"Kornet skabte det danske landbrug."

Sådan udlægger Kim Hebelstrup, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, det danske landbrugs spæde begyndelse.

De færreste vil formentlig være uenige. Da landbruget blev opfundet og senere indført i Danmark, var kornsorter netop fra begyndelsen de mest dominerende afgrøder. Intet kontroversielt ved det.

Men det er ikke sådan, udsagnet skal forstås. Ordene skal forstås helt ordret, forklarer lektoren:

"Kornet skabte landbruget - lige så meget som mennesker gjorde."

Landbruget var ikke en opfindelse i traditionel forstand. Kornet valgte mennesket, lige så meget som mennesket valgte kornet som sin evolutionære partner. En form for evolutionært samspil, der varede mindst 10.000 år, længe før man havde et egentligt landbrug.

"Det er lidt et filosofisk spørgsmål i tråd med, om landbruget er natur eller kultur. Men hvis man ser udviklingen fra planternes synspunkt, var det en ekstremt stor succes at slå sig sammen med mennesket," siger Kim Hebelstrup til Videnskab.dk.

Kornet blev udbredt til store dele af planeten. Menneskene gjorde arbejdet med at fjerne dens konkurrenter, ukrudt. Og overalt, hvor vi kigger i verden, har nogle få afgrøder fra vidt forskellige egne af verden, såsom ris, majs og korn fuldstændig global dominans.

En stor udfordring nu og endnu større i fremtiden, mener Kim Hebelstrup. Når der kun satses på få arter af afgrøder, har sygdom og klimaforandringer enorme konsekvenser. Landbruget skal have flere forskellige plantearter i hænderne.

Overgangen til landbrug skete flere steder på kloden uafhængigt af hinanden. I Danmark fik vi først landbrug ret sent, forklarer Kim Hebelstrup.

"Landbruget kommer sammen med de første indvandrende bønder til datidens Danmark for omkring 6.000 år siden, og fortrænger jæger-samlere," siger han.

Græsarter som byg og hvede havde på det tidspunkt allerede gjort sit indtog i Mellemøsten og Sydeuropa. Men vores nordlige klima gjorde, at det tog længere tid for kornet at tilpasse sig og senere overtage.

Udover at kornet og andre afgrøder fysisk gjorde sit indtog i verden, ændrede det også menneskets liv og kultur. Vi stoppede med at vandre rundt på Jorden i samme høje grad. Og vores kroppe begyndte genetisk at ændre sig til en ny kost.

"Ligesom arterne i landbruget gennemgik en ændring for at blive til afgrøde, skete der også nogle ændringer i det menneskelige DNA, da mennesket blev bønder," siger Kim Hebelstrup.

Kim Hebelstrup mener, at de genetiske ændringer i afgrøder og mennesker er et af de tydeligste eksempler på, at vi bør opfatte landbrugets og afgrødernes oprindelse som en evolutionær begivenhed.

Tusinder af år efter kornets indtog i det, vi i dag kalder Danmark, har landbruget ændret sig flere gange. Det til trods dominerer kornet, der oprindeligt kom fra Mellemøsten, stadig, forklarer Kim Hebelstrup.

Vi ser på landbruget som kultur. I dag opfattes landbruget bredt som en teknologisk opfindelse, der skal sørge for at give landmændene den bedst mulige høst med det største afkast.

"Vi ved ikke meget om de første bønder, men de har sikkert haft en helt anden tilgang til landbruget. Jeg gætter på en mere spirituel tilgang," siger Kim Hebelstrup og fortsætter:

"I historisk tid, og særligt med den moderne videnskabs gennembrud, får vi en større bevidsthed om landbruget. Vi adskiller os fra det spirituelle. Her opstår idéen om landbruget som unaturligt."

Men det syn på landbruget deler Kim Hebelstrup ikke. Han mener, at landbrugets oprindelse i lige så høj grad er natur og evolution. At dyrke jorden er ikke en teknologisk opfindelse, som da mennesket skabte ploven eller traktoren.

Jordbruget opstod i Mellemøsten kun meget langsomt, og ikke som én enkeltstående idé fra den ene dag til den anden. Man bevægede sig over tusinder af år fra landskabspleje til egentlig dyrkning, forklarer han.

Jacob Weiner, der forsker i planteøkologi, kan godt lide idéen om at vende det hele på hovedet og se landbrugets udvikling fra planternes ...