Ud over indholdet er hvordan podcasten lyder afgørende for, om lytterne bliver hængende med eller lægger høretelefonerne fra os. Og det er ikke bare lydkvaliteten, men hvad det er man kan høre i de stemmer der taler og hvordan casen/historien/samtalen er fortalt, der spiller ind her. 

Så vi dykker ned i, hvad er et godt lyddesign? hvad kan man gøre med lyddesignet, der styrker lytternes engagement? 

Epsioden er til dig der er nysgerrig på eller måske allerede i gang med at Til dig der er lave podcast 

Og husk at en podcast er en online tilgængelig lydfil – hverken mere eller mindre.

Show notes:

·      På Zealand udkommer alle artikler på lyd og tekst

·      De af fleste af Zetlands ca. 50.000 medlemmer lytter, de læser ikke artiklerne.

·      Lydmediet tilbyder multitasking og det passer godt til vores tid – fordi det skaber tid til at fordybe sig når man ikke troede man havde tiden til det

·      Lyd tilbyder nogle særlige oplevelser, som man ikke på samme måde kan fremkalde med tekst

Hvad er det særlige ved at lytte til et andet menneskes stemme i podcast?

·      Det skaber og styrker det relationelle mellem mennesker

·      Man kan høre at det er Made by humans. Lyd skaber skab relation mellem medlemmerne/(lytter) og journalisten

·      Man kan høre hvordan det er skrevet og ment - fordi det er i stemmen, intonering, pauser, der styrker fortællingen. Der ligger et ekstra lag i stemmen

Greb til at vække hjernen gennem lyd:

·      Zetland arbejder med at bruge alt det potential, der er i lyden til at vække hjernen og holde lytterne engageret. Lyddesign er ikke bare jinglen

·      Det kan man gøre ved at bruge skift i lyden. Skift mellem forskellige stemmer (fx vært, forskellige interviewpersoner, eksperter, førstehåndsoplevelser, m.v. ) 

·      Skift i ”rum” reportagerum/klip, arkivklip, musik, 

·      Tempoet i klipning 

·      Godt lyddesign kan hjælpe lytterne til at blive klogere mens det føles underholdende

Hvilke er de vigtigste greb? Hvad må man ikke underkende? Og hvad er overrated i lyddesign?

·      Man må ikke underkende at indholdet stadig er det vigtigste. 

·      Nogen gang er godt indlæst artikel bare godt nok

·      Det skal være tydeligt hvad lyddesignet skal - så form follows function

·      Er det lyddesign der skaber elle runderstøtter dramaturgi? Eller skal lyddesiugnet bare skabe en pause til at lande en pointe? Det skal man bestemme sig for

·      Lyddesign skal have en funktion - ikke bare lyddesign for lyddesigns skyld

Hvad er det særlige ved lyden af den menneskelige stemme?

·      Stemmen er sjælens spejl

·      Vi skal turde klippe mere ind af det der ellers kan lyde som fejl - der hvor man mærker relationen mellem dem der taler. Der får vi lyst til at lytte og relaterer til dem som mennesker

·      Godt bånd er det hvor man kan mærke den der taler - landsdel, alder, følelser, ikke der hvor der bliver læst statistikker op

·      Man kan tænke over, hvordan man skabe en interview situation, hvor man kan høre mennesket, der taler - og ikke bar journalisten/eksperten

Hvordan arbejder I på Zetland med at få mennesket frem i stemmen?- og ikke gå efter at lyde som neutrale journalister?

·      Det er ikke alle der kan det - det er en del af det at blive ansat

·      Vi har en stemme coach og værtsforløb

·      Vi skal forstå og arbejde med journalisterne som værter - det arbejder vi med 

Hvad er det som mennesker særligt kan i modsætning til AI, som gør at vi skal bruge tid på at lave podcast for hinanden?

