Share KvægLyt - en klovspalte dybere
Share to email
Share to Facebook
Share to X
By Landbrug & Fødevarer Kvæg
The podcast currently has 31 episodes available.
I denne episode af KvægLyt sætter vi fokus på metanreducerende fodring og kompensationsordninger, der skal hjælpe mælkeproducenter med at mindske klimaaftrykket fra stalden. Sektordirektør for Kvæg, Ida Storm, og chefkonsulent fra SEGES Innovation, Nicolaj Ingemann Nielsen, giver et indblik i de forskellige metoder – herunder brugen af Bovaer og tilsætning af ekstra fedt i foderet – samt de praktiske og økonomiske aspekter af at vælge den rette løsning inden den 28. november.
Desuden møder vi mælkeproducent Per Hougaard, som introducerer sine medarbejdere for sikkerhedsreglerne på bedriften gennem app'en Criska. Han fortæller om app'ens unikke funktioner og dens betydning for arbejdsmiljøet.
Lyt med og bliv opdateret på de seneste tendenser inden for kvægproduktion.
Medvirkende:
- Ida Storm, sektordirektør for Kvæg
- Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent hos SEGES Innovation
- Per Hougaard, mælkeproducent
Vært:
- Erik Suhr
I KvægLyt #13 tager vi dig med på en spændende rejse til Aarhus Universitet, hvor vi ser nærmere på, hvordan tang kan blive en del af fremtidens kvægfoder. Vi besøger seniorforsker Annette Bruhn, som arbejder med at udvikle nye metoder til at dyrke tang og alger, der måske en dag vil kunne bidrage til at reducere metanudledningen fra køer.
Vi dykker også ned i den seneste rapport fra Concito og Danmarks Naturfredningsforening, hvor sektorformand Christian Lund fra Landbrug & Fødevarer Kvæg deler sine tanker om fremtidens muligheder i dansk kvægbrug.
Derudover får vi en vigtig opdatering fra Betina Tvistholm, kvægfagdyrlæge ved SEGES Innovation, som fortæller om overvågning af kvier i kampen mod salmonella.
Sæt dig godt til rette, og lyt med til de nyeste tendenser og innovationer i dansk kvægbrug – lige fra tangproduktion til salmonellaovervågning. Husk at abonnere, så du altid er opdateret med den nyeste viden!
Medvirkende:
I denne episode af KvægLyt stiller vi skarpt på både succeser og udfordringer for de danske mælkeproducenter.
Vi starter med de gode nyheder: I 2020 indgik Landbrug & Fødevarer Kvæg en aftale om at reducere ammoniakudledningen ved at sænke råproteinniveauet i køernes foder. En målsætning, der nu er opnået! Vi har derfor inviteret Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, i studiet for at fortælle om, hvordan det lykkedes. Derudover går vi bag om processen med chefforsker ved SEGES Innovation, Nicolaj Ingemann Nielsen, som har været med til at sikre denne vigtige milepæl.
Men ikke alle nyheder er lige positive. Fra 1. januar 2025 er det regeringens plan, at mælkeproducenterne skal bruge metanreducerende fodermidler. Selvom der arbejdes på en kompensationsordning for at undgå ekstraomkostninger for producenterne, har Østrig nu rejst en indvending, der sætter ordningen på pause. Hvad betyder det for kvægbrugerne? Vi får et indblik i situationen fra direktør for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Ida Storm.
Lyt med, når vært Erik Borup Suhr guider dig gennem denne spændende episode af KvægLyt, hvor både fremskridt og fremtidens udfordringer er på dagsordenen.
Medvirkende:
Vært: Erik Borup Suhr
Bluetongue - hvorfor gik man først i gang med diverse afklaringer, da første udbrud var en realitet? Og hvorfor er det kun Statens Seruminstitut, der må forhandle vacciner - som i øvrigt er alt for dyre?
Kontrol i efteråret - 200 malkekvægsbesætninger får besøg af Fødevarestyrelsen. Hvad kigger de efter, og hvordan defineres de forskellige områder?
Krav om fedt eller bovaer pr. 1. januar 2025. Skal der virkelig indsendes foderplaner allerede midt i oktober? Og hvad kan Fodringsdagen 10. september i Herning desuden gøre os klogere på?
Svarene får du i denne episode af KvægLyt.
Medvirkende:
Ida Storm, direktør for Landbrug & Fødevarer, sektor for kvæg
Anja Juul Freudendal, chefkonsulent, SEGES Innovation
Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent, SEGES Innovation
Vært: Lone Sylvest Søgaard.
Så landede den grønne trepart. Hør hvad sektordirektør Ida Storm og formand for Landbrug & Fødevarer kvæg Christian Lund siger til den.
Hvad tænker de om mulighederne for økologer, naturplejere og slagtekalveproducenter?
