Annemette Staal er landets førende adfærdspsykolog og bruges ofte som adfærdsekspert i medierne, bl.a. i DR’s ’Gift ved første blik’, TV2’s ‚Børn på druk‛ og radioprogrammet ’Irrationelle beslutninger’ med Lasse Rimmer.
Til daglig hjælper Annemette virksomheder med at skabe forandringer og udvikle deres medarbejdere. Hun formidler viden på workshops og foredrag, står bag flere nationale adfærdskampagner, og så har hun medarbejdere, der ønsker hjælp til udvikling, i forløb.
Anemmette er ophavskvinde til feltet ’hverdagsnudging’ og forfatter til bogen ’Valdemar elsker broccoli’ om nudging i hverdagen fra Politikens Forlag.
Jeg er vild med Annemettes tilgang til livet - og vi fik en dejlig god snak omkring mennesker og alt det ind imellem. Vi kommer igennem menneskets system 1 og 2, bias, alkohol og en masse andet spændende. Lyt med og bliv klogere på menneskets adfærd.