·      Vi skal holde fast Made by humans, hold fast I at vi kan have en smag man kan mærke i det lydprodukt som AI ikke kan skabe (endnu)

·      Vi må ikke snyde i relationer - vi skal have relation til menneske ikke til AI - derfor ikke AI skabte eller AI indlæste artikler

·      Unge har i dag mere tillid til personer end til institutioner, det gælder også medier. Så det er vigtigt at dyrke relationen til den personlige medievært 

Tips til dig der gerne vil arbejde med at formidle gennem podcast:

·      Det vigtigste er at du er et mennesker, der taler om noget du går op i - ikke prøver at lyde kloge men lad det skinne igennem, at du brænder for det, det er det vigtigste

·      Tænke I human moments - det er ikke det vigtigste at få det rette citat, men at kunne mærke det menneske man taler med

Her er en artikel skrevet og indlæst af Torben Sangild, der er et eksempel på hvordan den velindtalte og velskrevede artikel kan være helt nok i sig selv med brug af meget få lydelementer 

Bbc lyd arkiv

Pixa Bay -  freesound_community 

Zetland

Podcasten This American Life

Et uddrag fra The Deep Dive – en podcast genereret af Google Notebook ML

Sound Production af Laurits Starostka Jakobsen

Art work af Tirsdag Krasnik Orth

Det særegne ved podcast er (iflg. Anne-Laura Hedegaard, journalist, podcast producent og medlem af Københavns Radiobiograf)

Podcast er:

·      Er en online tilgængelig lydfil, der kan lyttes til hvornår man vil og hvor man vil (teknisk definition)

·      Podcast er narrow casting, og dermed det modsatte af broad casting (supplerende og mere præcis definition). Podcast skal ikke nødvendigvis ramme en meget bred målgruppe, men kan ramme dybere for den enkelte lytter, så den kan være mere nichet og henvende sig til en mere specifik lytterskare

·      Der kan opstå interessefællesskaber omkring podcast, fordi de kan være meget nørdede

·      Podcast dyrker relationen mellem vært og lytter, bl.a. fordi mediets nærhed (stemme til øre) kan styrker relationen

·      Stemmen udtrykker mere af værtens personlighed, fordi vi kan fornemme følelserne bag stemmen, tvivlen, begejstring mv. Så vi lærer værten bedre at kende end gennem en tekst

·      Anne Laura Hedegaard nævner to artikler om hvad, forskning peger på, at der sker i hjernen når man lytter til en lydmedieret fortælling (ikke nødvendig podcast):

·      Artikel 1: Undersøgelser fra 2014 – hjernescanninger af personer mens de lytter til en optagelse af en mundtlig fortælling viser, at der skaber hjerneaktivitet hos lytterne der minder om den hjerneaktivitet hos dem, der fortæller historien. Og det er ikke kun dele af hjernen der laver sprogbearbejdelsen men også følelsesmæssige, sensoriske og motoriske funktioner i hjerne, der påvirkes. Så det at lytte minder om at opleve det selv, selvom man bare lytter til en fortælling om det.

• Silbert, L. J., Honey, C. J., Simony, E., Poeppel, D., & Hasson, U. 2014. Coupled neural systems underlie the production and comprehension of naturalistic narrative speech. Proc Natl Acad Sci, U S A 111(43)

·       Artikel 2: Lydelementerne i podcast/lydfortællinger (lydeffekter, soundshots og skift imellem lydelementerne) er særligt effektive til at styrke opmærksomhed og forestillingsevne hos lytterne.

• Rodero, E. (2012). See It on a Radio Story: Sound Effects and Shots to Evoked Imagery and Attention on Audio Fiction. Communication Research, 39(4).

·      Podcast er et sound first medie, der er produceret til lyd, modsat en lydbog, der er tekstbaseret og så iindlæst)

·      Når podcast er skabt med brug af lydelementer (sound shots, lydeffekter, skift i mellem lydelementerne) så stimuleres vi som lytter i øget grad på at fylde det visuelle ud selv (forestillingsevnen) og i det arbejde så trækker man på personlige erfaringer, og det styrker det personlige aspekt i lytningen.