Hvad vil det sige, at der kommer en "Fast track" for godkendelse af klimavirkemidler? Og hvad tænker Christian Lund om fremtidens arealanvendelse i Danmark?
Bliv klogere i episoden her.
Medvirkende:
Ida Storm, direktør for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Vært: Lone Sylvest Søgaard
I denne episode dykker vi ned i to vigtige emner for kvægsektoren. For det første, den kommende opdatering af dyrevelfærdsmærkets kriterier, der træder i kraft den 1. juli 2024. Vi undersøger, hvad disse nye krav indebærer, og hvordan de vil påvirke dem, der ønsker at få hjerter på deres produkter. Til at belyse dette har vi talt med Anja Juul Freudendahl fra SEGES Innovation og formanden for Landbrug & Fødevarer Kvæg.
Det andet emne handler om mælkekvalitet, med særlig fokus på kimtallet – et afgørende parameter. I studiet har vi Marcel Popma, kvalitetsrådgiver hos SEGES Innovation Mælkekvalitet, og Line Fruergaard-Roed, dyrlæge hos VIKING. Line har også deltaget i kampagnen "Tag smitten ved hornene," som fokuserer på at sikre god smittebeskyttelse for kalvene, hvor kimtallet i råmælken spiller en vigtig rolle.
Medvirkende:
Anja Juul Freudendahl, SEGES Innovation
Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Marcel Popma, SEGES Innovation Mælkekvalitet
Line Fruergaard-Roed, dyrlæge, VIKING
Vært:
Erik Suhr
I denne udgave af KvægLyt kommer vi omkring 3 spændende emner:
Først skal vi høre om et nyt lovkrav om metanreducerende foder, der træder i kraft 1. januar 2025.
Derefter skal det handle om kontrol af dyrevelfærd. Dyrlæge Peter Raundal har dykket ned i de seneste resultater. Og han afslører, hvor du især skal være opmærksom for at undgå sanktioner, næste gang kontrollen kommer forbi.
Og så er det snart ved at være tid til Grovfoderekskursionen. I år går turen til mælkeproducent Jacob Stensig ved Holstebro. Jacob er en af dem, der virkelig har fokus på god personaleledelse. Det fortæller han om til Grovfoderekskursionen. Og her i KvægLyt.
Medvirkende:
Ida Storm, sektordirektør for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Peter Raundal, dyrlæge hos SEGES Innovation
Jacob Seiger Stensig, mælkeproducent og vært ved Grovfoderekskursionen.
Vært: Lone Sylvest Søgaard
Velkommen til denne udgave af KvægLyt!
Denne gang har vi en hel del lækkerier til jer.
Vi tager jer med til Nordjylland, hvor vi skal høre om et forsøg med fodertilsætningen Silvair, som viser lovende resultater på klimafronten.
Efter det skal vi hilse på et par af de nye ansigter, som er blevet en del af Landbrug & Fødevarer sektor for kvægs bestyrelse.
Derefter skal vi i studiet og tale om den alvorlige sygdom Bluetongue, som frygtes at komme til Danmark i august eller september. Det fortæller Erik Rattenborg fra SEGES Innovation mere om.
Og til sidst har jeg talt med formand for L&F Kvæg, Christian Lund, om, hvordan man skal forholde sig, hvis der kommer et udbrud af Bluetongue i Danmark.
Rigtig god lyttelyst!
Medvirkende:
Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Erik Rattenborg, specialkonsulent SEGES Innovation
Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent SEGES Innovation
Jesper Sørensen, mælkeproducent Gl. Ingstrup
Vært:
Erik Borup Suhr
Journalister i marken:
Mikkel Homann Carøe
Lone Sylvest Søgaard
I denne udgave af KvægLyt sætter vi fokus på to vigtige områder.
Det første er en mulig løsning for nogle kvægbrugere for at undgå konsekvenserne af at kvægundtagelsen udløber med udgangen af juli måned. Det andet emne handler om kælvningsboksen og dens indretning. SEGES Innovation har udarbejdet et inspirationskatalog, som sætter fokus på den gode indretning.
Medvirkende:
Henrik Martinussen, specialkonsulent Kvæg, SEGES Innovation
Malene Budde, kvægfagdyrlæge SEGES Innovation
Mia Stenbryggen Nielsen, bygningskonsulent, SEGES Innovation
Vært:
Erik Suhr
I denne specialudgave af KvægLyt giver formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund, og direktør for Landbrug & Fødevarer Kvæg om deres syn på, at regeringen har valgt ikke at ansøge om en forlængelse af den danske kvægundtagelse til EU's nitratdirektiv.
Medvirkende:
Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Ida Storm, direktør for Landbrug & Fødevarer Kvæg
Vært:
Erik Suhr
The podcast currently has 31 episodes available.