Share Lad Livet Lykkes
Share to email
Share to Facebook
Share to X
By Akademiet for Livsmestring
The podcast currently has 24 episodes available.
I de sidste år af lægestudiet skulle man tro, at retningen er klar. Men for Tobias manglede der noget, som han ikke blev undervist i på medicinstudiet. Han mærkede en stor længsel mod sig selv, mod at komme i kontakt med sig selv. Han kalder det en eksistentiel krise, der ikke kunne løses ved at rejse ud i verden, men ved at finde sit eget indre kompas.
Vi bevæger os i feltet mellem videnskab og ånd, mellem tro og viden, mellem det, vi kan tale åbent om, og det, der for mange er tabu. Alt sammen indeholdt i det felt, Tobias kombinerer i sit virke som forsker, hvor hans særlige interesse for nærdødsoplevelser bringer ham ind i krydsfeltet mellem den fysiske og åndelige verden.
Find ud af, hvorfor en vild forelskelse skal få alle alarmklokker til at lyde, og få opskriften på, hvordan du ved, hvornår noget er rigtigt for dig. Lyt med
Du kender sikkert alle de mange bud på, hvordan du holder dig sund gennem livet. Men det er først for meget nylig, at der fra videnskabelig side er blevet forståelse for sindets indflydelse på din krops sundhed.
Tiltrods for Susanne Løfgrens naturvidenskabelige baggrund, er hendes indsigt i sammenhængen mellem sind, krop og sjæl det, hele hendes liv og virke er bygget op omkring. En viden, der ikke er kommet gratis - det gør udvikling aldrig.
Hør om den usædvanlige oplevelse der ændrede hele Susannes liv, hvad livets formål er, hvordan du skelner mellem sande følelser og de der ikke er det, hvorfor du ikke får lov til at leve på en løgn uden det har konsekvenser, hvordan du tiltrækker det, du har brug for - som ikke nødvendigvis er det, du ønsker dig. Og meget meget mere...
– for det, man først har set, kan man ikke u-se.
Lotte var meget rationel i sin tankegang, og opfattede den spirituelle forståelse af livet som helt gak. Alligevel er hun idag både uddannet læge, clairvoyant og ayurvedisk behandler. Og har fundet den del af sig selv, som bidrager til livet med mening og livsglæde. Den del hun havde negligeret, indtil det ikke var muligt mere.
Lotte arbejder på forstå, nuancere og skabe mere bevidsthed omkring hvorfor vi bliver syge, og hvad vi selv kan gøre for optimere vores helbred.
Hvordan dine symptomer prøvet at fortælle dig noget, og hvad du selv kan gøre for at blive autentisk og tro mod dig selv, får du altsammen svar på. For, som Lotte siger -“ Det er patientens ansvar at passe på sig selv – ikke lægens.”
Lykke joker gerne med, at der ikke er noget som at have et treårigt barn og få en terminal diagnose, der får en til at vågne op. I situationen stod helt klart for hende, at hun ikke ville nøjes med at få det bedste ud af den tid, der var tilbage, men at hun ville leve – ville livet.
Lyt med til Lykkes egentlige vendepunkt i livet. For selvom hun troede, hun gik vejen, var det først da hun for alvor blev truet på livet, at hun virkelig gik vejen.
Idag er hun ikke i tvivl om, at den terminale diagnose hun fik i 2021, er hendes allerstørste gave. For knudens størrelse er formindsket i takt med, at hun har taget sine traumer og overbevisninger alvorligt, og arbejdet med at løse dem fra kernen hvor de opstod.
Og det betyder, at hun idag i sin egen forståelse er rask, selvom knuden ikke er helt væk endnu. Og at det, hun havde en tro på kunne hjælpe hende, er blevet en viden, der har bevist sig selv.
De navne Lykke næver i podcasten som hun har brugt i sin healingsproces er:
Joe Dispenza / Githa Ben-David / Psych-k
Clairvoyante evner har Camilla haft siden sin barndom, og aftenen før ulykken havde hun en forudviden om, at noget ville ske. Chokket dagen efter gjorde, at hun ikke længere kunne ignorere sine evner, og hun søgte hjælp til at lukke ned.
Det gik helt anderledes.
Skal vi vælge det, der kalder, eller det, vi kender?
Universet ved det godt. Og lytter vi ikke første gang, må det tale tydeligere.
I Camillas tilfælde var det en succesfuld karriere som chefdesigner, det var svært at sige farvel til. Så hun tog sig sammen og ignorerede tegnene på, at det ikke var godt for hende, og blev ved alt for længe. Og det fik konsekvenser.