Fra interviewet med Katrin Leicht Schnohr, Lektor på Institut for Livslang Læring ved Københavns Professionshøjskole

Podcast er en læringsforstærker der:

·      Tilbyder fleksibilitet for travle professionelle deltagere

·      Er en mere inkluderende læringsaktivitet – altså også for dem, der ikke er stærke i at læse

·      Skaber variation i undervisningen, der både kan bruges i asynkrone og synkrone læringsaktiviteter

·      Muliggør repetition – den kan høres igen og igen og det er bl.a. godt til op til eksamen

·      Understøtte at videnstilegnelse sker forud for undervisningen, så vi kan bruge den synkrone undervisningstid på at diskutere, bearbejde og aktivere stoffet sammen

·      Stimulerer flere sanser og dermed måderne, hvor på vi kan lære

Eksempler på typer af læringsaktiviteter, som podcast med fordel kan bruges i:

Asynkrone aktiviteter:

1.        Podcast kan bruge som en del af en ”forberedelsespakke” til undervisningen, evt. som supplement til tekster

2.        Podcast kan bruges som ”baggrundsmateriale”, der kan gøre det nemmere at forstå eller nuancere teksterne. Katrin nævnte Velfærdsprofeten, som hun bruger som supplement i sin undervisning. 

Hvilken faglig podcast kunne supplere og levendegøre fagteksterne i din undervisning?

3.        Lytte til allerede produceret offentligt tilgængelige podcast
Katrin nævnte hendes kollegas eksempel på et modul i videnskabsteori, hvor deltagerne forud for undervisningen lytter til en episode af Brinkmans Brinks og skal lytte efter og identificere forskellige videnskabsteoretiske perspektiver, som der trækkes på i podcasten. Sådan øges deltagernes engagement i forberedelsen og stoffet gøres endnu mere relevant og vedkommende. 

4.        Lytte til indtalt case, hvor der bruges forskellige stemmer
Fx stemmerne af forælderen, barnet og den fagprofessionelle. Det gør casen mere levende og øger forståelsen og empati for de forskellige roller i casen. 

Katrin nævner et konkret eksempel fra sin undervisning, hvor hun har anvendt en indtalt case. Følgende eksempel er udarbejdet af Lotte Andersen, Lektor på Københavns Professionshøjskole. Et andet eksempel på en indtalt case, som Katrin har udarbejdet og anvendt i undervisningen, har været to stemmer fra “kollegaer”, som står i et fagligt dilemma, hvor deltagerne så løbende arbejde med dilemmaet i undervisningen og får kontinuerligt flere oplysninger undervejs. 
Overvej hvordan en case indenfor det fagfelt, som du underviser i kunne lyde? 
Hvem kunne hjælpe dig til at indtale stemmerne? 

5.        Lytte til en guidet simulation/refleksionsøvelse 
Det kunne være en instruktion om at forestille sig en given situation, f.eks. fra henholdsvis borgeren og den fagprofessionelles perspektiv.

I Katrins eksempel er det deltagere på modulet Metoder i socialt arbejde på børnehandicapområdet, der skal indtage forældrenes perspektiv i en øvelse, hvor fokus er på samarbejdet med forældre og pårørende. Øvelsen skal sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at forældre allerede ved det første møde oplever sig set, hørt og forstået – og at mødet tilrettelægges med respekt for deres behov, bekymringer og perspektiver.

1. forestille dig at være forældre, der modtager besked i e-box med invitation til et møde i kommunens familiehus. Kommunen har modtaget en underretning på dit barn. Hvilke tanker og behov for viden og forberedelse har du som forælder til mødet? 
2. Derefter skal du forestille dig at være den professionelle, der forbereder sig til mødet og reflekterer over den dagsorden, der i dag i praksis bliver sendt ud fra din afdeling til den type møder. Reflektér over om de svarer de behov, som du blev opmærksom på, da du var i forældrestolen.

