”Odd er simpelthen en af de bedste ekspeditionsfolk jeg nogensinde har mødt”, sådan beskriver bjergbestigerlegenden Chris Bonington dagens hovedperson, Odd Eliassen. Odd er noget ganske særligt og har levet et ekstraordinært liv. Han besteg som den første Nordeuropas højeste fjeldvæg, norske Trollveggen, han var den første til at gå på ski gennem Kashmirs berømte Zanskar Gorge, den første på ski gennem Dronning Maud Land i Antarktis, og så var han første nordmand på Everest. Men det var egentlig ikke rekorderne, der var det væsentligste for Odd. Og slet ikke berømmelsen. Han har aldrig holdt ét eneste foredrag om sine ture. Ikke en eneste artikel har han skrevet om sine bedrifter. Han ønskede ikke at blive kendt. Det, der drev ham, var kammeratskabet på tur og rejsen ud i det ukendte. Det var de høje bjerge og de nye snedækkede horisonter, der lokkede. Det var jagten på det uventede - på det uplanlagte. Odd er den sidste generation af den her slags eventyrere. Uden sociale medier og uden behov for konstant eksponering. Han gjorde det for eventyrets skyld!     Medvirkende: Jakob Urth, medlem af Eventyrernes Klub, professionel bjergbestiger og guide, har stået på fem toppe over 8000 meter, blandt andet Everest to gange. Jakob bor til dagligt i Norge og kender det norske klatremiljø indgående.

Året er 1952. Den 23 år gamle argentinske medicinstuderende Ernesto “Che” Guevara drager sammen med sin gode ven, Alberto, ud på en motorcykeltur langs Sydamerikas vestkyst. Forhutlede og ofte på sultens rand og på en motorcykel, der gradvist falder fra hinanden, rejser de undervejs gennem meget social uretfærdighed. De besøger lokale hospitaler, får hjælp af politiet og er dybt afhængige af folks gæstfrihed. De mange skæbner og syge patienter de besøger brænder sig fast i bevidstheden på den unge Ernesto, kommer til at ændre hans liv og former den mand, som senere bliver en ledende figur i den cubanske revolution og kendt som en af verdens mest ikoniske revolutionære marxister.

Medvirkende: John Andersen, medlem af Eventyrernes Klub, arkitekt, forfatter til en lang række rejsebøger og så har han kørt i hjulsporene på Ernesto og Alberto, da han i 2018 - også på motorcykel - rejste af den samme rute, hvilket blev til bogen “Ad støvede veje rundt i Sydamerika”.

Lydkreditering:   Motorcycle ride by roman_cgr -- https://freesound.org/s/415037/ -- License: Attribution 4.0 Motorcycle start by roman_cgr -- https://freesound.org/s/415038/ -- License: Attribution 4.0

Emma Gatewood var i modsætning til de fleste andre af podcastens hovedpersoner, ikke en ung, nysgerrig sjæl. Hun var 67 år gammel, da hun smed køkken-forklædet, forlod sine børn, sine børnebørn og sin eksmand for at gå The Appalachian Trail - en 3500 kilometer lang vandrerute gennem det østlige USA. Derfor blev hun også kaldt "bedstemor Gatewood". Det var i 1955. Kun en håndfuld mænd havde gået ruten i forvejen og uden at fortælle nogen om sine planer, så vandrede Grandma Gatewood afsted, med en vadsæk på ryggen og en kasket på hovedet. Hvad var det, der drev hende til at tage en så radikal beslutning at forlade familien og begynde at gå - og hvordan gik det for Granma Gatewood på den lange slidsomme vandring?

Medvirkende: Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er en inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. ”Jeg lever", om hendes vandring af hele The Pacific Crest Trail.

I minus 60 grader og konstant og totalt mørke drager Cherry Garrard afsted fra sin hytte på antarktis i selskab med Edward Wilson og Henry Bowers på en fuldstændig vanvittig slæderejse. Deres mål er at finde kejserpingvinens æg. De tre falder i gletsjersprækker, bliver ramt af storm, Cherrys tænder bliver ødelagt af de voldsomme rystelser han har i sin frostfyldte sovepose og hans briller fryser fast til huden. Og det er bare en brøkdel af elendigheden. Rejsen er blevet kaldt den værste i verden og er en afstikker fra den senere så berømte sydpolsfærd, hvor engelske Robert Falcon Scott og hans mænd skulle forsøge atnå sydpolspunktet som de første. 

Medvirkende: Thomas Ubbesen, medlem af Eventyrernes Klub, journalist og forfatter. Thomas har et indgående kendskab til mange arktiske og antarktiske ekspeditioner og har også bidraget med historier til bogen Ukendt Land.

Vi tager med den blot 12 årige Ole Worm ud på en lang og omfattende rejse gennem Europa. Ole Worm var nærmest besat af mystiske ting og i utrolige 12 år - fra 1600 til 1612 - rejste han rundt til museer, universiteter, handelsfolk og andre videnskabsmænd og samlede kuriositeter – mærkværdigheder eller eksotika, som han kaldte det - og fik det sendt hjem til Danmark. Vi skal tilbage til en tid, hvor de her ting var meget værdifulde, og hvor dem der ejede dem kunne bevise deres magt. Vi skal tilbage til en tid hvor verden fortsat var magisk, og sammen med Ole Worm skal vi undersøge hvor selveste enhjørningen kom fra.

Medvirkende:
Camilla Mordhorst, ph.d. og cand.comm. i kommunikation og etnologi. Camilla har tidligere været direktør for Museet for Søfart i Helsingør, vicedirektør på Nationalmuseet og er i dag direktør for Dansk Kulturinstitut.

