Kvindefodboldpodcasten

Kvindefodboldpodcasten

By Beam Audio AgencySportsSoccer
Download on the App Store

Kvindefodboldpodcasten episodes

  • Signe Bruun - Postkort fra Lyon og Danmarks vigtige VM-test
    Amalie og Verner pakker Danmarks to smalle sejre over Sverige og Japan godt sammen og gør status på hvilke spillere, der er kommet tættere på - og længere væk fra - Danmarks kommende VM-trup. Ugens gæst er en af de spillere, der til manges overraskelse blev udeladt af den seneste landsholdstrup, men som forhåbentlig skal score mål for Danmark til VM; Signe Bruun.

    Signe Bruun har bakset med spilletiden i sin klub Olympique Lyon, men har for nyligt hældt mål ind i den franske liga. Vi taler med hende om, hvordan man får vendt bøtten, når det som angriber kniber med spilletid og selvtillid og om, hvor Bruun måske/måske ikke kigger hen, når hendes kontrakt udløber til sommer.

    Du får selvfølgelig også endnu en udgave af vores nye tiltag Verners Nørdehjørne samt en guide til alle de fede kampe (og det er mange!), som du kan se de kommende uger. Rigtig god fornøjelse!

    Giv os gerne en anmeldelse i din podcastapp, og fortæl din fodboldinteresserede veninde, kollega, fætter eller bordfodbold-makker om Kvindefodboldpodcasten. Vi er også meget interesserede i ris/ros, bud på fremtidige gæster, spørgsmål og andet input. Fang os på mail: [email protected]. Kvindefodboldpodcasten er præsenteret i samarbejde med Forenet Kredit.
    54 min
  • Lars Søndergaard og Mia Eriksson - Optakt til Sverige og Japan
    To vigtige landskampe mod Sverige og Japan venter lige om hjørnet, og i den her udgave af Kvindefodboldpodcasten klæder Amalie og Verner dig rigtig godt på sammen med landstræner Lars Søndergaard. Hvorfor er Signe Bruun ikke med i landsholdstruppen? Hvor længe er Pernille Harder skadet? Og hvor vigtigt er det at få Katrine Veje tilbage i rødt og hvidt? Landstræneren svarer på det hele i det her afsnit, hvor vi også får besøg af den svenske fodboldekspert Mia Eriksson, som giver os det svenske perspektiv på slaget om Øresund.

    Derudover runder vi selvfølgelig den ærgerlige nyhed om, at Danmark IKKE blev valgt som vært for EM i 2025 sammen med de andre nordiske lande, vi taler om de vanvittige kvartfinaler i Champions League og så er der premiere på et helt nyt indslag, vi kalder Verners Nørdehjørne!

    Giv os gerne en anmeldelse i din podcastapp, og fortæl din fodboldinteresserede veninde, kollega, fætter eller bordfodbold-makker om Kvindefodboldpodcasten. Vi er også meget interesserede i ris/ros, bud på fremtidige gæster, spørgsmål og andet input. Fang os på mail: [email protected]. Kvindefodboldpodcasten er præsenteret i samarbejde med Forenet Kredit.
    1 hr 11 min
  • Julie Tavlo - Brøndby IF som flagskib i dansk kvindefodbold
    Amalie og Verner har fint besøg af en gæste-medvært i studiet under hele ugens podcast. En sand legende i Kvindeligaen; Brøndby IFs Julie Tavlo.

    Vi taler om Julies medvirken i DR-dokumentaren om "Fodboldens Usynlige Syge", hvor flere profiler fortæller om et usundt miljø omkring landsholdet, der for flere har resulteret i spiseforstyrrelser, overtræning og dårligt mentalt helbred. Vi uddyber Julies holdninger i dokumentaren og spørger, om hun fik det ud af sin medvirken, hun havde håbet på. Derudover er vi forbi en række andre interessante emner som Brøndby IFs rolle som fodboldflagskib på kvindesiden, Kvindeligaens udvikling, landsholdet og fremtiden for dansk kvindefodbold generelt.

    Julie er også med, når vi taler om de mest interessante nyheder, tager temperaturen på landsholdet i Landsholdsbarometeret og guider dig til, hvilke fede kampe du kan se de kommende uger.

