Kronede Dage

Kronede Dage

By Rasmus O. Firla-HolmeEducationSelf-Improvement
Download on the App Store

Kronede Dage episodes

  • Psykologien bag økonomisk frihed (Kronede dage S03E33)

    Alle vil gerne opnå økonomisk frihed, men de fleste af os ved ikke, hvordan man når dertil. Der er så mange tips derude, om hvordan du kan spare flere penge i hverdagen, men de fleste af dem virker ikke eller tager for lang tid, før de gør en reel forskel.

    I dette afsnit af Kronede Dage taler vi om, hvad du kan gøre for at blive mærkbart mere økonomisk fri inden for relativt kort tid. Jeg deler også vores historie om vejen mod mere frihed, og hvordan et skift i mentalitet var en af de vigtigste faktorer.

    34 min
  • Et interview med Plata (Kronede dage S03E30)

    I denne uges afsnit af Kronede Dage bringer jeg et sponseret interview med en ny spiller på det danske lånemarked.

    Plata er en peer-to-peer platform, hvor du har mulighed for at investere i refinansierede banklån eller evt. omlægge dine egne lån. De tilbyder en forretningsmodel, som både tilbyder investorerne et pænt månedligt afkast, og samtidig hjælper låntagere med at spare på renteudgifterne .

    I podcasten giver Plata et særligt tilbud til lytterne, som vil forøge dit nettoafkast, hvis du vælger at investere via platformen.

    46 min
  • Pluk gratis mad i det fri (Kronede dage S03E29)

    Denne uges afsnit af Kronede Dage er en gennemgang af min seneste artikel om at indsamle gratis mad i det fri – en sjov og sund måde at spare lidt penge på madbudgettet. Hvis du ikke har læst artiklen, men synes, emnet lyder interessant, så lyt med her.

    (P.S. bær over med det lidt høje talehastighed i dette afsnit)

    33 min
  • Skat af dine investeringer (Kronede dage S03E28)

    Investering i aktier, obligationer, kryptovaluta mv. kan være en effektiv måde at få dine penge til at vokse på, men du skal betale skat af gevinsterne.

    Mange kender ikke til de grundlæggende principper i de tre former for investeringsbeskatning. I dette afsnit vil jeg derfor hjælpe dig med at forstå, hvordan de fungerer. Vi gennemgår hver af de tre beskatningstyper, og forklarer, hvordan de fungerer og hvilke investeringer der beskattes efter hver metode.

    23 min
  • Er deflation virkelig så skidt? (Kronede dage S03E27)

    Vi hører så ofte, at deflation er skidt for økonomien og for alt i verden skal undgås. Men hvor sand er denne påstand? Der er gode argumenter for, at deflation både kan være en betydelig fordel for samfundsøkonomien men også give en sundere privatøkonomi for den enkelte.

    I denne uges udgave af Kronede Dage diskuterer vi fordelene og ulemperne ved deflation i forhold til det nuværende inflatoriske system. Jeg får også sneget en lille personlig fortælling ind om noget helt andet – nemlig min personlige erfaring med at spare over 50% ved at få gennemført LASIK-kirurgi i Sverige.

    #podcast #deflation #LASIK

    23 min
  • Hvad koster det at have bil? (Kronede dage S03E26)

    Hvad koster det egentlig at have bil?

    Måske overvejer du at købe din første bil, eller måske har du haft bil i mange år, men aldrig opgjort de reelle udgifter forbundet med transportfrihed.

    I denne uges udgave af Kronede Dage gennemgår jeg bilejerens udgifter, og giver et estimat over de forventede omkostninger som bilejer. Jeg deler også Familien Pengepugers transportudgifter.

    27 min
  • Er økonomisk uafhængighed samfundsskadeligt? (Kronede dage S03E25)

    Har du spekuleret på, om det øgede fokus på økonomisk uafhængighed er skidt for samfundet?

    En nylig artikel i Akademikerbladet diskuterer ideen om, at økonomisk uafhængige ikke bidrager til samfundet. Den argumenterer også for, at de måske ikke er lige så lykkelige som dem, der er afhængige af et job.

    I denne uges udgave af Kronede Dage kommenterer jeg den nævnte artikel og argumenterer for, at indsatsen for økonomisk uafhængighed både er til fordel for den enkelte og samfundet som helhed.

    18 min
  • En intro til Bitcoin (Kronede dage S03E24)

    Bitcoin er en digital valuta, der har eksisteret siden 2009. Den er decentral, hvilket betyder, at den ikke kontrolleres af nogen regering eller bank.

    I dette afsnit af Kronede Dage vil vi tale om, hvad Bitcoin er, og hvordan det fungerer. Vi vil også diskutere, hvordan du kan komme i gang med at købe og bruge Bitcoin.

    Hvis du er interesseret i at lære mere om Bitcoin, så lyt med i denne uges podcast.

    31 min

About Kronede Dage

From the publisher's feed

Kronede Dage er en podcast om penge.

More shows like Kronede Dage

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

103 Listeners

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

27 Listeners

Børsen investor by Børsen

Børsen investor

13 Listeners