Lastbil Magasinet

Lastbil Magasinet

Download on the App Store

Lastbil Magasinet episodes

  • Platin-plads til danske chauffører, Årets Lastbil og IAA

    Chauffører og vognmænd får en - efter danske forhold - uhørt stor rasteplads at tjekke ind på om kun halvandet år. Vi taler med folkene bag om planerne, ambitionerne og visionerne for den nye p-plads til lastbiler.

    Vi taler også med vinderen af årets mest prestigefulde lastbilpris, International Truck of the Year 2023.

    Der er masser af kort nyt - om sidste opdatering af vejpakken, highlights fra IAA, (endnu) et gebyr der forarger, og meget andet.

    I quizzen kommer vi langt omkring denne gang - fra lastbilpladser til fodboldbaner til Giro d'Italia til historiske transportministre.

    I studiet er Lastbil Magasinets Jakob Bargmann og Rasmus Haargaard.

    I udsendelsen optræder desuden indslag med:

    Charlotte Ørnsvig, projektdirektør, Recharge City

    Rita M. Hansen, marketing manager, DAF Trucks Danmark

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Euromaster.

    38 min
  • Forældede chauffør-krav, kraner i knibe og en razzia

    Halvdelen af de potentielle nye chauffører får kolde fødder, inden de når igennem chaufføruddannelsen - og derfor er der brug for et opgør med forældede krav til kurser og uddannelse, mener en kendt vognmand. Lige så er det galt med at skaffe hænder til at holde landets mange, flotte kranbiler kørende på de danske veje - så værkstederne må tænke kreativt og løbe stærkt. Det taler vi også med en af de ramte om i denne udsendelse.

    Der er blandede bolsjer i quizzen denne gang, og i de korte nyheder kommer vi omkring en opsigtsvækkende razzia, nye tal for dummebøder på rastepladserne, historisk lastbillevering i Danmark, og godt nyt for den kommende sæson med is og sne.

    I studiet er Lastbil Magasinets Ditte Toft Juste, Jakob Bargmann og Rasmus Haargaard.

    I udsendelsen optræder desuden indslag med:

    Vognmand Martin Danielsen

    Værkfører Anders Hansen, KLC.

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Allison Transmission.

    39 min
  • Bonus: Transport Øst 2022

    Transport Øst 2022 fandt sted i weekenden 3.-4. september, og i denne bonus-episode af Lastbil Magasinets podcast kan du høre et udpluk af deltagerne fortælle om deres oplevelser og højdepunkter på årets udgave af Sjællands største transport-event.

    Hør bl.a. om, hvad der er tidens største hits inden for truckergejl, hvordan det opleves at krydse et kontinent i en Scania 770, og så har vi en vaskeægte verdenspremiere med i udsendelsen.

    Til stede på Transport Øst var Lastbil Magasinets Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard, og de får undervejs i reportagen selskab af:

    Marco Kjærsgaard, KJoF

    Hauke Bruhn aka. Max Hunt

    Peter Erisson, Volvo Danmark

    Joakim Nilsson, Volvo Danmark

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier.

    18 min
  • Vognmand: Det er uansvarligt at vælge det fra

    Er chauffør og vognmand de eneste skurke, når lastbilen kører alt for hurtigt, alt for langt og alt for ulovligt? Debatten er blusset op igen, og i denne podcast taler vi med en ekspert om, hvad der skal til for at få skovlen over aktørerne længere oppe i transportkæden – sådan rent juridisk.

    Vi skal også tale om kameraer. Og spejle. Faktisk begge dele i ét, fordi kameraspejle vinder frem på vejene, og vi taler med en vognmand om fremtiden og hvorfor han har investeret ekstra i en løsning uden spejle.

    Vi taler også med nogen, der gør noget ekstra for at få fat i de næste kuld til at sidde bag det store rat – og for at kæmpe sagen for håndens arbejde i Danmark.

    Så er der dælme også quiz, og denne gang med fokus på intet mindre end Årets Lastbil i Europa. Men hvilken en af dem? Der er nemlig ikke mindre end 46 af slagsen. Gæt med og se, om du er skarpere end panelet.