    Giv os gerne en anmeldelse i din podcastapp, og fortæl din fodboldinteresserede veninde, kollega, fætter eller bordfodbold-makker om Kvindefodboldpodcasten. Vi er også meget interesserede i ris/ros, bud på fremtidige gæster, spørgsmål og andet input. Fang os på mail: [email protected]. Kvindefodboldpodcasten er præsenteret i samarbejde med Forenet Kredit.
    1 hr 7 min
  • Luna Gevitz - Et helt menneske på og udenfor fodboldbanen
    Den danske landsholdsspiller Luna Gevitz har fundet sin plads i fodboldverden. Både på klubholdet i Montpellier, hvor hun spiller en nøglerolle og drømmer om Champions League samt på landsholdet, hvor hun som en vigtig trupspiller altid skal holde sig klar, mens hun hjælper holdkammeraterne med at stå skarpt mod de bedste hold i verden. Luna Gevitz fortæller om sit fodboldliv i Frankrig, om hvorfor hun har valgt at uddanne sig under sin fodboldkarriere, ambitionerne på landsholdet og giver også et indblik i den franske fodboldkultur, der har været så meget i fokus den seneste tid.

    Amalie og Verner giver dig naturligvis også de mest markante nyheder fra den seneste tid, et landsholdsbarometer, der ikke helt ved, hvilket ben det skal stå på og selvfølgelig TV-guiden, så er du er klædt på til de bedste kampe de kommende to uger.

    Giv os gerne en anmeldelse i din podcastapp, og fortæl din fodboldinteresserede veninde, kollega, fætter eller bordfodbold-makker om Kvindefodboldpodcasten. Vi er også meget interesserede i ris/ros, bud på fremtidige gæster, spørgsmål og andet input. Fang os på mail: [email protected] er præsenteret i samarbejde med Forenet Kredit.
    1 hr 4 min
  • Lars Søndergaard - Drømmen om at stoppe på toppen
    Det danske landshold har netop overstået Tournoi de France og tre ekstremt vigtige træningskampe frem mod VM til sommer. Amalie og Verner evaluerer turneringen sammen med landstræner Lars Søndergaard, der som altid er villig til at tage os helt med ind i det rød-hvide maskinrum. Vi kommer ind på det danske formationsskifte, hvilke spillere, der er kommet tættere på VM-truppen og spørger selvfølgelig også til Lars' beslutning om at stoppe som landstræner efter slutrunden.

    Du får som altid også Amalie og Verners analyse af de tre danske opgør i Frankrig, en rundtur hos de landshold, der er favoritter til VM og vores vurdering af Danmark i landsholdsbaromeret, ligesom vi guider til, hvilke spændende kvindefodboldkampe du skal tænde for de kommende uger.

    Giv os gerne en anmeldelse i din podcastapp, og fortæl din fodboldinteresserede veninde, kollega, fætter eller bordfodbold-makker om Kvindefodboldpodcasten. Vi er også meget interesserede i ris/ros, bud på fremtidige gæster, spørgsmål og andet input. Fang os på mail: [email protected] er præsenteret i samarbejde med Forenet Kredit.
    1 hr 9 min
  • Kathrine Kühl - Et dansk supertalent i Arsenal
    Kathrine Kühl er 19 år og et af de største danske talenter nogensinde. Nu er hun netop skiftet til den traditionsrige engelske klub Arsenal, hvor både klub og fans ser hende som en fremtidig stjerne på midtbanen. Amalie og Verner taler med Kathrine Kühl om, hvordan det har været at tage springet fra trygge rammer i FC Nordsjælland til verdens stærkeste kvindefodboldliga, WSL, hvor Kühl nu spiller side om side med nogle af sine helt store idoler.

    Derudover får du selvfølgelig alt det bedste og mest spændende fra den seneste tid, når vi gennemgår de saftigste nyheder, laver et dugfrisk landsholdsbarometer og guider dig til de bedste kampe de kommende uger.