Link til eksempel: https://rise.articulate.com/share/k5B56NJ2FmYwKZXgWO9a9skU6gRMCWxM

Overvej hvilke læringsmål som du skal tilvejebringe, der kunne understøttes gennem sådan en type øvelse? Hvad skulle casen omhandle? Hvilke to forskellige perspektiver skulle øvelsen fremkalde? Og hvilken effekt kunne stolene have for øvelsen og læringen?

Hvordan skal vi fysisk forholde os mens vi lytter asynkront?
Her er bud på nogle forskellige lytteforhold i asynkron lytning til evt. supplerende instruktion til deltagerne:

·      Gå en tur mens du lytter – det øger nærvær, minimerer utilsigtede konsekvenser ved double tasking – at opmærksomheden flytter sig hen på noget andet, fx andet arbejde, underholdning eller anden for krævende distraktion. Din fysiske aktivitet gør dig desuden mere læringsparat (hør mere om det i episode 1 om Kroppen som Læringsforstærker).

·      Sid ned og have papir og pen klar til at skrive noter eller svare konkrete refleksionsspørgsmål under vejs, mens du lytter. Det styrker at du tilegner dig stoffet.

·      Sid ned og tegne et mindmap, en model eller relation mellem begreber mens du lytter. Det styrker at du tilegner dig stoffet og gør det tydeligt for, hvis der er noget der kræver yderligere forklaring eller rejser spørgsmål, du vil stille i undervisningen. (Hør mere om det i episode 5 om Tegning som Læringsforstærker).

·      Flyt dig fra én stol til én anden stol undervejs i lytningen for at skærpe, hvordan forskellige perspektiver opleves. Det styrker empati og indlevelse i, hvordan det er at være i de forskellige ”sko”/stole.

Eksempler på typer af læringsaktiviteter, som podcast med fordel kan bruges i:

 Synkrone læringsaktiviteter:

1.        Fælles lytning til kort eller uddrag af en case.
Podcast kan bruges til at lytte til kortere cases sammen i undervisningen, hvor vi sammen kan aktivere stoffet umiddelbart lige lytningen, i refleksioner, diskussioner m.v. Fx en indtalt case, hvor vi kan relatere til de forskellige roller i casen. Det gør casen mere levende og øger forståelsen og empati for de forskellige roller i casen. Vi kan lettere fastholde oplevelsen og forståelsen af de forskellige perspektiver, hvis vi sætter dem i spil i fælles samtaler umiddelbart lige efter lytningen er fundet sted.

Overvej hvad er det, der er det vigtigste at deltagerne får talt om sammen? Hvordan lyder den case, der vil være den gode anledning til den samtale? Hvem indgår i den (roller)? Og hvem kunne hjælpe dig til at indtale stemmerne?

2.        Deltageroplæg p.b.a. podcast som forberedende læringsaktivitet

Giv udvalgte deltagere til opgave at lytte til en podcast og holde et kort oplæg for gruppen, når de mødes i synkron undervisning. Så behøver alle ikke at lytte til alt og deltagerne aktiveres mere i egen og fælles læring. Det ansvar kan styrke engagement og ansvar for læringen. Oplægget efterfølges af diskussion og perspektivering i grupper eller plenum. 

Overvej hvilke forskellige podcast (episoder) med hvilke forskellige perspektiver kunne dine deltagere have til opgave at lytte til og videreformidle, når I mødes i synkron undervisning?

3.        Fælles lytning opfulgt af øvelse
Deltagerne lytter i undervisningen sammen til en case med fiktiv samtale mellem den pågældende fagprofessionelle (fx spillet af underviseren) og en borger. Den fagprofessionelle bruger en metode eller særlige greb i samtalen. Deltagerne skal lytte efter og identificere, hvilke greb der bruges og hvordan. De tager noter under vejs. Derefter går de i grupper og træner selv at anvende metoden, hvor de selv arbejder med at bruge grebene.

-              Det gør casen mere levende og øger den fagprofessionelle forståelse og empati for borgeren i casen, samt styrker deltagerens analytiske forståelse for mulige fagprofessionelle greb. Den efterfølgende øvelse muliggør at træne grebene og styrker transfer til deltageren egen praksis.

