Kvindefodboldpodcasten

Kvindefodboldpodcasten

By Beam Audio AgencySportsSoccer
Download on the App Store

Kvindefodboldpodcasten episodes

  • Nations League-nedtælling, Svava-mysteriet og Seveckes nye liv
    Denne uge står i landsholdets tegn. Vi ser frem mod de to afgørende Nations League-kampe mod Wales og Sverige – og dykker ned i, hvorfor Sofie Svava ikke er udtaget. Til gengæld glæder vi os over, at kvindeligaens dribledronning Anna Walter endelig får chancen. 

    Vi har også besøg af tidligere landsholdsspiller Rikke Sevecke, som sætter ord på livet efter det pludselige karrierestop. Hvordan finder man sig selv igen, når drømmen brister – og hvorfor blev det alligevel trænervejen, hun valgte, trods klare nej’er tidligere i karrieren?

    Kvindefodboldpodcasten er produceret for Forenet Kredit af Beam Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn 
    Redaktør: Tue Blædel
    38 min
  • Landsholdets offday: Analyse med Luna Gevitz
    Tak til Wales for at sparke liv i gruppen igen efter en af de mest skuffende præstationer fra landsholdet i årevis. Hvordan kunne holdet falde så dybt – med idéforladt spil, passiv tilgang og tekniske fejl over hele linjen?

    Tidligere landsholdsspiller Luna Gevitz hjælper os med at forstå, hvad der gik galt. Hvordan rammes et helt hold af en offday? Hvad skal løses på banen, og hvad kan Jeglertz ændre fra sidelinjen?

    Luna sætter ord på, hvilke spillere der går forrest, hvordan trænerteamet arbejder – og hvorfor mentaltrænerne skal i spil nu. Som altid får du også de vigtigste nyheder fra både ind- og udland. 

    Kvindefodboldpodcasten er produceret for Forenet Kredit af Beam Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn 
    Redaktør: Tue Blædel
    34 min
  • Stine Ballisager om fodboldkultur, håneret og kampene mod Wales og Italien
    Vi har Stine Ballisager med direkte fra Firenze, hvor vi ser frem mod kampene mod Wales og Italien. Til værternes store fortrydelse blev håneretten efter Italiens sejr ikke udnyttet i Fiorentina – Stine er simpelthen et bedre menneske end os.

    Hør, om hun foretrækker norsk, amerikansk eller italiensk fodbold, og hvor hun har været mest fodboldlykkelig i sin karriere. Blandt nyhederne dykker vi ned i Nadia Nadims overraskende skifte til Hammarby, Rikke Marie Madsens comeback og romantiske frieri på banen samt TV2’s banebrydende aftale om at vise alle kampe fra Kvindeligaen de næste 6 år.

    Kvindefodboldpodcasten er produceret for Forenet Kredit af Beam Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn 
    Redaktør: Tue Blædel
    28 min
  • Mesterskabskamp og revner i fundamentet
    Næste weekend fløjtes der op til slutspillet i Kvindeligaen, og pokalkampene vidner om stor jævnbyrdighed og mange kampe på vippen. Hvem står stærkest i kampen om guldet, og hvem må kæmpe med næb og kløer for at overleve? Vi dykker ned i forudsigelserne sammen med Peer Lisdorf, en af dansk elitefodbolds mest erfarne profiler og nytiltrådt sports manager i OB. 

    Men mens toppen af kvindefodbolden udvikler sig med hastige skridt, kan man spørge sig selv, om fundamentet vakler. Teenagepigerne falder fra og vi risikerer at ende med alt for få spillere til eliten og en kritisk smal bredde. Det diskuterer vi med Kasper Nemeth, rekrutteringsansvarlig i Greenstars og tidligere akademiansvarlig i FC Nordsjælland.   

    Lyt med, når vi zoomer ind på både kampen om mesterskabet og kampen for en bæredygtig talentudvikling i dansk kvindefodbold! 

    Kvindefodboldpodcasten er produceret for Forenet Kredit af Beam Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn 
    Redaktør: Tue Blædel
    33 min
  • Fra svensk tristesse til italiensk livsglæde – nedtakt efter to Nations League-kampe
    Sikke en opgradering af humøret fra fredag til tirsdag. Fra svensk tristesse til italiensk livsglæde. Nye konstellationer og smukke detaljer stod ud, og håbet om succes i Schweiz er vokset ud igen. Hvor kom forandringen fra og hvilke spillere arbejdede sig tættere på startopstillingen? Vi løfter også blikket mod Rubiales retssagen i Spanien og Nils Nilsens fabelagtige japanske landshold.

