
Sign up to save your podcasts
Or


Da hjuldamperen Bølgesvinet forlader Havnebar, opsøges Kastor og Dagmar af en skibsofficer med besked om at kaptajnen vil tale med dem hurtigst muligt. Forundrede og mistænksomme følger de skibsofficeren til broen, hvor en vrissen kaptajn fortæller, at der er et opkald nede i radioen til dem. Det viser sig at være superspionen Asti, der gør det klart for dem, at de har brug for hans hjælp og han har brug for deres. Der er flere agenter ombord, to fra Volt og to fra DKP. Derudover har Asti selv en agent, en de oven i købet kender; Victoria Lancier. Problemer for Asti er, at de to agenter fra Volt har fanget Victoria og problemet for Kastor og Dagmar er at de ikke må være ombord på færgen, når de kommer til Nauglaf Havn. Løsningen er, at Kastor og Dagmar redder Victoria og Victoria hjælper Kastor og Dagmar ud til et undervandsfartøj, der ligger nogle sømil ude for havnen. Kort efter samtalen finder Kastor og Dagmar en af DKP agenterne og napper ham i maskinrummet.
Her finder du mere information om LEF:
Kastor og Dagmar opsøger Step Ejnar på Casino Syveren for at får kontakt med Dina. Men Step Ejnar gør dem det klart, at Dina er på flugt og kan ikke gøre mere for dem. De udspørger ham også om både Korncirkel selskabet og Himmelskibet, men det er ikke meget Step Ejnar kan fortælle, ud over at han ved, at Himmelskibet samarbejder i en eller anden udstrækning med onokilerne i Forgwaidh. Han foreslår astronauten Jean Pierres notater måske kan give dem mere viden om Korncirkel selskabet, og lover at skaffe dem, selvom de er forbudt på internationalt plan. Da Kastor og Dagmar vender tilbage til taglejligheden, finder de aflytningsudstyr og går ned på restauranten for at kunne tale uforstyrret. Her aftaler de, at gå tilbage til lejligheden og lade som om de har opgivet kampen og besluttet at opsøge Volt, for at komme hjem til Algundur. Deres skuespil er overbevisende, men istedet for at opsøge Volt, tager de luftskibet til Havnebar, for at komme til Nauglaf Havn.
Her finder du mere information om LEF:
Netop som Dagmar og Kastor vender hjem til taglejligheden, ankommer Trom Peter med oplysningen om, hvor de kan finde den manateknologiske intelligens Mazda. Han forærer dem sin nye sportsvogn, fordi han hellere vil køre i sin gamle. Kastor og Dagmar tager bilen ud til et el-værksområde, hvor de finder en bygning med navnet Mazda. Da de forsøger at komme ind, genkendes de af Mazda gennem overvågningskameraet. Mazda var åbenbart i forbindelse med den talende bil Frk. Bliz, og tror på løgnehistorien om at de hjalp ægteparret Vidje på hospitalet. Derfor anser Mazda dem som venner og med hjælp fra Mazda kommer Kastor og Dagmar ind, dræber en agent og får Mazdas manateknologiske hjerne med sig hjem til lejligheden. Men her sidder Doktor Malikar og venter på dem. Han fortæller dem det hele handler om en rolgornsk rumbase i kredsløb om Ur og da han endelig forlader dem, beslutter de at opsøge Step Ejnar, i håbet om at få fat på Dina.
Her finder du mere information om LEF:
Kastor og Dagmar ankommer til metropolen Asit Dur, der overvælder dem i al sin pragt. De imponeres over monobanen og chokeres over flintflyverne, de farverige balloncykler, der leverer varer gennem køkkenvinduerne i de høje huse. De finder en lækker kvistlejlighed, som de lejer af den restaurant, de får deres første måltid på i Asit Dur og ringer til det nummer, de har fået af Dina. På den måde kommer Kastor og Dagmar i kontakt med Syveren, der viser sig at være en halvdæmon af arten Skilosh. Han tilbyder dem at få en lur på et af hotelværelserne, indtil Step Ejner, som er den forretnignesmand eller gangster, de egentlig skal i kontakt med. Da Step Ejnar ankommer kører de en tur i hans gyldne Sultan, mens han fortæller dem om situationen i DKP, der er ved at gå i opløsning af indre strid og korruption. Og netop som de vender tilbage til kvistlejligheden, ankommer en ukendt person med vare-elevatoren.
Her finder du mere information om LEF:
Da toget forlader Stezia hovedbanegård banker den berømte detektiv Madigan Velour på kupéen. Hun fortæller at Kastor og Dagmars rejse til Asit Dur er en fælde. Fjenden tror stadig de er Vidje og planen er at fange dem i toget og tvinge koden til Mazda ud af dem. Efter den oplysning beslutter Kastor og Dagmar sig for at gennemsøge toget og konfrontere agenterne. Nede i de kupeløse vogne falder Dagmar over nogle kuffeter, og samtidig forsøger en agent at skyde hende. Det lykkedes dog Kastor at få agenten ned og de to venner sniger sig bort i panikken. I spisevognen finder de den rødklæde agent og nedkæmper hende, før de vender tilbage til deres kupe og fortsætter rejsen om intet var hændt. Da toget nærmer sig Asit Dur, ankommer superspionen Asti, og giver dem en notesbog, som han mener tilhører dem.