-              Når underviseren først viser, hvordan en metode kan bruges i praksis, bliver det lettere for deltagerne selv at prøve det af. Det giver dem en konkret model at tage afsæt i og skaber tryghed. Samtidig understøtter det læring gennem observation og efterligning – en tilgang der bygger på social læringsteori.

Overvej hvilke faglige greb kunne dine deltagere træne igennem sådan en øvelse?  
Hvad skulle samtalen handle om?  Og hvem kunne hjælpe dig til at indtale stemmerne?
 

Det fordrer at podcast virker som læringsforstærker:

·      Podcasten skal være tænkt strategisk ind i læringsforløbet som en læringsaktivitet, der hænger sammen med de andre aktiviteter.

·      Det læringsaktiviteten (podcast lyting) bliver stilladseret og det bliver tydeligt kommunikeret, hvilken skæbne podcasten skal have efterfølgende. Med viden om den røde tråd bliver det mere motiverende og meningsfuldt for deltagerne at lytte. Altså svare på, hvorfor skal deltagerne lytte til den? Hvad skal de ”gøre med den” efterfølgende? Fx:

-              Lytte særligt efter xx og reflektere over yy

-              Lytte til den fordi du skal holde oplæg om indholdet i undervisningen

-              Viden fra podcasten skal anvende til at xx i undervisningen

-              Bidrage til at nuancere/supplere andre tekster med

-              Lytte til case for at kunne analysere og diskuterer den, når vi mødes i undervisningen

-              Det er baggrundsviden. (Det er også ok - det kan en tekst jo også være…)

·      Når deltagerne bliver aktiveret under vejs i lytningen, lærer de mere

·      Der er givet anvisning om, hvad der er de rette lytteforhold for netop denne podcast (gå en tur, sidde og tage noter, tegne noter, sidde i forskellige stole/stillinger, etc.)

·      Give et aktivt ansvar for videredeling af viden i undervisningen, fx til en mindre gruppe

·      Når podcasten dyrker et særlige potentiale mediet har for at skabe følelsesmæssig reaktion, relationer og empati mellem lytter og dem der taler (fx underviseren som vært, eller rollespil af case med forskellige stemmer)

·      Når podcasten giver anledning til at flere sanser aktiveres under lytningen – fx ved at lytte til forskellige stemmer, nærhed i stemmen, lydeffekter, samt at man er fysisk aktiv under lytning, - indenfor rammerne af at man har tilstrækkeligt med opmærksomhedskapacitet til rent faktisk også at lytte. 

·      Podcast kan ikke stå alene (lige så vel som en tekst), men skal indgå i en planlagt læringssammenhænge af andre aktiviteter.

Din vært er Anna Gulmann, konsulent i Læringslaboratoriet ved Institut for Livslang Læring ved Københavns Professionshøjskole

Der er brugt klip fra:

Katrin Leicht Schnohrs undervisning i socialt arbejde på børnehandicapområdet

Sound Effect by Aman Kumar from Pixabay 

Sound Effect by DRAGON-STUDIO from Pixabay

Sound Effect by freesound_community from Pixabay

Sound Production af Laurits Starostka Jakobsen

Art work af Tirsdag Krasnik Orth

•  Hvorfor powerpoint er særlig godt værktøj til at strukturere undervisning, men at præsentationen ikke bør holde deltagerne passive i mere end 15 min. af gangen
• Hvordan powerpoint bedst designes for modtageren - ikke som underviserens noter til højtlæsning
• Hvordan visuelle elementer på powerpoints kan styrke læringen og 
• Hvornår er et detaljeret billede, en tegning eller bare et ikon bedst til at understøtte formidling på et slide?
• Hvordan adskiller online og fysisk synkron undervisning fra hinanden - og hvilke krav stiller det til didaktikken, design af slides, tempo og aktivering af deltagere i de to forskellige undervisningskontekster?
• Og høre et eksempel på, hvordan man kan aktivere sine online deltagere som en del af en powerpoint præsentation, når vi undervejs i episoden er på besøg i Henrik Stockfleths online undervisning i Det personlige lederskab og forandring, (et modul på diplom i ledelse) på Københavns Professionshøjskoles Videreuddannels

