Per har ikke været længe i Berlin som start på sin store udenlandsrejse, før han begynder at tænke på, om hans far mon nu er død, og efter at have modtaget et telegram om at faderen er døende, rejser han over hals og hoved hjem til provinsbyen, og undrer sig selv over, at det åbenbart betyder så meget for ham, selvom han mente sig fuldstædig frigjort fra familie og barndomsmiljø. Han når at komme tidsnok til dødslejet og bliver til begravelsen, men ærgrer sig over familiens tydelige forhåbninger til en ydmyg forsoning. Det kommer det ikke til, og Per forlader barndomshjemmet igen straks efter begravelsen.