Her finder du mere information om LEF:
Efter et groft forhør af fru Vidje, får Dagmar og Kastor bekræftet, at ægteparret er blandet ind i en større forbrydelse mod deres vilje. Vidje har udviklet en manataknologisk kunstig intelligens, som fjenden vil have fat i. Derpå opsøger de en kosmetisk klinik hvor de får skiftet hårfarve, frisure og profil, før de fortsætter til Stezia hovedbanegård og køber billetter til første klasse. Mens de afventer toget til Asit Dur, sidder de på parroncafeen og holder øje med hvem som ankommer, samt om nogen holder øje med dem selv. Særligt fire personer fanger deres opmærksomhed; en stor tyk dame i lyserødt, en høj bevæbnet kvinde med vest og bowlerhat, en triptagoner med afbleget hår, pingvinjakkesæt og tophat, samt en kvinde med rød hat og rød frakke. Da Dagmar og Kastor går ombord på toget, anmoder Kastor portieren Allan om at tale med konduktøren, som han så havde en mindre samtale med kvinden i rødt. De får kupeen på første klasse for sig selv og nyder den markante luksus, da toget sætter i gang, på vej mod verdensbyen Asit Dur.
Her finder du mere information om LEF:
Det lykkedes i sidste øjeblik at komme fri af gitteret i kloakken og både Dagmar og Kastor kom heldigvis levende ud af den situation. Men snart må de finde den sidste vej ud af slottet og overfalder to vagter, som de får ned med stor elegance. Men på vejen til muren, falder Dagmar i en lyskegle og hele slottet alarmeres. Dagmar og Kaster fortsætter deres flugt over muren og ind gennem byen, hvor det lykkedes at løbe fra deres efterfølgere og kaste sig ind på bagsædet af Jimmis taxa. Tilbage på hotellet kommer Kastor i tanke om, at fjernkontrollen til robotter oppe i skabet snart løber tør for batteri og de har kun tre minutter til at finde på en løsning. Det ender med Dagmar at kortslutte den, hvilket slukker al elektricitet i kvarteret. Dina fortæller dem, at en agent er sendt til Asit Dur, for at afsløre deres dække og de derfor bliver nød til at nå det samme tog og stoppe hende. Men inden de tager afsted med rute 113, bringer de ægteparret Vidje til Floss lille butik, hvor de vil afhøre dem.
Her finder du mere information om LEF:
Dagmar og Kastor løbe spidsrod mellem de mange gæster, der udviser stor interesse i Vidjes forretning. Bekymret for, at deres manglende viden vil aflsøre dem, lister de ud for at undersøge slottet. Her møder de fruen af huset; Nanje Abdhauer, der tager dem med op i biblioteket og indleder en mystisk samtale. Det virker som om Nanje har presset og tvunget ægteparret til at indgå en slags handel, som åbenbart skulle afsluttes her til festen. Efter mødet, ser de fire gangstere oppe fra vinduet, der trækker afsted med en bagbunden kvinde og forsvinder ind ad en hemmelig dør i porthuset. Med håbet om, det er samme sted de gemmer Abadeen, lister Kastor og Dagmer efter og kommer ned i en hemmelig kælder. Har overværer de gangsterne skyde kvinden, der viser sig at være Kodenavn Misha. Så snart gangsterne forlader kælder leder Kastor og Dagmar rundt, men finder ikke Abadeen. Til gengæld finder de aftrykket af et notat med ordet "Himmelskibet" og da gangsterne kommer tilbage, flygter de gennem kloakken. Strømmen er stærk og de fanges i et metalnet, der forhindrer dem i at komme videre. Alle forsøg på at ødelægge gitteret er forgæves og de nærmer sig druknedøden med faretruende skridt.
Her finder du mere information om LEF:
Dagmar og Kaster forsøger at infiltrere en forbryderiske organisation, men agenten Aberdeen, der har kontakten til den eneste person, der kan få dem indenfor, er taget til fange og opholder sig på slottet Than Doll, midt i hovedstaden Stezia. Deres overordnede, Dina fra DKP, beordrer dem derfor at befrie ham, men for at kunne det, skal de overtage ægteparret Vidjes identitet, der netop er på vej til fest på Than Doll. Dagmar og Kastor allierer sig med taxachaufføren Jimmi og køre ude for byen, for at møde ægteparret, før de når frem. Her tvinger de bilen til at standse og bedøver dem begge, så de kan overtage deres identitet. Men Netop som de vil køre bort i ægteparrets bil, begynder den at tale til dem. Det viser sig, at bilen har en kunstig intelligens og Kastor beslutter sig for at brænde bilen ned og køre med Jimme tilbage til Stazia. Senere på aftenen ankommer de til Than Doll i skikkelse af ægteparret Vidje, med invitationerne i inderlommen. De modtages af robotter, og efter de har fået deres værelse, forsøger de at finde en god flugtrute ved at gå en tur ad kærlighednruten i den vidunderlige park.
Her finder du mere information om LEF:
Da Dagmar og Kastor vågner dagen efter den mislykkede aften på Månepotten, ankommer robotten fra forleden aften. I hast forlader de hotelværelset og gemmer sig rundt om hjørnet, før robotter opdager dem. Da bemærker Dagmar en skikkelse, der står i den modsatte ende af gangen og de sniger sig rundt for at overmande ham. Det viser sig at være radiotekniker Floss, der i går aftes sad og fiflede med en hjemmelavet fjernkontrol og pluselig fik kontrollen over robotten, netop som den skulle køre Dagmar og Kastor bort. Men han kunne ikke styre den og den begyndte at skyde vildt omkring sig. Midt i det hele melder Dina, at agenten Abadeen er fanget. Han er afgørende for missionen og de bliver nødt til at befrie ham fra Than Dol. Men for at komme ind på slottet Than Dol, må de først overfalde ægteparret Vidje og ankomme i deres sted. De fortæller Dina om Floss, og hun beordrer dem at få ham afsted med det første luftskib til Berengrad.
Her finder du mere information om LEF:
From the publisher's feed