• Du kan se nærmere på og bruge Maiken Damsgaards Didaktiske Visualisering Model her
• og læse nærmere om Gilly Salmon her https://www.gillysalmon.com/five-stage-model1.html og se 
• Diana Laurillard forklarer sin tilgang til didaktik her https://video.ku.dk/video/52203191/keynote-by-professor-diana-7

• Hvad det visuelle sprog særligt tilbyder i læreprocesser
• Hvad sker der i hjernen - og kroppen, når vi tegner

• Hvordan billeder kan bruges til at skabe mere horisontale og stærkere helhedsforståelser af det vi taler om (i undervisningen)
• Hvordan man som underviser kan arbejde rundt om den blufærdighed, som deltagerne kan have ifht. at tage pennen i hånden og tegne 
• Hvordan det at tegne stoffet, der skal læres, gør det mere "fatbart" og hjælper til at deltagerne tilegner sig stoffet bedre
• Hvordan de poetiske og ufærdige kvaliteter i tegning styrker læring som en udforskende og dermed lærerendeunderstøttende aktivitet
• Om der kun er nogle særligt oplagte målgrupper for at bruge tegning som læringsaktivitet  (nok snarere ikke...)
• Hvordan tegning kan hjælpe os med at forbinde landkort (teori) og terræn (deltagernes egen praksis)
• Hvilket læringssyn, der for Marcelo ligger bag at sætte bruge tegning i undervisningen
• Hvordan man ved (eller kan mærke!) at man har lært noget
• Hvordan tegning er et af Marcelos vigtige metoder at tage det ansvaret på sig som underviser for at skabe indblik i, hvad deltagernes udgangspunkt og behov for læring faktisk er - og møde dem der
• Og Marcelos tips til, hvordan man kan komme i gang med at bruge tegne som læringsaktivitet, der styrker læringen af din undervisning. 
  

I denne episode af Læringsforstærker kan du møde Rikke Lawson, der er lektor på Ledelse, organisation og forvaltning på Københavns Professionshøjskole og bl.a. underviser på diplommodulet Parat til ledelse. 

Du kan bl.a. høre om:

• Hvad et tvivlslaboratorium er
• Hvordan netop laboratoriedidaktikken kan være særligt hjælpsom for at fremme læring, når noget skal udforskes og erkendes af deltagerne - fremfor bare at forstås. 
• Hvilke andre temaer (ud over tvivl) der med fordel kan være genstand for denne her form for undersøgelseslaboratorier
• Hvad tvivlslaboratoriet gør ved os som lærende deltagere
• Hvordan tvivlslaboratoriet understøtter transformativ læring som identitetsskabende element
• Om der er oplagte målgrupper for en slags laboratorier (nok snarere ikke...)
• Hvordan man som deltager forbereder sig på at gå i laboratoriet og gå med på det legende og undersøgende
• Hvilket læringssyn, der for Rikke Lawsen ligger bag at sætte tvivlslaboratoriet i spil i undervisningen
• Og hvordan man kan komme i gang med at "bygge" et tvivlslaboratorium (eller andre lignende laboratorier), der aktiverer deltagerne i din undervisning. 

Din vært er Anna Gulmann, konsulent i Læringslaboratoriet ved Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse.

En podcast af Læringslaboratoriet på Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse.

I denne episode af Læringsforstærker kan du møde Jeppe Sand Kristensen, der er cand.comm. i pædagogik og kommunikation fra RUC og driver virksomheden Tankespil, der udvikler læringsspil.

