Per har fået et afslag fra Jakobe Salomon, men han er ikke indstillet på at give op. I et noget barnagtigt forsøg på at imponere med sine kræfter, løber han om kap med en charabanc på en skovtur og kommer hjem længe før familien med gæster i den hestetrukne vogn. Nærmest mod sin vilje må Jakobe overgive sig til den svedlugtende maskulinitet, og han får hendes ja. Men i den følgende tid veksler tiltrækning og modvilje i hendes opførsel over for Per, og han beslutter at holde sig tilbagetrukket og kølig over for hende. Og det virker.