    Som altid er der kort nyt med lastbilfabrikker i retssalen, flyttevognmænd på charmetogt, debat om gaslastbiler sat i garagen – og en let opvarmning til årets største transportbegivenhed på Sjælland i den kommende weekend 3.-4. september.

    I studiet er Lastbil Magasinets Jakob Bargmann, Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard.

    I udsendelsen optræder desuden indslag med:

    Leif Engsig, vognmand, Engsig Transport

    Jacob Forman, tungvognsadvokat

    Peter Munniche, transportleder, Dagrofa Food Service

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Euromaster

    43 min
  • Vognmand: Jeg vil ikke sætte en grænse for, hvor store vi kan blive

    Sommerferien er forbi, og Lastbil Magasinets podcast er tilbage i sin vante form.

    I denne udsendelse taler vi med en vaskeægte vognmand-kendis, som slog igennem på tv-skærmen for seks år siden. Hvordan er det gået siden? Hør ham fortælle om op- og nedture og de (stadig) store drømme.

    Lastbiltræf er fokus for quizzen, hvor du denne gang også kan blive klogere på den rigtige strategi i sten-saks-papir.

    I de korte nyheder runder vi bl.a. ny drivline på vej til tyske lastbiler, ny elektrisk lastbilserie på vej til Danmark, og så vender den nyeste ramasjang i den sydligste vognmandsforening - og meget mere.

    I studiet er Lastbil Magasinets Jakob Bargmann, Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard.

    I udsendelsen optræder desuden indslag med:

    Jesper Borg Nordsig, JBN Transport.

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier.


    35 min
  • Afviste transporter i hundredvis, og nej til mere forbud

    Sommeren og hedebølgen i Europa rammer nogle transporter hårdt. I Fødevarestyrelsen vender man hver dag tomlen op eller ned for massevis af transporter, og vi taler med chefen for kontrolenheden, der fortæller hvorfor og hvordan de griber det an.

    Vi har også en transportpolitisk profil med på linjen, der går imod strømmen og siger klart fra til mere overhalingsforbud på de danske motorveje.

    Og så er der masser af kort nyt om bøvl med kørekort, nyt samarbejde mellem lastbilfabrikker, dansk firma i stort samarbejde med Volvo Trucks, og hvem skal egentlig skovle sne til vinter?

    I studiet er Lastbil Magasinets Rasmus Haargaard, som har gæster med på linjen i form af Carl Christian Larsen Lange, Fødevarestyrelsen, og Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Euromaster.

    21 min
  • Chauffør: De unge vil have hele pakken i dag

    Nu skal lastbiler til at betale ved kasse 1 for at køre på de danske veje. Kilometer-afgiften træder i kraft i 2025, og det har allerede delt branchen. Men hvad ved vi om afgiften? Hvem skal betale, hvor meget, og hvor? Og er vi overhovedet sikre på, at den bliver til noget?

    Det vender vi i denne udsendelse, hvor vi også ser nærmere på vinderne og taberne ved de 11 forslag om øget vægt og længde for lastbiler og vogntog i Danmark.

    Så tager vi festhatten på og gør status over sæsonen for studenterkørsel - med en øjenvidne-rapport fra en af branchens mest erfarne studenterchauffører.

    Der er også en alternativ quiz i denne udsendelse, samt som altid de korte nyheder, hvor vi bl.a. kommer omkring:

    • Volvos nye brint-lastbil
    • Flere p-pladser til lastbiler
    • Fadæsen fortsætter om udbuddet for vintertjeneste
    • Usædvanlige nyheder fra postens berygtede transportfirma
    • E-motorveje på vej til Danmark - måske?
    • Gennembrud i kaos-sagen om tilladelser til godskørsel
    • Store nyheder i den danske Mercedes-familie

    I studiet er Lastbil Magasinets Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard.

    I udsendelsen optræder desuden indslag med:

    Brian Brandt, lastbil- og studenterchauffør, 3x34

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier.

