Kronede Dage

Kronede Dage

By Rasmus O. Firla-HolmeEducationSelf-Improvement
Download on the App Store

Kronede Dage episodes

  • Sunk cost (Kronede Dage #129)

    Det kan være meget svært at se "sunk costs" i vores eget liv, fordi det ofte er stærkt knyttet til vores følelser. Men hvis du kan tage et skridt tilbage, og se objektivt på din situation - så kan det være lettere at identificere den slags fejlslutninger, og stoppe, inden du kaster flere ressourcer efter nytteløse projekter.

    I dette afsnit af Kronede Dage diskuterer vi sunk costs-fejlslutningen ud fra et praktisk perspektiv. Jeg giver nogle tips til, hvordan du kan identificere og undgå den i dit eget liv... og dermed spare en masse penge og en masse energi.

    https://kronededage.dk/

    #podcast #sunkcost #fejlslutninger

    17 min
  • Et interview med Reinvest24 (Kronede Dage #128)

    Måske er du interesseret i at investere i fast ejendom, men ved ikke, hvor du skal starte, og du har ærlig talt ikke rigtig tid eller interesse i at købe en ejendom, administrere den og agere udlejer.

    P2P-platforme giver almindelige investorer en chance for at deltage i investeringsformer, som tidligere kun var tilgængelige for velhavende personer og institutioner.

    I dette sponserede interview med Tanel Orro, CEO af Reinvest24, får vi vendt en række spørgsmål og emner om ejendomsinvestering via crowdfunding. Du vil også få indsigt i den nuværende situation på det europæiske ejendomsmarked, og hvad fremtiden måske bringer.

    kronededage.dk

    #podcast #ejendomsinvestering #crowdlending #P2P #investing

    1 hr 9 min
  • Rentestigninger og realkreditlån (Kronede Dage #127)

    Renterne stiger, og mange er i tvivl om, hvad man skal gøre, hvis man har et realkreditlån eller er ved at købe sin første bolig. Det kan nemlig være svært at gennemskue markedet for realkreditlån, og hvordan de historisk hastige rentestigninger kan påvirke din økonomi.

    I dette afsnit af Kronede Dage interviewer jeg Martin Riedel fra realkreditkonsulenterne.dk. Det blev til en både hyggelig og informativ samtale, hvor Martin svarer på spørgsmål fra lyttere og giver en letforståelig gennemgang af, hvordan realkreditmarkedet fungerer.

    Hvad enten du er boligejer, kommende boligejer eller blot interesseret i at forstå realkreditlån lidt bedre, så er denne uges afsnit for dig.

    kronededage.dk

    #podcast #realkreditlån #privatøkonomi #bolig #rentestigning

    1 hr
  • Elbil eller ej? (Kronede Dage #126)

    Det er blevet rigtig dyrt at fylde tanken på en benzin- eller dieselbil, og med regeringens planer om at hæve afgifterne i de kommende år bliver det kun værre og værre.

    Måske har du overvejet at købe en elbil, men er i tvivl om hvorvidt det giver økonomisk mening, og om teknologien er god nok endnu.

    I dette afsnit af Kronede Dage gennemgår vi både økonomien og de mest almindelige bekymringer om rækkevidde og batteriers holdbarhed, så du kan træffe en oplyst beslutning om, hvorvidt det kan betale sig for dig at udskifte brændstofbilen med en elbil.

    kronededage.dk

    #elbil #nybil #energieffektiv #podcast #privatøkonomi

    42 min
  • Investorfradraget (Kronede Dage #125)

    Hvis du ikke kender til investorfradraget, så går du muligvis glip af titusinder af kroner. Investorfradraget er et skattefradrag for investeringer i nystartede virksomheder. Det er ikke særlig kendt, men det giver mulighed for ret mærkbare skattefradrag.

    Denne uges, relativt korte, afsnit af Kronede Dage handler om investorfradraget, og hvordan det kan være til gavn for investorer i nystartede virksomheder.

    kronededage.dk

    #skat #skattefradrag #investing #podcast #privatøkonomi

    12 min
  • Da Anders forlod hamsterhjulet (Kronede Dage #124)

    Vi ved alle, at det er svært at bryde ud af hamsterhjulet. De fleste tror, at man skal have sparet en masse penge op, før man kan sige sit job op, men det er ikke altid tilfældet.

