Ligner jeg virkelig min hund? Det er et spørgsmål, de fleste hundeejere har stillet sig selv på et tidspunkt.
Forestillingen om, at ejer og hund ligner hinanden, er faktisk ikke bare sjov, men noget, en gruppe forskere har set nærmere på helt videnskabeligt.
Jeg er kliniker og forsker, der arbejder med forholdet mellem mennesker og dyr. Jeg hjælper folk, der sørger over tabet af et kæledyr, så jeg ved, hvor dybt og meningsfuldt båndet og tilknytningen til en hund kan være.
Jeg er især optaget af, hvordan følelsen af ligheder og følelsesmæssig tilknytning til hunden påvirker forholdet hund og ejer imellem.
Det er vigtigt at forstå, hvad vi indtil nu ved om lighederne mellem mennesker og hunde. Det kan nemlig give os indsigt i, om det at føle, vi ligner vores hund, har betydning for, hvor tæt forholdet mellem ejer og 'menneskets bedste ven' er.
Forskning i opfattede ligheder mellem mennesker og deres hunde forsøger at finde ud af, om denne opfattelse rent faktisk passer, og hvordan den påvirker ejer og hund.
En nylig forskningsgennemgang opsummerer resultaterne fra 15 empiriske studier, der har undersøgt lighederne mellem hunde og deres ejere, både når det gælder udseende og personlighed.
Hvad angår det sidste, peger resultaterne på, at hunde og deres ejere kan dele egenskaber og træk som udadvendthed og angstniveau, samt graden af hvor selskabelige og omgængelige ejerne og deres firbenede venner er.
Det lader ifølge forskningsresultaterne også til, at nogle af os vælger hunde, der fysisk ligner os selv, især når de vælger en racehund.
Det ser desuden ud til, at kvinder med langt hår oftere foretrækker hunde med lange ører, mens kortklippede kvinder har tendens til at vælge racer med korte ører.
Et andet studie peger på, at ligheden mellem hund og ejer især kan ses omkring øjenområdet.
Flere studier viser også en positiv sammenhæng mellem ejerens BMI og graden af overvægt hos hunden - måske fordi de deler samme livsstil.
Det er dog værd at nævne, at mange af disse studier er baseret på spørgeskemaer, som hundeejerne selv udfylder, så man kan måske hævde, at resultaterne mest af alt afspejler ejernes egne opfattelse.
Men en gruppe forskere bad deltagere, som hverken havde mødt hundene eller deres ejere før, om at matche billeder af hund og ejer ud fra, hvor ens de så ud.
Interessant nok lykkedes det deltagerne at matche de fleste par korrekt, så det lader til, at ligheden ikke kun handler om ejerens egen opfattelse.
Men hvorfor er det lige? En forklaring kan ligge i vores evolutionære historie - vi har nemlig også en tendens til at søge ligesindede mennesker, for fra et evolutionært perspektiv øgede det samarbejdet og vores chancer for overlevelse at være i grupper, der var tætte og forudsigelige.
Disse mønstre præger stadig vores relationer i dag, hvor vi ofte knytter os til mennesker, der deler vores værdier og adfærd, og som måske endda ligner os fysisk.
De samme mekanismer gør sig tilsyneladende sig gældende i vores forhold til hunde.
Vi kan også se ligheder hos personer, der lever sammen med racehunde. Det kan skyldes, at mange vælger racer, der forbindes med bestemt adfærd, og fordi racehunde har en mere forudsigelig og stabil adfærd som følge af deres standardiserede racetræk og egenskaber.
Andre forklaringer på ligheder i personligheden hænger muligvis sammen med det følelsesmæssige samspil mellem mennesker og deres hunde - som for eksempel gensidig påvirkning, forstærkningsteknikker, der fremmer særlig adfærd, og læring gennem observation og efterligning.
For eksempel kan mennesker (bevidst eller ubevidst) fremelske bestemt adfærd hos deres hunde ud fra deres egne vaner og præferencer.
Samtidig kan det følelsesmæssige bånd mellem mennesker og hunde påvirke begge parters følelsesmæssige tilstand over tid.
Forståelsen af, hvordan oplevede ligheder påvirker forholdet mellem mennesker og deres hunde, kan være med til at skabe stærkere og mere givende relationer - både for mennesker og hunde.
Hvis vi oplever, at vi ligner ...