    Giv os gerne en anmeldelse i din podcastapp, og fortæl din fodboldinteresserede veninde, kollega, fætter eller bordfodbold-makker om Kvindefodboldpodcasten. Vi er også meget interesserede i ris/ros, bud på fremtidige gæster, spørgsmål og andet input. Fang os på mail: [email protected].
    Kvindefodboldpodcasten er præsenteret i samarbejde med Forenet Kredit.
    48 min
  • Stine Ballisager - Årets Kvindelige Fodboldspiller
    Stine Ballisager er netop kåret som Årets Kvindelige Fodboldspiller, men hun er faktisk ikke vild med rampelyset og arbejder med tvivlen om at være god nok. Det kan du høre i dette afsnit af Kvindefodboldpodcasten, hvor Amalie og Verner også taler med Ballisager om livet som anfører i den norske topklub Vålerenga, et atypisk karriereforløb, at spille træningskampe mod drengehold, ambitioner for klub- og landshold og meget mere.

    Vi har også udvalgt de bedste nyheder til dig, og i den her uge er der blandt andet masser af vilde transfers, vi taler om den islandske landsholdsstjerne Sara Björk Gunnarsdóttirs retssag mod hendes tidligere klub Olympique Lyon og anbefaler en fantastisk dokumentarserie om kvindefodbold. Du kan også høre landsholdsbarometeret og få en guide til hvilke kampe, du skal kaste dig over, inden vi lyttes ved igen.

    Giv os gerne en anmeldelse i din podcastapp, og fortæl din fodboldinteresserede veninde, kollega, fætter eller bordfodbold-makker om Kvindefodboldpodcasten. Vi er også meget interesserede i ris/ros, bud på fremtidige gæster, spørgsmål og andet input. Fang os på mail: [email protected].

    Kvindefodboldpodcasten er præsenteret i samarbejde med Forenet Kredit.
    52 min
  • Pernille Harder - Jeg kan være med til at skabe drømme
    Pernille Harder er Danmarks største kvindelige fodboldspiller og et ikon i den internationale fodboldverden. I denne sæsonpremiere giver hun et stort interview til Kvindefodboldpodcasten og taler med Amalie Bremer og Verner Bager om at inspirere unge piger til at drømme om fodbold, spillets udvikling, sin rolle som anfører på landsholdet og meget, meget mere.

    Derudover får du en saftig gennemgang af de seneste transfernyheder fra kvindefodbolden og selvfølgelig et spritnyt landsholdsbarometer, hvor vi tager temperaturen på de rød/hvide spillere frem mod VM. God fornøjelse!

    Giv os gerne en anmeldelse i din podcastapp, og fortæl din fodboldinteresserede veninde, kollega, fætter eller bordfodbold-makker om Kvindefodboldpodcasten. Vi er også meget interesserede i ris/ros, bud på fremtidige gæster, spørgsmål og andet input. Fang os på mail: [email protected].

    Kvindefodboldpodcasten er præsenteret i samarbejde med Forenet Kredit.
    53 min
  • Teaser for sæson 3 - Med Signe Bruun og Lars Søndergaard
    Forenet Kredit bringer to profiler tilbage til landsholdet. Vi var forbi landsholdslejren for at få de første reaktioner fra angriber Signe Bruun og landstræner Lars Søndergaard.

    Sammen med Forenet Kredit er Kvindefodboldpodcasten tilbage i 2023 og sender helt frem til og med VM i Australien og New Zealand til sommer. Vi lyttes ved!
    2 min
  • Nicoline Sørensen - Comeback efter 435 dages skade
    Den danske landsholds- og Everton-profil Nicoline Sørensen er ugens gæst i Kvindefodboldpodcasten og fortæller om sin lange vej tilbage fra en korsbåndsskade, der kostede næsten 1,5 års pause. Amalie & Verner taler med Nicoline om danskerkolonien i Everton, drømmen om VM til sommer, et liv med både fodbold og uddannelse, hvorfor der er så mange korsbåndsskader i kvindefodbold, den mentale kamp i et skadesforløb og meget mere.
    Derudover er vi klar med de bedste nyheder fra kvindefodboldens vidunderlige verden; der er både transfer-snask og tilskuerrekorder på menuen. Sidst, men ikke mindst får du selvfølgelig TV-guiden, der er fyldt med rigtig meget lækker Champions League-bold helt frem til jul. God fornøjelse!
    51 min

About Kvindefodboldpodcasten

From the publisher's feed





Kvindefodboldpodcasten er din podcast om kvindefodbold med Verner Bager og Marianne With Bindslev bag mikrofonerne. Her får du alt det bedste fra en af verdens mest spændende og…