Historiker Rasmus Wichmann og hans ekspertpanel giver historiske personligheder hjælp til at løse deres udfordringer. Med Marvel Morten fra Super Snak, Kåre Nissen fra det Græske Testamente, Mikala Rosenkilde fra De Mystiske Dyr, samt aftenens gæst: Kristoffer P. Nielsen fra Et Liv udenfor København?

Dilemma # 1

Kære brevkasse Jeg sidder i en teltlejr ude i ørkenen, ved foden af et stort bjerg. Vi er i hvert fald nogle tusinde, men vi har kun ét toilet. For at gøre en lang historie kort, så er jeg uddannet jurist ved Faraos Juridiske Fakultet. Igen og igen tog jeg arbejdernes sag, da der blev slækket på sikkerhedskrav, arbejdstidsbestemmelser ikke blev overholdt, og løn ikke udbetalt i hundredvis af år. Mine sager blev afvist, men jeg blev ved med at anke. Til sidst kom jeg på at kræve opførelsen af en række arbejderboliger, uden at fortælle, at de skulle opføres helt ovre i Kanaan. En række naturkatastrofer tog Faraos opmærksomhed, og så fik jeg hans underskrift. Jeg fik hastigt arrangeret overfart til Kanaan. Imidlertid viste det sig at behandlingstiden for byggeriet er på omkring fyrre år, med mulighed for forlængelse, hvis der er fejl på dokumenterne. De frigivne arbejdere er ved at miste tålmodigheden med mig. Jeg har prøvet på at forklare dem om behandlingstiden igen og igen, men da uddannelsesstandarden er ret lav, så når jeg ingen vegne. Kompleksiteten i antik jura går vist hen over hovedet på dem. Kort fortalt, så bliver jeg nok nødt til at lave en slags forenklet regelsæt, som alle kan forstå. Men hvor mange regler kan folk huske i hovedet?

- M.

Dilemma # 2

Kære brevkasse Jeg er blevet cancelled. For ti år siden så alt ellers så lyst ud. Selv om jeg kommer fra små kår i Athen, så gjorde jeg karriere, og blev valgt til archon (direktør). De kunne kalde mig populist alt de ville - jeg fik udbygget flåden, og sænkede den persiske flåde ved Salamis. Men pludselig begyndte man også at kalde mig "arrogant" overfor vores spartanske venner, og "magtfuldkommen" fordi jeg ikke ville nedruste. Altså, små venner, opretholder vi ikke den græske magtbalance, kan det ende galt! I et populært teaterstykke viser man mig i sengen med en persisk admiral, der vil have mig til at skifte side. Jeg har aldrig haft sex med den kvinde! (Og desuden var hun etnisk græker) En dag var der blevet samlet nok underskrifter ind mod mig, og jeg måtte nedlægge mine embeder. Jeg prøvede at komme tilbage med en foredragsturné, men stemningen var ond, og jeg måtte flygte helt til Makedonien. Jeg sværger, hvis den der brug-og-smid-væk-kultur fortsætter i Athen, så vil man en dag henrette folk for at tænke forbudte tanker. Eller overdriver jeg? Nu er jeg så blevet headhuntet til en stilling som persisk satrap (afdelingsleder) i Magnesia. Skal jeg tage til samtalen? Det ville se dårligt ud, det indrømmer jeg, men, hey, if you gotta do the time, why not do the chrime?

- T.

Dilemma # 3

Kære brevkasse Jeg bor stille og fredeligt med syv brødre og søstre på en lille gård. Vi får rigeligt at spise, måske lovlig meget en gang i mellem. Man kan føle sig helt stopfodret. Nå, en novemberdag sprang den her lasede fyr ned til os. Han så lidt lurvet ud - simpel kofte, et reb som bælte, intet hår på toppen. Han satte en finger for munden, for at tysse på os, men mine søskende begyndte at skræppe op. Så brød en stor flok mennesker ind til os, og løftede fyren op på deres skuldre. De forsvandt med ham, hujende og klappende, men inden da nåede fyren at råbe, at vi ikke havde hørt det sidste til ham. Det lovede ikke godt. Noget tid efter, kom fyren tilbage. Han var stadset op med fine klæder, og han havde en tehætte, eller sådan noget, på hovedet. "Se hvad de har gjort ved mig!" råbte han. "Jeg skal få jer plukket og stegt for det her!" Nu er vi jo en ærlig flok, men tror I, at vi på nogen måde kan skyde skylden på en anden?

- Le gaz