
Sign up to save your podcasts
Or


Velkommen til afsnit 3 af Livsstier ❤️
‘Praksisser og en åben dør’
Denne gang taler vi om åndelige praksisser – og om hvordan vi hver især lever og praktiserer vores tro og spiritualitet midt i det helt almindelige liv.
For hvad vil det egentlig sige at have en åndelig praksis? Og skal den se ud på samme måde hele livet?
Vi taler om, hvordan vi gennem livet udvikler, afvikler og opdager nye praksisser, der passer til den fase, vi befinder os i. Og vi bringer det helt ned på jorden – til en hverdag med mand og tre børn og til livet som solomor.
Undervejs deler vi også nogle af vores egne længsler, sårbarheder og livsmissioner – og taler om, hvordan både troen, spiritualiteten og vi selv forandrer os på de livsstier, vi går.
Lyt med og lad dig inspirere, provokere og undre – og måske mest af alt: mærke efter og reflektere over din egen livssti. ❤️
Hvis du har lyst til at følge med mellem afsnittene, finder du os på Instagram og Facebook under Livsstier – en samtalepodcast. Link finder du nedenfor.
Tak til Stefan Zerlang Madsen for den dejlige musik i podcasten og til Osted Frikirke for lån af lydstudie.
Vi lyttes ved ❤️
https://www.instagram.com/livsstier?utm_source=qr
Facebook
https://www.facebook.com/share/1HfeSsTtP1/?mibextid=wwXIfr
Julefred julekalender
https://grosted.dk/products/gro-med-julefred-julekalender
I andet afsnit får du et lidt dybere kendskab til Charlotte og Louise. Vi kommer bl.a. omkring vores gudsbegreber og hvordan vi lever troen og spiritualiteten. Hvem er Gud og Jesus egentlig og hvor kommer vores ideer om dem fra? Hvordan påvirker vores billeder af Gud og Jesus vores egenforståelse og oplevelse af livet i dag og hvordan har det ændret sig igennem de faser vi går igennem i livet. Charlotte som kristen og frikirkepræst og Louise som spirituel og psykoterapeut.
Vi kommer også omkring begreber, som skyld, skam og længsel og deler hvordan vi oplever vigtigheden af at finde sin egen vej i livet både med troen og spiritualiteten. I dette afsnit få vi altså nogle begrebsforståelser på plads og fortalt lidt mere om hvem vi er, så du har en fornemmelse af hvor vi taler fra i de kommende afsnit, når vi bl.a. tager emnerne spirituelle praksisser og “Church hurts” op. Lyt med og lad dig inspirere, provokere, undres og mest af alt, reflekterer over dine egne livsstier. Hvis du ønsker at følge med mellem afsnittene, kan du følge os på Instagram og Facebook på Livsstier - en samtalepodcast. Tak til Stefan Zerlang Madsen for den dejlige musik i podcasten og tak til Osted frikirke for lån af lydstudie. Vi lyttes ved.
I første afsnit taler vi om hvad livsstier er og vi deler om vores egen livsstier. Det handler om Louises vandring til at blive spirituel psykoterapeut og hendes ståsted idag. Der har været mange forskellige småtier, der skulle betrædes. Du vil også høre om Charlottes vandring mod det at blive frikirkepræst og at det næsten har været, som at skulle starte en ny trampesti. Det handler om glæder og sorger, og hvad der har holdt os fast i livet.
Lyt endelig med og reflekter endelig over din egen livssti.
From the publisher's feed