
Sign up to save your podcasts
Or


”Stort set alt af værdi for Danmark fragtes enten over en bro, sejles gennem stræderne eller løber nede i rør og ledninger på havbunden.”
I dette afsnit fortæller Alexander With, militæranalytiker og ekspert i maritim hybridkrigsførelse, hvad Danmarks farvande og stræder betyder for beskyttelsen af vores kabler, havne og elværker, og hvorfor vi og vores nabolandes kritiske infrastruktur rammes af den ene mistænkelige hændelse efter den anden.
Endelig giver Alexander With sit bud på, hvordan vi sikrer os bedre mod de mange uheld, ulykker og sabotageangreb rettet mod samfundets kritiske nervebaner.
Episode anbefaling: Bogen 'Hjemmefronten: Forsvarets nationale opgaver frem mod 2035'
Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling
Musik, klip og redigering: Christian Sundsdal
Coverfoto: Marie Prangsgaard
På kamppladsen i Ukraine er dronerne alle vegne - til vands, over lands og højt oppe i luften. Men hvordan har dronen på under to årtier udviklet sig fra at være en hundedyr, amerikansk våbenplatform til i dag at være billig allemandseje for både stater og væbnede grupper verden over?
I dette afsnit fortæller militæranalytiker Rasmus Ross dronens korte, men utrolige, historie, og hvad truslen fra de førerløse fly kan komme til at betyde for Danmarks sikkerhed.
Afsnittets anbefalinger:
’Precision - A history of American Warfare’ og ’De Gruyter Handbook of Drone Warfare’ begge af James Patton Rogers.
Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling
Musik og redigering: Christian Sundsdal
Teknik: Martin Erlandsen
Foto: Marie Prangsgaard
Raketterne falder fortsat over både Ukraine og Rusland, og Putins regering kører stædigt på med en russisk nationaløkonomi gearet til endnu mere krig og en ny samfundskontrakt med landets øverste spidser, hvor krigen mod Vesten er det altdominerende omdrejningspunkt.
Major og ph.d. Jakob Rømer Barfod har i en årerække observeret Forsvarets medarbejdere i højrisiko-funktioner i blandt andet Afghanistan og i redningshelikoptere over Nordatlanten. Her har han undersøgt, hvordan god ledelse opstår, når beslutninger på få sekunder kan betyde forskellen mellem liv og død.
I dette afsnit fortæller han om de ”ledelsesdyder”, der går på tværs af højrisiko-jobs, og hvordan grundelementerne i lederskab i Forsvaret også kan praktiseres i civile organisationer og virksomheder.
Afsnittets anbefaling: Jakob Rømer Barfods bog ’Ledelse i felten: Inspiration, læring og erfaringer fra ledelse i militæret’.
Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling
Musik og Lyd: Christian Sundsdal
Foto: Marie Prangsgaard
En ny sikkerhedspolitik for Danmark træder for alvor frem i disse år, og med den følger nye roller og opgaver for Forsvaret med større fokus på sikringen af Danmark og Rigsfælleskabet. Sådan lyder konklusionen i den nye bog, ’Hjemmefronten: Forsvarets nationale opgaver frem mod 2035’, skrevet af forskere fra Forsvarsakademiet og Københavns Universitets Center for Miltære Studier.
Desinformation som våben lever i bedste velgående og står måske stærkere end nogensinde. Det fortæller Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, i det nyeste afsnit af ’Krigsskolen’.
Jeanette Serritzlev forsker i informationskrig og påvirkningsoperationer og ser fortsat utallige eksempler på, hvordan falsk information stadig florerer med det formål at mislede eller henlede politikere, soldater og befolkninger.
- ’Informationskrig: Påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse: Informationskrig | Samfundslitteratur
- Mediet TjekDet
Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling
Er den udenrigspolitiske analyse ’Zilmer-rapporten’, der udkom i 2022, allerede forældet? Det diskuterer et stærkt lineup af sikkerhedspolitiske eksperter i denne paneldebat fra Folkemødet, ført an af Forsvarsakademiets dekan, Henrik Breitenbauch.
Panelet består af tidligere ambassadør og i dag underviser på Forsvarsakademiet, Michael Zilmer-Johns, viceforsvarschef Kenneth Pedersen, lektor Peter Viggo Jakobsen samt Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Henover sommeren udgiver Krigsskolen alle Forsvarsakademiets paneldebatter, så hold øje med dit feed og abonner på Krigsskolen-podcast.
Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling
Musik og lyd: Christian Sundsdal
Foto: Marie Prangsgaard
Bliver fremtidens krige udkæmpet med kampvogne, eller vil algoritmerne overtage kamppladsen? Det er oplægget for Forsvarsakademiets paneldebat fra Folkemødet om teknologiens indvirkning på krig og konflikter de kommende årtier.
Andreas Graae, adjunkt ved Institut for Militærteknologi, modererer debatten, der byder på input fra Anders Puck Nielsen, militæranalytiker og orlogskaptajn, Iben Yde, forsker og underviser på Forsvarsakademiet i Folkeret og international humanitær lovgivning samt Martin Teglgaard, direktør i CENSEC og Nikolaj Bramsen, direktør i Systematic A/S.
Henover sommeren udgiver Krigsskolen alle Forsvarsakademiets paneldebatter, så hold øje med dit feed og abonner på Krigsskolen-podcast.
Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling
Musik og lyd: Christian Sundsdal
Foto: Marie Prangsgaard
Hvor bevæger Ukrainekrigen sig hen, hvad er Putins røde linjer, og kan Vestens våbendonationer gøre en forskel på slagmarken? Det diskuterer Forsvarsakademiets to eksperter, Peter Viggo Jakobsen og Claus Mathiesen, i denne paneldebat fra Folkemødet på Bornholm.
Debatten er moderet af Forsvarsakademiets dekan, Henrik Breitenbauch, og fandt sted lørdag den 15. juni.
Henover sommeren udgiver Krigsskolen alle Forsvarsakademiets paneldebatter, så hold øje med dit feed og abonner på Krigsskolen-podcast.
Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling
Musik og lyd: Christian Sundsdal
Foto: Marie Prangsgaard
Krisebevidstheden hos den almene dansker er rykket helt tæt på som følge af Ukrainekrigen. Og netop sikkerheden for den enkelte og for samfundet som helhed var emnet ved Forsvarsakademiets første debat på Folkemødet i Allinge.
Debatten var moderet Rasmus Dahlberg, faglig leder ved Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet, og blev afholdt få dagen før regeringens officielle anbefaling til borgerne om hjemmeberedskab.
Debatpanel:
Vores gæster udtaler sig altid ud fra deres faglige ekspertise og ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret.
Holdet bag:
Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling
Musik og teknik: Christian Sundsdal
Coverfoto: Marie Prangsgaard
From the publisher's feed

54 Listeners