
Sign up to save your podcasts
Or


I dette afsnit af LAD OS TALE OM LIVET deler Camille Køhler Gendrup på 50 år, sin livshistorie om at blive alvorligt syg i en ung alder og om at leve videre med flere kroniske diagnoser.
Som 21-årig fik hun diagnosen Morbus Crohn og blev året efter akut opereret. Store dele af hendes ungdom og 20’ere var præget af sygdom og sorg samtidig med at hun blev mor, tog uddannelse midt i en skilsmisse og senere fandt kærligheden igen.
Omkring de 50 rammes hun af endnu en diagnose: sklerose. Men det var svært at finde ud af, da kroppen også måske stod midt i en overgangsalder.
En ærlig og bevægende samtale om identitet, tabt ungdom, moderskab, nye begyndelser og om at finde styrke i et liv, der igen og igen må gentænkes.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
I dette afsnit af LAD OS TALE OM LIVET deler Mia på 31 år, sin historie om beslutningen om at hjemmepasse sine børn.
Hvordan er det at vælge en hverdag med mere ro og nærvær?Hvad betyder det at følge barnets tempo fremfor systemets?Og hvordan står man ved sit valg, når omgivelserne har meninger?
Vi taler om tilknytning og tryghed, økonomiske prioriteringer, fordomme og om glæden ved de små øjeblikke, der ellers kan forsvinde i en travl hverdag.
En ærlig og nuanceret samtale om familieliv, værdier og modet til at gå sin egen vej.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
I dette afsnit af LAD OS TALE OM LIVET deler Fie sin historie om at miste sine forældre i en ung alder og hvordan det kan efterlade en med en gennemgribende følelse af ensomhed og af at være anderledes end sine jævnaldrende.
Mens mange stadig har deres forældre som en fast støtte i livet, står andre pludselig alene. Fie fortæller åbent og ærligt om en kompleks sorgproces, om de strategier hun har udviklet for at klare sig, og om hvordan tabet har sat sit præg på hendes relationer, livsvalg og karriere.
En samtale om at bære på en tung rygsæk og om langsomt at lære at leve med den.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
I dagens afsnit af LAD OS TALE OM LIVET deler Line sin ærlige historie om at opleve to graviditetstab, begge i form af missed abortion, hvor kroppen ikke selv udskiller fosteret. Hun fortæller om en efterfølgende graviditet fyldt med frygt og om den store glæde ved til sidst at blive mor.Hun sætter ord på sorgen, tabuet og den ensomhed, der ofte følger med graviditetstab, men også på styrken i at dele sin historie og bryde stilheden.En samtale om tab, håb og miraklet i at sidde med sin lille datter i armene.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
I dette afsnit af LAD OS TALE OM LIVET, taler vi med Michelle Røngaard på 43 år, som blev skilt efter at have været sammen med sin mand siden teenageårene.
Midt i renovering af hus og med to døtre, en på knap 13 år og 3 år, ændrede livet sig brat. Pludselig stod Michelle med nøglerne til en lejlighed, der nu skulle være hende og pigernes nye hjem.
Hvordan giver man slip på det liv, man var i gang med at bygge?Hvordan finder man styrke midt i småbørnsliv og sorg? Og hvem er man, når man går fra “vi” til “jeg” efter over 20 år sammen?
Michelle deler ærligt ud omkring ensomhed, moderskab og om langsomt at genopbygge sit liv.
En samtale om brud, forandring og om at finde sig selv igen.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
I dette afsnit af LAD OS TALE OM LIVET taler vi med Mo på 44 år, terapeut med speciale i tilknytning, om mønstre og triggere i parforhold.
Hvad er en trigger? Hvorfor bliver vi så stærkt følelsesmæssigt påvirket af vores partner? Og hvorfor er det så svært at ændre de mønstre, vi egentlig godt ved ikke gavner os?
En faglig og nærværende samtale om nervesystemet, tilknytning, relationelle dynamikker – og vejen til mere bevidste og trygge parforhold.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
I dette afsnit af LAD OS TALE OM LIVET, taler vi med Mo på 44 år, terapeut med speciale i tilknytning, om partnervalg gennem livets faser – før børn, når ønsket om familie opstår, og efter børn eller skilsmisse.
Hvorfor bliver vi ofte tiltrukket af de samme typer? Hvordan påvirker vores tilknytningsmønstre de valg, vi træffer i kærlighed? Og hvad kræver det at bryde gamle mønstre og vælge sundere relationer?
En faglig, nærværende og refleksiv samtale om kærlighed, grænser, tilknytning og personlig udvikling.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
I dette afsnit af LAD OS TALE OM LIVET, taler vi med Mikkel Christensen på 38 år, som er født med Cerebral Parese (CP). Mikkel deler sine personlige erfaringer med at navigere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet – et system, der ikke altid er indrettet til forskellighed.
Hvordan er det at ville bidrage på lige fod, men møde barrierer, fordomme og manglende forståelse? Og hvad kræver det – både af individet og af samfundet – at skabe et mere inkluderende arbejdsliv?
En ærlig og vigtig samtale om identitet, værdighed og retten til at høre til.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
I dette afsnit taler vi med Trine på 34 år, som har stået midt i et livsforandrende forløb. Først blev hun sygemeldt med stress fra sit arbejde, vendte kortvarigt tilbage – men måtte sygemeldes igen og blev senere opsagt.
Hvordan føles det, når kroppen og psyken siger stop? Hvad sker der, når man forsøger at vende tilbage – og det ikke går? Og hvordan genopbygger man sin identitet, når det arbejdsliv, man kendte, forsvinder?
Trine deler ærligt og modigt sin historie om kontroltab, skam, erkendelser og nye perspektiver.
En samtale om at miste fodfæstet – og finde nye veje i livet.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
I årets første afsnit af LAD OS TALE OM LIVET, deler vi vores planer, drømme og nytårsfortsæt for podcasten – og giver jer et lille kig ind i, hvad I kan glæde jer til i det nye år. Nye temaer, spændende gæster og store samtaler om livet venter.
Lyt med – og skriv endelig til os, hvis der er noget, du gerne vil høre mere om i 2026.
Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
From the publisher's feed