Du kan bl.a. høre om:

• Hvordan læringsspil kan inddeles i to forskellige kategorier - faciliterende og simulerende spil
• Hvad det gør med rollen som underviser og hvad det kræver af én, når man sætter spil i gang i sin undervisning
• Hvor sjove spil må være (eller ikke) for at skabe værdi i voksenuddannelse
• Hvad analoge spil særligt tilbyder ifht. at hjælpe læring på vej
• Hvilke typer af stof/læringsindhold som spil er særligt gode til at hjælpe læringen på vej med
• Hvad det visuelle og materielle design betyder for spillet og deltagernes engagement 
• Og hvordan man kan komme i gang med at bruge spilmekanismer som øvelser, der aktiverer deltagerne i din undervisning ved bare at lave nogle simple instruksioner og måske nogle kort. 

Din vært er Anna Gulmann, konsulent i Læringslaboratoriet ved Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse.

Show notes:

Du kan læse mere on Tankespil og kontakte Jeppe Sand Kristensen her

Hvis du vil høre mere om kundedialog spillet Transfer, så kontakt [email protected]

En podcast af Læringslaboratoriet på Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse.

I denne episode af Læringsforstærker kan du møde Bodil Hovaldt Bøjer, der er cand.mag i kunsthistorie æstetik og kultur, p.hd. i læringsmiljøer og adjunkt ved Det Kongelig Akademi, Designskole.

Du kan høre om:

• Hvordan det fysiske læringsrum kan ses som en form for bygget pædagogik. 
• Hvordan man som underviser og facilitator kan blive kompetent i at arbejde med rummet som didaktisk ressource, så rummet understøtter de læringsaktiviteter, man sætter i gang og den pædagogik man ønsker at praktisere.
• Hvad det kræver af underviseren, deltagerne og organisationen at skabe og opretholde rum for aktivitetsbaseret læring.
• Og hvordan man med små greb og artefakter (der sikkert allerede findes i dit undervisningslokale eller lige i nærheden) kan komme i gang med at bruge rummet som læringsforstærker så det bliver en del af din pædagogiske og didaktiske værktøjskasse.

Din vært er Anna Gulmann, konsulent i Læringslaboratoriet ved Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse.

Show notes:

Artikel om Tre måder at bruge et rum af Bodil Hovaldt Bøjer og Mie Guldbaek Broens

Artikel om Built Pedagogy af Torin Monahan

Artikel og model for Det relationelle læringsmiljø af Neil Gislason

Og så anbefaler vi  bogen Læringsrum af Bodil Hovaldt Bøjer og Rune Fjord Jensen

Læs mere om diplom modulet i Design, rum og didaktik, som Bodil Hovaldt Bøjer og Lotte Haag Borg underviser på her https://kglakademi.dk/da/further-education/design-rum-og-didaktik

En podcast af Læringslaboratoriet på Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelser.

I denne første episode af Læringsforstærker kan du møde Mia Fihl, (lektor på Københavns Professionshøjskole Videreuddannelse i Ledelse, organisation og forvaltning) og Petra-Sofie Kempf, Founder af Core Energy og ekspert i Kropslig Læring i praksis og Embodied Leadership. Sammen driver de uddannelsen Kropslig Læringsfacilitator. Og Trine Ry, der i talende stund netop har været til eksamen i uddannelsen. 

Vi skal høre om hvordan og hvorfor kroppen er en særlig god læringsforstærker og fortjener meget mere plads i læreprocesser - også i voksenuddannelse. Og om hvordan man som underviser og facilitator kan komme i gang med at inddrage kroppen i læringsaktiviteter.

Din vært er Anna Gulmann, konsulent i Læringslaboratoriet ved Københavns Professionshøjskoles Videreuddannelse.

Show notes:

Du kan læse mere om Konsulentuddannelsen, hvor Mia Fihl sætter kroppen i spil i læringsaktiviteterne her https://www.kp.dk/videreuddannelser/kp-konsulentuddannelsen/

Og læse mere om Kropslig Læringsfacilitator uddannelsen her https://coreenergy.dk/produkter/andre-produkter/uddannelse-kropslig-laering/ 

Hold øje med kalenderen, hvor du kan gå til Inspirationsworkshops - en mulighed for at få en gratis oplevelse af Kropslig Læring i relation til et udvalgt tema: https://coreenergy.dk/produkter/foredrag-der-involverer/