    Du kan høre mere om Brian Brandts oplevelser som studenterchauffør i denne bonus-episode: https://player.captivate.fm/episode/264433d0-e333-4bac-9ab2-5a4021727a62

    Du kan læse om de 11 forslag til øget vægt og længde for lastbiler og vogntog her: https://lastbilmagasinet.dk/artikler/se-de-11-forslag-til-oeget-vaegt-og-laengde-for-lastbiler-p55622

    55 min
  • Vognmand: Lønnen skal op med 50 procent

    Chauffører får alt for lidt i løn. Sådan lyder det fra en velkendt vognmand, der ikke ser de nye arbejdstidsregler som det største problem for at få chauffører bag rattet i de danske lastbiler. Der er meget andet at tage fat på - men hvordan gør man noget ved det?

    Det taler vi med Bjarne Nielsen, BN Transport i Hjørring, om i denne udsendelse, hvor vi også har en fart-quiz, nye Scania-modeller, en milepæl for DAF, afgørelse på en chaufførs opsigtsvækkende borgerforslag i Folketinget, vanvidskørsel på tankstationen og nyt om lastbiltræf, der har succes, og nogen der lukker - og ikke gør det alligevel.

    I studiet er Lastbil Magasinets Jakob Bargmann, Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard.

    I udsendelsen optræder desuden indslag med:

    Bjarne Nielsen, BN Transport, Hjørring

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Euromaster.

    39 min
  • Nyt lastbiltræf, store lastbilnyheder og reality-quiz

    Sommeren er over os, og lastbilbranchen står i fuldt flor. Fabrikkerne spytter nye modeller, nye motorer og ny teknologi ud, mens chauffører og vognmænd endelig igen samles til truckerstævner landet over.

    Vi taler med talsmanden for det nyeste truckshow herhjemme, som har store ambitioner - og så ser vi nærmere på en række nyheder fra verdens største lastbilfabrik og taler med dem om, hvordan det går med den elektriske revolution herhjemme.

    Vi kommer også omkring en unik dansk slamsuger, der er på vej, nye sikkerhedssystemer, en opsigtsvækkende melding fra en ny branchedirektør, og så er der (suk!) igen ny debat om mere overhalingsforbud for lastbiler.

    Humøret holdes dog højt af en quiz med fokus på reality-stjerner fra lastbilernes verden. Er du klogere end panelet? Ja, det er du nok - men gæt med alligevel!

    I studiet er Lastbil Magasinets Jakob Bargmann, Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard.

    I udsendelsen optræder desuden indslag med:

    Mikael Voigt, emobility og marketing manager, Mercedes-Benz Danmark

    Ole Schmidt Filskov, talsmand for lastbiltræffet på Kliple Mærken.

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Allison Transmission.

    53 min
  • 42 siders bøde-vanvid, og chauffører klar til at stille bilen

    Bøder, bøder og bøder - faktisk hele 42 sider med bøder, der hænger over hovedet på danske lastbilchauffører, når de hver dag går på arbejde. Vi ser nærmere på det nye menukort af bøder i denne udsendelse, hvor vi også ser på arbejdstidsreglerne, som nu - for alvor - er trådt i kraft. Og de kan få alvorlige konsekvenser for det danske chaufførerhverv.

    Vi kommer også omkring en arbejdsgruppe med chauffører, som politikerne ikke ville have alligevel, samt en ny tung el-lastbil.

    I quizzen skal vi gætte på - ja, naturligvis bøder. Er du dygtigere end panelet til at ramme den rigtige bødestraf? Lyt med og gæt med.

    I studiet er Lastbil Magasinets Jakob Bargmann, Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard.

    I udsendelsen optræder desuden indslag med:

    Niels Flemming Hansen, transportordfører for De Konservative.

    Henrik Tofteng, vognmand.

    Franck Bonvang Andersen, lastbilchauffør.

    Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og præsenteret i samarbejde med Euromaster og Allison Transmission.

    52 min

About Lastbil Magasinet

From the publisher's feed

Lastbil Magasinets podcast handler om vejtransporten set fra chauffører og vognmænds synspunkt - med aktuelle nyheder, interviews og reportager fra den danske og internationale lastbilverden.

More shows like Lastbil Magasinet

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

23 Listeners