Landbrugspodcasten

Landbrugspodcasten

By Jysk MedieproduktionBusiness
Download on the App Store

Landbrugspodcasten episodes

  • annonce | Maskinstationen 2026 - E46: 790 rendegravere og en god portion købmandskab
    Denne episode indeholder reklame for Ib E. Mortensen.
    


Peter har besøg af Peter Holm fra Ib E. Mortensen til en snak om et liv med landbrug, traktorer og maskinhandel. Peter Holm fortæller om vejen fra barndommens kvæggård og arbejdet i marken til maskinbranchen, hvor han igennem tiden har været ansat ved flere forskellige maskinforretninger. Vi skal også høre historien om IB E. Mortensen, der solgte brugte engelske traktorer men fandt sin egen vej med import af rendegravere. I dag er det især minigravere og læssemaskiner fra Italien, der fylder i forretningen, og Peter Holm fortæller om både maskinernes udvikling, udfordringen ved at sælge nye mærker og betydningen af god service. Der bliver også tid til en snak om Agromek, hvor virksomheden selvfølgelig er med.
    Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og LP Ekstra.
    31 min
  • annonce | Grisen 2026 - E46: Et års ventetid på en ny medarbejder?
    Denne episode indeholder reklame for Bixter Work.
    Hvordan finder man dygtige medarbejdere til stalden, når det kan tage op til et år at få dem til Danmark? Anders holder en velfortjent ferie, og derfor har Kasper Frank Christensen overtaget mikrofonen i denne udgave af Grisen. Han har besøg af landmand Birgitte Pedersen, dyrlæge Kristian Viekilde fra Porcus og Allan Knudsen fra Bixter Work til en snak om udenlandsk arbejdskraft, rekruttering og uddannelse. Vi hører blandt andet om Bixters akademi, hvor kommende medarbejdere gennemgår 190 lektioner, inden de kommer til Danmark, og om de udfordringer, som lange sagsbehandlingstider hos SIRI skaber ude på bedrifterne. Der bliver også plads til erfaringer fra staldgangen, kulturforskelle og en snak om, hvorfor gode medarbejdere kan være afgørende for både dyrevelfærd og produktionsresultater.
    Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med Topigs Norsvin og Bixter Work.
    30 min
  • annonce | Malkekvæg 2026 - E46: Kalvene skal have den bedste start
    Anders har besøg af 22-årige Mille Larsen, der til daglig har ansvaret for kalvene hos Raunhøj Dairy. Mille tager os med ind i kalveafdelingen og fortæller om sine rutiner, mælkefodring og arbejdet med at give kalvene den bedst mulige start på livet. Der bliver blandt andet diskuteret råmælk, sonde kontra sutteflaske, sygdomstegn og betydningen af at kende sine kalve godt nok til at opdage, når noget ikke er, som det plejer. Og så bliver det tydeligt, at kalvepasning for Mille ikke bare er et arbejde, men noget hun virkelig brænder for.
    Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med KWS og Healthy Cow.
    33 min
  • annonce | Planteavlerne 2026 - E46: Manganmangel, gødning og en tur på Agromek
    Denne episode indeholder reklame for SAGRO og Yara.
    Kasper har overtaget Anders' plads ved mikrofonen, og sammen med Finn har han besøg af Jens Bach Andersen fra Yara. Vi starter i marken, hvor efterårets manganmangel og den sidste behandling inden vinteren kommer under lup. For hvornår giver det egentlig bedst mening at tilføre mangan, og hvad kan det betyde for næste års udbytte? Vi vender også den kommende regulering, der kan få betydning for fordelingen mellem handelsgødning og husdyrgødning, og spørger, om fremtidens gødningsplan skal gribes helt anderledes an. Derudover ser vi frem mod Agromek, hvor Jens fortæller om Yaras nyheder inden for klimareduceret gødning og samarbejdet med Arla. Og så bliver der selvfølgelig også plads til lidt snak om messens mange muligheder, gamle bekendtskaber og en konkurrence med fribilletter.
    Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med Corteva Agriscience & LP Ekstra.
    33 min
  • annonce | Såsædsmagasinet 2026 - November: Skal marken sås om, eller kan den reddes?
    Denne episode indeholder reklame for KWS.
    I novemberudgaven af Såsædsmagasinet har Kasper Frank Christensen overtaget værtsrollen fra Anders, og sammen med Jacob Nymand og Ken Brink fra KWS er der masser at tage fat på. Jacob har været på markbesøg, hvor både fritfluelarver og smelderlarver har skabt problemer i vintersæden, og spørgsmålet er, hvornår det kan betale sig at så om. Ken gør status på årets majshøst, efterspørgslen på majsfrø og de udfordringer, som kommende restriktioner kan give for dyrkningen. Der bliver også tid til en snak om roer, frøsikring og et interessant projekt om klimaneutralt rugbrød og havregryn, inden månedens quiz sender Ken i spidsen med en snæver føring.
    Velkommen til Såsædsmagasinet, hvor dine værter Jacob Nymand, Ken Brink og Anders Lau tager fat i emnet "såsæd" og alt hvad der hører til. Såsædsmagasinet udkommer den første fredag hver måned og præsenteres i samarbejde med KWS. Rigtig god fornøjelse!
    27 min
  • annonce | Gødningsmagasinet 2026 - November: Arla sætter point på gødningen
    Denne episode indeholder reklame for Yara og Arla.
    Der er nye muligheder for at hente point i Arlas klimatillæg, og denne gang spiller gødningen en rolle. I denne udgave af Gødningsmagasinet har Anders og Jens besøg af Kenneth Byskov fra Arla, som fortæller om FarmAhead-modellen, og hvordan landmændene bliver belønnet for at reducere deres klimaaftryk. Vi ser nærmere på, hvad de forskellige klimatiltag betyder for mælkeprisen, hvor mange point der er at hente, og om det egentlig kan betale sig at vælge CO₂-reduceret gødning. Jens forklarer også, hvordan den nye type gødning produceres, og hvad der adskiller den fra den traditionelle. Alt sammen med et spørgsmål i baghovedet: Kan en grønnere produktion også blive en bedre forretning for landmanden?
    I Gødningsmagasinet dykker Jesper Ulnitz og Jens Bach fra Yara ned i faglige emner sammen med Anders Lau, hvor alt handler om gødning. Programmet udkommer den første onsdag i måneden, og vi håber du har lyst til at lytte med! Gødningsmagasinet præsenteres af Yara.
    34 min
  • annonce | Maskinstationen 2026 - E45: POMI-Poul kan ikke lade være med at opfinde
    Denne episode indeholder reklame for POMI.
    Peter har besøg af Poul Mikkelsen, bedre kendt som POMI-Poul, der gennem mere end 30 år har udviklet maskiner til blandt andet halmindpakning og ballehåndtering. Det hele begyndte med en idé om at spare på den dyre plastik, og siden er det blevet til både store indpakkere, ballevogne og maskiner, der i dag findes i 36 lande. Poul fortæller om udviklingen af POMI, en patentstrid, der trak ud i hele 19 år, og hvordan mange af hans opfindelser er opstået ude hos kunderne.


    Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og LP Ekstra.
    29 min
  • annonce | Grisen 2026 - E45: ERFA på lyd: Hele haler – men til hvilken pris?
    Denne episode indeholder reklame for Vores Andel.
    Anders og Per Runge er tilbage med endnu en omgang ERFA på lyd, hvor de denne gang tager fat på et emne, der fylder mere og mere i grisebranchen: hele haler. De ringer til Anders Obling og Christian Rishøj, som begge har gjort sig erfaringer med at producere grise uden halekupering, men med vidt forskellige tilgange og resultater. For hvor meget ekstra plads, foder og pasning kræver det egentlig, og kan økonomien overhovedet følge med? Undervejs bliver der også tid til en snak om fusionen mellem Vestjyllands Andel og Hornsyld Købmandsgaard, der står til at få et helt nyt navn. En omgang med ærlige erfaringer fra staldgangen, konkrete udfordringer og spørgsmålet om, hvorvidt hele haler nødvendigvis er lig med bedre dyrevelfærd.
    Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med Topigs Norsvin og Bixter Work.
    37 min
  • annonce | Planteavlerne 2026 - E45: Gylle uden lugt – er det for godt til at være sandt?
    Denne episode indeholder reklame for Jordakademiet.
    annonce | Kan man behandle gylle, så den lugter mindre, holder bedre på næringsstofferne og samtidig giver bedre forhold i både stald og mark? Det undersøger Anders og Finn sammen med Jasper Månsson fra Jordakademiet og griseproducenten Hans Christian, der producerer omkring 60.000 grise om året. Med udgangspunkt i deres erfaringer med det biologiske produkt Katerna fortæller gæsterne om ændringer i gyllens pH-værdi, mindre lugt og mulighederne for at reducere ammoniaktabet. Men er resultaterne så gode, som de lyder, og hvad siger den videnskabelige dokumentation? Vi kommer også omkring regenerativt landbrug, jordens frugtbarhed og spørgsmålet om, hvorvidt bedre udnyttelse af husdyrgødningen kan blive en vigtig del af fremtidens landbrug.
    Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med Corteva Agriscience & LP Ekstra.
    36 min
  • annonce | Malkekvæg 2026 - E45: 3-4 kilo mere mælk med roer?
    Denne episode indeholder reklame for Vores Andel og Hausted Jersey. 

    Anders er sendt på ferie, så Mads har overtaget mikrofonen og fået Preben Tang fra Vores Andel med i studiet til en omgang ERFA på lyd. De gør status på årets grovfoderhøst, inden snakken falder på en gammel kending, der måske er ved at få sin renæssance: foderroerne. De ringer til Mark Hausted, som har haft så gode erfaringer med roerne, at han ligefrem har haft en roedepression, siden han løb tør. Med 3-4 kilo ekstra mælk i tanken er han mere end tilfreds, men hvordan hænger økonomien sammen, og hvad kræver det at få roerne fra marken og ind i foderrationen?
    Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med KWS og Healthy Cow.
    30 min

About Landbrugspodcasten

From the publisher's feed

Landbrugspodcasten gør det gratis for alle i landbrugsbranchen at lytte til fagligt- og underholdende indhold. Husk at trykke følg - så bliver vi meget glade!

Best of Landbrugspodcasten

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Landbrugspodcasten

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

98 Listeners

Finans Podcast by FINANS

Finans Podcast

8 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

20 Listeners

Bilradio by Jyllands-Posten

Bilradio

9 Listeners

Genstart by DR

Genstart

90 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

3 Listeners

Bilklubben by Bilklubben

Bilklubben

3 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

15 Listeners

Anders og Matildes verden by Rayo

Anders og Matildes verden

19 Listeners

Bagstiv - Sidste censurfri zone by Podads

Bagstiv - Sidste censurfri zone

24 Listeners

Morgennyheder by Euroinvestor

Morgennyheder

5 Listeners

Hvis du vil vide mere by Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere

0 Listeners

Nyheder i landbruget og landbrugsbranchen - alle hverdage fra LandbrugsAvisen by LandbrugsAvisen

Nyheder i landbruget og landbrugsbranchen - alle hverdage fra LandbrugsAvisen

0 Listeners

Elefanten i rummet by Lasse Rimmer Andreas Bo

Elefanten i rummet

3 Listeners

Magtfuld by RADIO IIII

Magtfuld

11 Listeners