
Sign up to save your podcasts
Or


Danske elever klarer sig dårligere i Pisa-testen, og på Fyn er karaktergennemsnittet i dansk faldet i alle 10 kommuner siden 2018. Men lærerne er ikke overraskede.
Carina Bundesen Madsen, folkeskolelærer og næstformand i Odense Lærerforening, mener, at manglende forberedelsestid, inklusion, flere opgaver og pressede vilkår har været undervejs længe. Løsningen er ligefor, mener hun.
Timestamps:
00:00 PISA-resultaterne overrasker ikke læreren
02:50 Lærerne mangler tid og bedre vilkår
04:16 Derfor er forberedelsestiden afgørende
06:09 Flere behov fylder i klasseværelset
08:39 Inklusion uden flere ressourcer
10:24 Forældrene skal bakke op om skolen
13:41 Skal forældrene løse folkeskolens problemer?
16:35 Lærerens opskrift på at vende kurven
17:04 Inklusion presser folkeskolen
24:16 Hvad skal de 5 milliarder bruges til?
Særafsnit af Lige på med Klaus Knakkergaard, TV 2 Fyns Kulturkommentator, som vært.
Hvordan slipper man fri af den, man engang var? Roland Møller voksede op i et hårdt miljø i Odense og endte som prisvindende skuespiller med filmroller i Hollywood.
Men fortiden slipper ikke helt sit tag, så hvordan bryder man med det, man er?
Timestamps:
00:00 Velkommen til TV 2 Fyns nye kulturpodcast
01:00 Roland Møller om brevet, der ramte ham
02:29 Når fortiden stadig følger med
03:25 Musik, graffiti og livet i Odense
04:43 Sådan kom Roland Møller ud af det kriminelle miljø
05:53 Fra fængselsnoter til filmmanuskript
08:51 Derfor betyder Fyn stadig noget for Roland Møller
10:12 HC Andersen og historiefortælleren Roland Møller
16:17 Hannah Schneider og Benny Andersens digte
17:09 Alt i alt: Benny Andersen møder moderne musik
23:37 Fra violin og saxofon til techno og elektroniske effekter
27:31 Alt i alt har premiere på Odense Teater
30:01 Kultur-anbefalinger fra Fyn
Line Nijenkamp-Knudsen vejede 140 kilo, da hun vejede allermest. For at tabe sig har hun blandt andet brugt wegovy - og hun genkender den skam, der er forbundet med at tage vægttabsmedicin, som et nyt studie fra SDU belyser.
Men for hende var vægttabsmedicin langt fra den nemme løsning, som nogen tror. I løbet af de seks år, hvor hun har tabt 82 kilo, har hun også været i behandling for en spiseforstyrrelse og gennemgået flere operationer.
Timestamps:
00:00 Da Line første gang tager wegovy
02:16 Skammen over at være tyk og bruge medicin
05:27 Da Line vejede 140 kilo
06:28 To voldtægter ændrede Lines liv
08:03 Maden blev Lines overlevelsesmekanisme
10:07 Da Line opdagede sin spiseforstyrrelse
14:03 Behandlingen krævede, at hun ikke tabte sig
15:02 Maveoperationen gav et vægttab på 40 kilo
18:25 Vægttabsmedicin er ikke en nem løsning
22:36 Kan man tabe sig uden medicin
15-årige Oskar Duevang er ny formand for Odense Fælleselevråd.
Han vil have bedre trivsel og glade børn, mere praktisk og virkelighedsnær undervisning, stærkere fællesskaber og langt mere elevinddragelse.
Men hvor meget bliver elevernes idéer egentlig lyttet til – og hvad kan en 15-årig formand ændre i Odenses folkeskoler?
Timestamps:
00:00 Sådan ser den perfekte skoledag ud
03:25 15-årig bliver formand for alle Odenses skoleelever
06:52 Hvordan repræsenterer man 34 skoler?
08:45 Fra elevråd til indflydelse
11:13 Er elevrådsformanden på vej mod politik?
13:17 To timer om dagen for at ændre skolen
15:01 Tegner de negative historier et forkert billede?
16:06 Mere praktisk og virkelighedsnær undervisning
20:46 Mistrivsel, fravær og stærkere fællesskaber
24:37 Elever skal høres langt mere
Journalist og forfatter Birgitte Wulff står bag bogen Aisha Rebel, der fortæller om en ung kvindes liv med social kontrol, vold, tvangsægteskab og dødstrusler. Hun har brugt et år på at skrive bogen, som er formet af utallige telefonopkald og hemmelige møder, og nu hvor værket er færdig, står hun tilbage med et ønske om bedre hjælp til kvinder, der forsøger at slippe ud af voldelige familier og miljøer.
Timestamps:
00:00 Derfor ville Birgitte Wulff fortælle Aishas historie
01:49 Hvordan er det at fortælle Aishas historie for hende
03:46 Hvem er Aisha?
06:19 Vold, tvangsægteskab og flugt
07:15 Aishas ønske om at hjælpe andre kvinder
08:38 Da systemet ikke greb Aisha
10:09 Eksmanden blev dømt for vold
12:15 Sådan dokumenterede Birgitte historien
18:25 Politiets råd til Aisha
21:28 Kan Aisha få et normalt liv?
