 1978 vidste ingen, at Iran stod overfor en revolution. Men oprøret kom, og i januar 1979 måtte shah Mohammed Reza Pahlavi måtte forlade Iran for aldrig at vende tilbage.

Men hvad nu? Snart kom Ayatollah Khomeini hjem fra sit eksil, og snart blev den  folkelige revolution til en islamisk revolution. 

Serien udgives med støtte fra Carlsbergfondet.

Efter mange år uro og bitter strid tog autokraten Reza Shah Pahlavi magten og blev shah i 1925. Han forsøgte op at modernisere det tilbagestående Iran, men hans lidt for tætte samarbejde med tyskerne betød, at han blev tvunget til at abdicere under Anden Verdenskrig. 

Han blev afløst af sin søn, Mohammad Reza Pahlavi, og i årene efter 1945 blomstrede de demokratiske kræfter i Iran. Men i 1953 blev den populære premierminister Mohammad Mosaddegh væltet i et USA-støttet kup, fordi han ville nationalisere olieproduktion, og Iran sank tilbage i noget der mindede om enevælde. 

Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

1800-tallet blev en sej kamp for at reformere det tilbagestående Iran. Igen og ogen stillede snævre interesser sig i vejen for fremskridtet, mens shaher med lommesmerter solgte landets ressourcer til fremmede magter. Det udløste i 1890'erne nærmest oprør, da shahen solgte alle rettigheder på tobakshandel til et britisk selskab. 

Til sidst gik den ikke længere. Gejstlige, handelsfolk og progressive intellektuelle fremtvang i 1906 grundlovsrevolutionen, og shahen måtte give afkald på sin uindskrænkede magt.

Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

I løbet af 1600-tallet gik det ned ad bakke for den engang så stærke safavide-slægt, hvis herskere i eftertiden fremstår som en flok fordrukne horebukke uden politiske evner. I 1722 blev de væltet af pinden af afghanske oprørere, der indtog Isfahan.

Ud af det efterfølgende kaos tog en ekstraordinært effektiv hærfører med turkmensk baggrund magten. Han lod sig i 1736 krone under navnet Nadir Shah, hvorefter han slog osmannerne og retableret rigets gamle grænser.

Og så kunne man jo påstå, at de dårlige tider er ovre, og at de gyldne år fra de tidlige safavidekonger er genoprettet. Men ak. Snart hensygnede Iran igen i kaos.

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Efter en lang periode under invaderende rytterfolks åg fik en halvobskur religiøs orden fra en afsidesliggende egn pludselig store ambitioner. Slægten er kendt som safaviderne og gradvis tog de magten i Iran i 1500-tallet. Under deres herredømme gik Perserriget ind i en storhedstid - i hvert fald i en periode.

Men det måske vigtigste ved safavidernes herredømme var deres tro. De gjorde nemlig shia-islam til statsreligion, og dermed blev Iran ledt ind på en anden religiøs vej end de øvrige muslimske lande som stadig kendetegner landet i dag.

Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet. 

Efter den arabiske invasion i 600-tallet begyndte islamisering af Persien, men efterhånden begyndte perserne at bruge sproget som en form for modstand mod den arabiske dominans. Faktisk gik persisk litteratur fra 1000-tallet og frem ind i lidt af en guldalder, som er blevet kendt som den persiske renæssance med store digternavne såsom Ferdowsi, Hafez og Rumi.

Denne 'åndelige oprustning' blev også nyttig, da Persien under dramatiske omstændigheder blev invaderet af stærke rytterfolk som først seldsjukkerne og siden Djenghis Khans mongoler i 1200-tallet.

Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Sassaniderne sad på magten i Iran i flere hundrede år og gjorde den i dag nærmest glemte religion zarathustrisme til statsreligion. 

Men mens sassaniderne havde travlt med at bekæmpe byzantinerne, opstod islam pludselig på Den Arabiske Halvø, og snart rettede muslimerne blikket mod Persien.

Snart var sassaniderne fortid, og Iran blev en del af den muslimske verden. Men det betød bestemt ikke, at Irans kulturelle indflydelse forsvandt.

Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Alexander den Store underlagde sig Perserriget, men han levede ikke længe, så en af hans generaler, Seleukos Nikator, tog magten i den Persien. Hans slægt, seleukiderne, holdt på magten i omkring 250 år, mens de introducerede en græsk-persisk blandingskultur - den såkaldte hellenisme, alt i mens de kæmpede med romerne og stammer fra Centralasien. 

Efter seleukidernes fald tog en af disse stammer, partherne, over. I dem fandt Rom en formidabel modstander, og den romerske feltherre Crassus' styrker blev knust i slaget ved Slaget ved Carrhae i 53 f.Kr.

Men heller ikke Partherriget varede evigt, og i 200-tallet greb de upåagtede sassanider magten, besejrede flere romerske kejsere og gjorde for alvor den i dag ret ukendte zarathustrisme til statsreligion.

Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Achaimenide-dynastiet holdt fast i det enorme persiske imperium, og i 500-400-tallet f.Kr. opførte storkongerne Dareios 1. og Xerxes den ceremonielle hovedstad Persepolis, som i dag er et af antikkens helt store hotspots.

Xerxes havde dog ikke stort held med at undertvinge sig de græske bystater, og i 300-tallet f.Kr. blev perserne løbet over ende af Alexander den Store. Dermed var Achaimenidernes tid forbi. 

Serien er støttet af Carlsbergfondet.