Lyt til den indsigt der baserer sig på erfaring fra levet liv, fra konsekvenserne af ikke at tage beslutningerne i tide, og erhvervet visdom på mange planer.
Fra, med egne ord, at være som en forvokset teenager, der foer hvileløst rundt og søgte underholdning, fest og farver, til i midt 30´erne at få det, Alberthe idag kalder en åbenbaring, der førte i en helt ny retning.
Tiltrods for et ansvarsfuldt job som politiassistent, flygtede Alberthe fra enhver snert af overordnet ansvar – også for hende selv. Ligesom skyld blev placeret andre steder - udenfor hende selv.
Det er beretningen om at vælge at blive voksen.
Alberthe kalder det den længste rejse - den, der går fra hoved til hjerte. For os alle.
Få også Alberthes anekdote om de to søstre på hhv 74 og 78 år, der (stadig) slås om "den røde brandbil i sandkassen".
Jens Johansen er et ualmindelig almindeligt navn, og personen bag er både helt almindelig og helt ualmindelig. Han er leder af Spiritismens Trossamfund, og taler ikke kun med ånder, men er også optaget af at kunne bevise deres tilstedeværelse. Det gør han gennem både mentalt og fysisk medieskab for, som han siger, "Hvis man ikke har gjort sig umage med at undersøge det, bliver det en trossag".
Min samtale med Jens bliver da også afbrudt et par gange, af fysiske ting der sker, som aldrig er sket før. Hverken under optagelser eller i al almindelighed. Og beviser blot, ifølge Jens, at “ den åndelige virkelighed er ligeså konkret, som den jordiske virkelighed er.”
Lyt med til vores samtale om livet som kan betragtes som et højskoleophold, hvor vi som mennesker fungerer som et stort symfoniorkester med en individuel inkarnationsplan. Hvorfor vi ikke har en helt fri vilje, og hvad vores absolut eneste grund til at være her er.
Hvis du leder efter en forståelse af livet, af hvad bevidsthed egentlig er, og af hvorfor du er, som du er, så kommer du tæt på i denne episode af Lad Livet Lykkes med Teresa Thanning.
Teresa har erfaret det, hun taler om.
Og hendes klare budskab er, at hvis vi vil ændre noget i verden, er der kun en vej, og det er at ændre menneskets bevidsthedsniveau. Og selvom vi har lyst til at pege ud og sige, det er de andre, der skal blive mere bedre mennesker og bevidste, så er der kun en vej. Det er ind.
Bevidsthed skabes individuelt og i den enkelte.
Og fører til ægte livsmestring og et meget mere givende og fredfyldt liv.
Lyt med her
Episode 16 i Lad Livet Lykkes er ikke en trist historie om at have kræft i stadie 4, og egentlig burde være megatræt og virkelig syg.
Carolina har kræft i stadie fire, men føler sig ikke syg. Tværtimod føler hun sig “ekstatisk lykkelig”.
Sådan har det langtfra altid været.
Hendes egen oplevelse er, at kræften har vakt hende til live.
Vi taler om angsten, der er forbundet med at fortabe sig i den generelle forståelse af kræft. Og om hvordan historien om det, der skete engang efterlader en magtesløs.
Fra at føle det var hendes egen skyld, at hun fik kræft, og den skam der var forbundet med det, har Carolina taget “radikalt lederskab” i sit eget liv.
Hun siger - “Jeg er rask. Nu skal kroppen bare følge med.
Lyt til Carolinas livsbekræftende historie lige her
Ofte frygter vi døden. Men måske skulle vi snarere frygte ikke at leve, mens tid er.
Hanne Bang er præst på Gentofte Hospital, og en stor del af hendes job består af samtaler med mennesker der er døende, eller har været igennem et stort fysisk traume. Samtaler om den sorg det også er, at miste sin identitet og blive i stand til at acceptere en ny måde at være i livet på.
Hvordan fortrydelsen viser sig på dødslejet sammen med sorgen over at måtte erkende, at de gennem livet har bildt sig selv noget ind. Det er for sent for dem. Men det viser, hvor vigtigt det er at tage sig selv alvorligt. I tide.
For det er også sorgen over det liv, de ikke fik levet. Og det, de ikke havde mod til at gøre. De valg, de ikke turde tage.
I lyset af døden er der et godt råd fra præsten. Spørg dig selv “Hvad er vigtig for mig?
Og ha´mod til at gå efter det.
The podcast currently has 24 episodes available.