Teenagere kører for stærkt på tunede el-løbehjul, fester, drikker og overskrider grænser, selv om de godt ved, at det kan være farligt.
Men hvorfor fylder behovet for at passe ind og få et adrenalinkick mere end forældrenes formaninger? Psykolog Camilla Bechsgaard forklarer, hvorfor teenagere søger grænser – og hvad forældrene faktisk kan gøre for at trænge igennem.
Timestamps:
00:00 Camilla fortæller om dengang, hun selv brød sine forældres regler
01:15 Unge tuner el-løbehjul til over 100 km/t
03:05 Derfor søger teenagere grænser
05:35 Gruppepres og behovet for at høre til
08:10 Hvad sker der egentlig i teenagehjernen?
11:05 Hvorfor drenge oftere tager de største risici
14:20 Forældre bliver også ramt af gruppepres
18:05 Kan man som forælder overhovedet forhindre det?
22:15 Camillas tre råd til forældre
25:10 Findes der overhovedet teenagere, der aldrig bryder reglerne?
Danskerne spiser langt mere kød end kostrådene anbefaler, men mange er ikke klar til at skære ned.
En ny undersøgelse viser, at 23 procent ligefrem bliver vrede ved tanken om en mere plantebaseret frokost på jobbet.
Vi spørger forskeren Davide Giacalone, hvad der skal til for at få danskerne til at vælge mindre kød – uden at give afkald på smag og madglæde.
Timestamps:
00:00 Så meget kød spiser danske mænd
03:03 Derfor skal vi spise mindre kød
04:22 Derfor er danskerne skeptiske over for plantefrokost
06:30 Hvorfor spiser mænd mere kød?
08:00 Er danskerne klar til at ændre madvaner?
11:21 Derfor er plantebaseret mad svært at få til at smage som kød
13:28 Skal planteprodukter overhovedet ligne kød?
16:10 Den dårlige plantebøf kan skræmme forbrugerne væk
17:22 Prisen bliver afgørende for plantebaserede alternativer
21:10 Sådan kan du begynde at spise mere plantebaseret
Hvad er du egentlig værd i løn – og hvordan får du din chef til at betale det?
Ledelsesrådgiver Bjarne Henning Jensen deler sine råd til lønforhandlingen – fra at finde det rigtige beløb og kende sin markedsværdi til at håndtere et nej. Og ifølge ham starter næste lønforhandling allerede, når den nuværende slutter.
Timestamps:
00:00 Hvad får du egentlig selv i løn?
01:31 Hvorfor er det så svært at tale om løn?
03:14 Den værste lønsamtale: Chefen var ikke forberedt
04:25 Sådan ser den gode lønforhandling ud
06:19 Det værste, du kan gøre, når du beder om mere i løn
08:50 Du skal have et konkret tal klar
10:01 Hvordan finder du ud af, hvad du er værd?
12:16 Når din chef siger nej til lønforhøjelsen
16:14 Kan du få for meget i løn?
22:02 Den næste lønforhandling starter, når den nuværende slutter
For 10 år siden blev en tysk familie ramt af en 30 kilo tung betonflise, der blev kastet ned fra en bro over den fynske motorvej.
Moren døde, faren blev invalideret, og deres femårige søn overværede tragedien. Carsten Bo Assenholt var den første på stedet - han så det hele.
Øjeblikket sidder stadig i ham her 10 år senere, og det samme gør et brændende ønske om at få sagen opklaret.
Timestamps:
00:00 En 30 kilo tung betonsten rammer en tysk families bil
02:00 Carsten tænker stadig på ulykken, når han kører forbi
04:10 Tilbage til den skæbnesvangre morgen i 2016
05:01 Han ser den smadrede bil og vender om
08:34 Et barns gråd afslører, at der er mennesker i bilen
14:00 Opdager den dræbte mor på bagsædet
16:00 Først nu finder de den 30 kilo tunge betonsten
20:26 Dagen efter bryder Carsten sammen foran tv-nyhederne
24:32 Håbet om, at nye tip kan opklare sagen
26:00 Politiet finder DNA-spor – men gerningsmændene er stadig ukendte
Der er ikke mange penge at tjene på kortfilm. Alligevel bruger Odense Kommune og andre aktører millioner på genren. Hvorfor? Og hvad får byen og publikum egentlig ud af satsningen?
Kulturkommentator på TV 2 Fyn, Klaus Knakkergaard, der selv gik fra at hade kortfilm til at blive omvendt, forklarer, hvorfor Odense Film Festival kan være både en træningsbane for nye talenter, et springbræt mod en Oscar og en oplevelse, der kan sætte sig fysisk i kroppen.
Timestamps:
00:00 Kortfilm, kvalme og et nyt syn på verden
02:06 Fra kortfilms-skeptiker til overbevist fan
03:12 Hvorfor er der næsten ingen penge i kortfilm?
05:05 Derfor stiller kendte skuespillere op
06:10 De historier, Hollywood ikke nødvendigvis fortæller
07:41 "Manden, der hader kortfilm"
10:35 Fra Odense Film Festival til Oscar
11:45 Hvorfor bruger Odense millioner på kortfilm?
14:26 Det skal du opleve på årets festival
From the publisher's feed