    Kvindefodboldpodcasten er produceret for Forenet Kredit af Beam Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn 
    Redaktør: Tue Blædel
    27 min
  • Nyt år, ny sæson – og kamp om pladserne til EM!
    Vi dykker ned i trupudtagelsen og ser frem mod den første test mod Sverige den 21. februar.I studiet har vi Kamilla Karlsen, der efter tre sæsoner i svenske Djurgården kender svensk kvindefodbold bedre end de fleste. Nu er hun tilbage i Brøndby på en fuldtidskontrakt – og vi skal høre alt om det nye setup i Brøndby og vores svenske modstandere.Vi snakker også vilde transfers, vanvittige mål og ugens skævert (som måske nærmere var en skrævert). 

    Kvindefodboldpodcasten er produceret for Forenet Kredit af Beam Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn 
    Redaktør: Tue Blædel
    43 min
  • Stine (Larsen) Sandbech: Korsbåndsskaden, moderskab og fodboldens udfordringer for mødre
    For to år siden knækkede Stine Larsen sammen i smerte, da hun igen rev korsbåndet over i knæet. Nu er hun tilbage på klubholdet med sit nye efternavn, Sandbech, en skøn lille datter og en tilværelse som mor i en fodboldverden, der ikke er skabt til mødre. Hør, hvordan graviditeten blev et lyspunkt i mørket, og hvordan den ændrede Stines identitet fra skadet til gravid og mor. Bomberen fra Randers, Signe Bruun, deler sine tanker om de to mål, hun scorede mod Island, og vi tager landskampen under kærlig behandling. Hvem strålede, og hvor har holdet stadig brug for forbedringer? Til sidst vender vi udfordringerne med at finde talentfulde trænere til breddeklubbernes pigehold. Hvordan kan vi gøre rollen mere attraktiv, og hvor kan klubberne række ud for at få hjælp?

    "Kvindefodboldpodcasten" er produceret for Forenet Kredit af BEAM Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn
    Redaktør: Tue Blædel

    38 min
  • Alt om kvindelandsholdets kampe mod Sydafrika og Holland
    Vi starter med armene i vejret efter en imponerende 5-0-sejr over Sydafrika, men ender med et hævet øjenbryn efter landsholdets 2-1-nederlag til Holland. Du får reaktioner fra landstræner André Jeglertz og debutant Cornelia Kramer, som fandt vej til måltavlen i sin første kamp. Vi ser også nærmere på Ballon d’Or, tager afsked med fodboldikonet Alexandra Popp og vender den ærgerlige dækning af landsholdet fra TV2. Gør dig klar til en episode fyldt med analyser og reaktioner!

    "Kvindefodboldpodcasten" er produceret for Forenet Kredit af BEAM Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn
    Redaktør: Tue Blædel
    29 min
  • Aldrig før er de danske spillere mødt ind i så stærk form
    De danske spillere er i topform som aldrig før. Pernille Harder er topscorer i Champions League, mens Vangsgaard og Bruun også scorer for Juventus og Real Madrid. Svada brillerer i Lyon, og Gejl har genfundet glæden i Crystal Palace. Kramer fejrede udtagelsen med et mål mod Bayern München i søndags, og hun fortæller om udsigten til debut i fødebyen Ålborg. Hør også André Jeglertz fortæller om til og fravalg i truppen og hvad de to kampe mod Sydafrika og Holland skal bruges til.

    "Kvindefodboldpodcasten" er produceret for Forenet Kredit af BEAM Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn
    Redaktør: Tue Blædel
    41 min
  • Danskere i CL: Frederikke Thøgersen om Roma, chancerne og samarbejdet med Sanne Troelsgaard
    Et rekordstort antal danskere har kvalificeret sig til Champions League denne sæson – hele 12 spillere, hvis Simone Boye når at vende tilbage fra barsel i tide. I denne episode har vi besøg af Frederikke Thøgersen, som med Roma er havnet i en svær gruppe med Wolfsburg og Lyon. Frederikke giver sit bud på Romas chancer for avancement og deler ærligt sine tanker om holdets opstart. Hun fortæller også om glæden ved at have fået Sanne Troelsgaard som ny holdkammerat.

    "Kvindefodboldpodcasten" er produceret for Forenet Kredit af BEAM Audio Agency.

    Værter: Verner Bager og Marianne With Bindslev
    Producer: Sarah Bjørn
    Redaktør: Tue Blædel
    36 min

About Kvindefodboldpodcasten

From the publisher's feed





Kvindefodboldpodcasten er din podcast om kvindefodbold med Verner Bager og Marianne With Bindslev bag mikrofonerne. Her får du alt det bedste fra en af verdens mest spændende og…