I 1844 var et kapløb igang blandt museer og samlere. Alle ville have den sidste gejrfugl, og da det blev klart, at de sidste fugle befandt sig på den islandske ø Eldey endte det med, at de tre islandske fiskere, Sigurdr Islefsson, Jon Brandsson og Ketil Ketilsson stævnede ud i deres robåd.

Dagens historie har et dyr som hovedperson. Nemlig gejrfuglen. Dagens skurk er mennesket. Det er historien om et dyrs uddøen, om menneskets grådighed, og om hvor hurtigt det kan gå for en art at forsvinde. Hvad var det der skete med gejrfuglen? Hvad ved vi om de to allersidste fugles endeligt, og hvordan i alverden havnede dele af dem i København?

Medvirkende: Bent Lindow, palæontolog og geolog. Bent var i en årrække ansat på Statens Naturhistoriske Museum.

Frederik Liebmann gennemførte i årene 1840-1843 en botanisk ekspedition til det sydlige Mexico med det sigte at udforske den artsrige vegetation og indsamle planter til gavn for videnskaben og de nationale samlinger. Med sine omkring 90.000 hjemsendte eksemplarer – levende planter, frø og tørrede planter er det en af de mest udbytterige ekspeditioner i dansk botaniks historie. Det var på alle plan en strabadserende og farlig rejse Liebmann drog ud på. Mexico var præget af uroligheder, Liebmann frygtede overfald for banditter, og diverse sygdomme og insektangreb prægede ekspeditionen, mens hans muldyr blev angrebet af giftslanger. Hvordan klarede Liebmann sig igennem den lange rejse, og hvordan lykkedes det ham at få den sjældne koglepalme hele vejen med hjem til København?

Medvirkende:
Mille Gabriel, seniorforsker på Nationalmuseet med en ph.d. i antropologi fra Københavns
Universitet. Mille er museumsinspektør for de Nord- og Sydamerikanske samlinger og har været
medlem af Den Danske UNESCO-nationalkommission og så har hun skrevet om netop Frederik
Liebmann i museets værk om dansk ekspeditionshistorie, som er udkommet på GADs forlag.

Den flamboyante eventyrer, storvildtjæger, rigmand, dyrebeskytter, museums mæcen og
bestyrelsesformand for Zoologisk Have i København, Bøje Benzon stævnede i 1946 ud på
Universitetets Centralafrikanske Ekspedition. Benzon var allerede berømt og berygtet, og hans virke fyldt med paradokser. Han havde skudt tusindvis af vildt - men samtidig kæmpede han for bevarelsen af dyr. Han havde fået adskillige dyr til ZOO i København, og folk valfartede til for at se de første giraffer, elefanten Thembo og andre eksotiske dyr. Nogle af plankerne i Eventyrernes Klubs legendariske runde bord stammer faktisk fra det bur, som Thembo kom hjem i. Kedeligt har det ikke været i Bøjes selskab, og rygterne fortæller, at han engang - da en af hans ekspeditioner manglede vand - tog et bad i champagne! Universitetets Centralafrikanske Ekspedition i 1946 står i dag som Benzon væsentligste. Han drog bl.a. ud for at skyde den sjældne okapi, så folk i Danmark kunne få lov til at se den. Men undervejs kom et dramatisk møde med den store bjerggorilla til at ændre ham for altid.

Medvirkende: Miriam Koktvedgaard Zeitzen, ph.d. i social antropologi og ansat på Københavns Universitet.Miriam har tidligere været ansat på Nationalmuseet - og har bidraget med flere kapitler i
Nationalmuseets 3-binds værk om dansk ekspeditionshistorie, som er udkommet. 

Episodefoto: Statens Naturhistoriske Museum

I årene 1922-1930 drog den amerikanske opdagelsesrejsende og senere både præsident for The
Explorers Club i New York og direktør for American Museum of Natural History, Roy Chapman
Andrews ud på en række videnskabelige ekspeditioner, der blev kaldt The Central Asiatic
Expeditions. Andrews, der for mange var prototypen på Spielbergs Indiana Jones, drog til Kina og
Mongoliet og havde til formål at finde rester af dinosaurer og de første mennesker i Asien.
Med sig havde Andrews to danskere. Netop arkæologen, Niels Christian Nelson og udgraveren
George Olsen. Ekspeditionerne gik ikke som planlagt, og de var til tider dramatiske og farlige. Hvad
de fandt derude forbavsede verden, og det mest utrolige er, at en lille del af det havnede i
København.

Medvirkende: Bent Lindow, palæontolog og geolog. Bent var i en årrække ansat på Statens
Naturhistoriske Museum.

Det er den 5. oktober 1916. Den svenske opdagelsesrejsende og botaniker Carl Skottsberg
stævner ud fra Göteborg. Han vil til Sydamerika. Ud på Juan Fernandaz-øerne og ud på den
mytiske Påskeø, hvor de gådefulde kæmpestatuer ligger spredt ud over vulkanøen.
Skottsberg drømmer om at finde en ny flora. Foran ham ligger en spændende, begivenhedsrig
og til tider nervepirrende rejse, hvor han frygter at strande på en øde ø - præcis som
virkelighedens Robinson Crusoe.

Medvirkende:
Jens Soelberg, ph.d. med speciale i etnobotanik, biokulturelle samlinger, botanisk lægemiddel
historie og arbejder i de botaniske samlinger på Statens Naturhistorisk Museum.

Denne sæson af Den Yderste Grænse er produceret i et samarbejde mellem Nationalmuseets mediehus Vores Tid og Statens Naturhistoriske Museum.