Kultursyndikatet

Kultursyndikatet

By Josephine Gaïa Utoft & Emma HennebergTV & FilmArtsFashion & Beauty
Download on the App Store

Kultursyndikatet episodes

  • Et Girlmore Girls vs. Twilight-efterår – hvorfor romantiserer vi årstiderne gennem comfort-tv og TikTok trends? Gæst: Marie Alkestrup

    I dag kryber vi under plaiden, fylder de store tekrus op, når vi undersøger, hvorfor vi har en tendens til at romantisere vores efterår gennem popkulturen. Er du til efterårstemningen i Forks fra Twilight-sagaen eller Stars Hollow i Girlmore Girls? Hvorfor genser vi gamle klassikere igen og igen og hvorfor har begge værker fået denne revival lige netop nu? Er du en Hoa Hoa Hoa eller La La La pige? Er en frazzled English woman indbegrebet af drømmenes efterår eller er det i virkeligheden Pedersen fra Pedersen & Findus? Internettet elsker at give gamle koncepter nye navne og i dag taler vi om, hvordan det egentlig kan være ... og om det måske har taget overhånd. Grib en kop kaffe, et stykke æbletærte og kom i efterårsstemning sammen med os. 

    Gæst: Marie Alkestrup, modeekspert og skønhedsredaktør på magasinet Costume


    46 min
  • Det svære comeback – hvorfor flopper Diez, Perry og DeGeneres? Gæst: Martin Martensen-Larsen

    I dagens afsnit tager vi krise-kommunikations-brillerne og kigger på kunsten at gøre comeback. For bare i 2024, har en lang liste af kunstnere og kulturpersonligheder gjort forsøget. Senest har vi på dansk grund været vidne til Katherine Diezs forsøg på comeback, da hun i sidste uge hældte benzin på gløderne med udgivelsen af bogen “I egen barm”. 

    Men hvorfor flopper så mange i forsøget? Er nogle karrierer bare for smadrede, til at man kan vende tilbage? Det forsøger vi at blive klogere på i dag med Martin Martensen-Larsen, der er Og til at hjælpe os med det, har vi i dag fået besøg af podcast-vært på podcasten Gift i TV og krisekommunikationspodcasten Småt Brændbart. 


    57 min
  • Manifestation mod fremtidsfrygt – hvad søger vores generation i det spirituelle? Gæst: Sofie Sytnik

    Spørger man vores generation, er der i disse år mange, som griber fat i noget, der kan bruges som kompas. Selvom det altid har været en menneskelig urdrift at kunne forudsige fremtiden, virker det til, at vi i større grad end nogensinde søger mod det, der kan forberede os på dagen i morgen. Astrologi, sportsbetting, prepping, manifestation, aktieinvesteringer – you name it. Vælg din foretrukne religions-erstatter og jeg skal sige dig, hvem du er. Eller hvad? I dette afsnit zoomer vi ind på det åndelige og undersøger, hvordan vores generation dyrker det via popkulturen og i eget liv. 

    Gæst: Sofie Sytnik, podcastvært på "Hvad skal der ske med os"


    50 min
  • Hate trains og cringe kultur – hvem er internettets tastemakers, og hvilken magt har de?

    Har din yndlings-celebrity nogensinde været ramt af et 'hate-train'? Og har du nogensinde 'cringet' over en influencer, politiker eller internettype? I denne episode dykker vi ned i internettets mørkere kroge, når vi udforsker konsekvenserne af cringe kultur og hadfuld udskamning på sociale medier. De sidste par uger har vi med kvinder som Blake Lively og Chappell Roan, endnu engang set, hvordan denne mekanisme lever i bedste velgående. Internettet er en skueplads og vi er alle flittige brugere af den kollektive skammekrog. Men hvem er det egentlig, der bestemmer, hvad der er fedt, kikset eller forbudt? Og kan man overhovedet slippe afsted med ikke at være kikset, når man poster ting online? Det prøver vi at finde svaret på, stay cringe <3 

    41 min
  • Popkulturens royale besættelse – hvorfor er vi stadig så betagede af de kongelige? Gæst: Emma Paaske

    Det er på ingen måde nyt, at vi som samfund er fascinerede af de royale. I 90’erne, blev der skrevet spalte op og spalte ned om Lady Diana og Prince Charles og i 00erne var de danske sladderblade plastret til med kongehusets bryllupper, fødsler og skilsmisser. Men som årene er gået og tidsånden har ændret sig, virker det stadig til, at dyrkelsen af de royale er på sit højeste – og det er på trods af kriser og troneskift. Popkulturen er spækket med film og serier som Bridgerton, The Gilded Age, The Crown, My Lady Jane, som er med til at skabe et glamourøst billede af, hvad det vil sige at være royal. 

    Men hvorfor lader vi os betage af en institution, der bygger på århundreders sammenvævede strukturer af kolonialisme, kapitalisme, racisme og ikke mindst patriarkatet? Har vi i nutidens samfund gjort så meget op med vores kollektive historie, at vi nu er begyndt at romantisere fortidens idealer, æstetik og samfund? Eller spiller der måske noget andet ind?

    Gæst: Emma Rønberg Paaske


    45 min
  • Third Place-krisen – hvor hænger man ud, når man er broke?

    Hvor går man hen, når man ikke er i skole, på arbejde eller hjemme? For mange er svaret, ja, ingen steder. Et ‘Third Place’ refererer til et sted, hvor du kan slappe af og socialisere udenfor hjem og arbejde. Et stamsted i folkemunde, måske. Og i dag har færre end nogensinde sådan et sted. Men hvorfor nu det, og hvilken betydning har det for vores generation? Er det derfor vi er så ensomme og ulykkelige? Det taler vi om i dagens afsnit. 

    34 min
  • Den litterære it-girl – er bogen blevet tidens hotteste accessory? Gæster: Gustav Hagild og Nikoline Rosenbjerg

    Det lader det til, at det at læse, er det hotteste, du kan give dig til lige nu. Bogklubber, #booktok, nyhedsbreve på Substack og bogreceptioner er efterhånden ligeså hypede som åbningen af en ny vinbar i Nordvest.  Men hvem er denne litterære it-girl, som internettet insisterer på, er blevet så hot?  Og kan hun overhovedet eksistere i en verden med brainrot og en skærmtid på +6 timer?

    Gæster: Gustav Hagild og Nikoline Rosenbjerg. 

    43 min
  • Bachelorette-bølgen – hvorfor elsker vi at se andre date?

    Kultursyndikatet er tilbage med et afsnit om intet mindre end datingprogrammer. Hvorfor elsker vi tv-genren, der er lige så underholdende og tåkrummende på samme tid, så højt at vi bruger tre aftener om ugen i selskab med to kvinder og deres tyve bejlere?

    Hvilke programmer er gået forud for det dating-tv vi har i dag, og har udviklingen gjort det mere acceptabelt at deltage og konsumere datingprogrammer? På hvilke præmisser lever datingprogrammer i dag op til at være woke og en afspejling af tiden og vores samfund?


    51 min

About Kultursyndikatet

From the publisher's feed

Vi elsker popkultur! Mode, musik, film og serier, bøger, Instagram, TikTok, celebrities og hvad der trender i det globale mainstream mediebillede. I denne podcast dykker vi ned i det skønne,…