    Denne uges podcast handler om Anders, en mand, der forlod sit job med kun få tusinde kroner på lommen. Han deler sin historie om, hvordan han gjorde det og sine planer for fremtiden

    Samtalen er en ældre optagelse til bloggen fra 2018, som jeg genudgiver her, fordi jeg har arrangeret et opfølgende interview med Anders senere på året for at se, hvordan det går med ham. Og jeg kan afsløre, at det går rigtig godt.

    Hvis du føler dig fastlåst i din karriere eller at du trænger til forandring, så er dette afsnit måske især noget for dig.

    kronededage.dk

    #podcast #frihed #hamsterhjulet

    42 min
  • Træf oplyste privatøkonomiske beslutninger (Kronede Dage #123)

    Vi ved alle, at det er utroligt vigtigt at træffe velinformerede privatøkonomiske beslutninger, men det kan være svært at vide, hvor man skal starte, eller hvilke faktorer man skal tage hensyn til.

    I denne uges afsnit af Kronede Dage gennemgår jeg min metode til at træffe oplyste beslutninger - både for privatøkonomien og andre aspekter af livet. Herunder hvordan du kan identificere og afveje fordele, ulemper og risici, inden du træffer vigtige valg.

    kronededage.dk

    #podcast #privatøkonomi #beslutninger

    17 min
  • Spar penge på ferierejsen (Kronede Dage #122)

    Det kan være meget dyrt at tage på ferie - især hvis hvis man er flere som skal have flybilletter, mad og komfortabel overnatning.


    I dette afsnit af Kronede Dage giver jeg en række forslag til, hvordan du får mest muligt ud af dine penge, så du ikke behøver at betale for ferien, længe efter du er vendt hjem.

    Uanset om du planlægger en rejse på blot et par dage eller en længere ferie, så er der masser af måder at spare penge på uden at skulle gå for meget på kompromis med komforten.

    Jeg håber, at du sætter pris på afsnittet og får nogle gode tips til din næste ferie!

    https://kronededage.dk/


    #ferie #rejse #privatøkonomi #podcast

    25 min
  • Psykologien bag privatøkonomien (Kronede Dage #121)

    Det kan være svært at træffe de rigtige økonomiske beslutninger - især når følelserne er på spil, uden at vi er klar over det. I dette afsnit af Kronede Dage udforsker vi derfor den psykologiske og følelsesmæssige side af penge og personlig økonomi.

    Vi taler om, hvordan vores følelser kan påvirke vores økonomiske beslutninger, og hvordan vi kan blive opmærksomme på dem for at træffe bedre valg. Vi drøfter også kulturens indvirkning på vores forhold til penge, og hvordan de kan påvirke vores evne til at spare op og investere.

    Hvis du er interesseret i at høre mere om de psykologiske og følelsesmæssige sider af penge og privatøkonomi, så lyt med i denne uge.

    https://kronededage.dk/

    #psykologi #penge #privatøkonomi #podcast #investing

    23 min
  • 30-dages reglen (Kronede Dage #120)

    Hvis du leder efter et super trick til at spare penge og leve et mere bevidst liv, så er dette afsnit af Kronede Dage lige noget for dig.

    I denne uges podcast taler vi om 30-dages reglen - en simpel måde at spare penge på og undgå at købe ting, du ikke har brug for (eller plads til). Jeg gennemgår hvorfor og hvordan reglen fungerer og giver nogle tips til, hvordan du kan bruge den i praksis i din hverdag.

    https://kronededage.dk/

    #3dagesreglen #privatøkonomi #sparetips #podcast

    17 min

About Kronede Dage

From the publisher's feed

Kronede Dage er en podcast om penge.

More shows like Kronede Dage

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

103 Listeners

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

27 Listeners

Børsen investor by Børsen

Børsen investor

13 Listeners