
Sign up to save your podcasts
Or


Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med en historie om et citat, der har fundet vej ind i valgkampen. SFs formand, Pia Olsen Dyhr, har flere gange henvist til den afdøde erhvervsmand Haldor Topsøe som eksempel på en rig dansker, der betalte sin høje skat med glæde. Men citatet harmonerer ikke nødvendigvis med de synspunkter, Topsøe fremlagde i en bog fra 1988.
Dernæst kan du høre et interview med Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, som i et interview med Berlingske foreslår et regulært asylstop i Danmark. Men hvad betyder det for de internationale konventioner, Danmark har forpligtet sig til?
Til sidst kan du høre en leder om atomkraft. Danmark står midt i en historisk og dyr omstilling af energiforsyningen, men bør atomkraft afvises som en joke, eller fortjener den en mere seriøs overvejelse?
Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres i dag af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Weekendens »Lyt til Berlingske« begynder med en analyse af den første uge af valgkampen. Ifølge Berlingskes politiske analytiker Bent Winther tyder meget på, at Mette Frederiksen har valgt en tydelig venstredrejning og satser på at kunne danne en ren rød regering efter valget.
Dernæst følger et stort portræt af Venstres formand, Troels Lund Poulsen. Han var vikaren, der endte med at blive partileder, og selv i Venstre er der mange, som stadig føler, at de ikke helt kender ham. Portrættet tegner et mere personligt billede af en politiker med både humor og skarpe kanter.
Til sidst sidst undersøger “Vores liv”-redaktionen en voksende tendens til skilsmisser senere i livet. Historien følger Lissen Johnson, som i en periode brød med sin far og senere kom til at fortryde, at hun ikke fandt vejen tilbage til ham.
Weekendens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med en skarp kritik af Socialdemokratiets pensionsudspil. Ifølge lederen risikerer forslaget at trække op mod 88.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet, samtidig med at statskassen allerede er blevet belastet af tidligere politiske aftaler.
Dernæst ser vi på Venstres nye udspil på udlændingeområdet, der skal gøre det lettere at fratage statsborgerskabet fra nye danskere, der begår grov kriminalitet. Men en gennemgang af tallene viser, at forslaget i praksis vil ramme meget få.
I Texas har et primærvalg udviklet sig til et symbol på kampen om retningen for amerikansk politik: Skal partierne søge mod midten eller fortsætte den stadig mere polariserede kurs?
Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med et stort interview med Venstres formand, Troels Lund Poulsen. Her tegner der sig et billede af dybe uenigheder i blå blok, der kan gøre vejen til en borgerlig regering vanskeligere.
I Socialdemokratiet sætter forventningen om endnu en periode med Mette Frederiksen gang i spekulationerne om, hvem der en dag skal arve magten. Berlingskes politiske analytiker, Bent Winther, analyserer den interne magtkamp og de mulige efterfølgere.
Til sidst diskuterer Tom Jensen spørgsmålet om lovligheden af angrebet på Iran, og hvad det betyder for Vestens troværdighed, når man samtidig insisterer på folkeretten i konflikter som Ukraine.
Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med Højskolen på TV 2, hvor 12 partiledere er sendt på politisk højskole i et format inspireret af et belgisk program med stor valgindflydelse. Men virker det i Danmark? Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, vurderer præstationerne i første afsnit.
Dernæst til Dansk Folkeparti, som ikke længere vil kræve, at Danmark forlader EU. Ifølge Morten Messerschmidt er tiden en anden. Kursændringen kan få betydning for mulighederne for en borgerlig regering.
Til sidst ser vi på krigen i Mellemøsten. Berlingskes korrespondent Poul Høi analyserer, hvordan Donald Trump har sat angrebene på Iran i gang, og hvad det fortæller om hans politiske metode.
Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens »Lyt til Berlingske« giver dig overblik over en valgkamp, hvor fronterne bliver stadig skarpere.
Formueskatten møder massiv modstand fra erhvervslivet, og nu blander også Mærsk-familien sig. Samtidig viser en ny gennemgang, at drømmen om mindre bureaukrati igen ser ud til at briste under SVM-regeringen. Og en hyldest til Irans øverste leder på Nørrebro har sat ild til debatten om statsborgerskab og integration.
Dagens »Lyt til Berlingske« bliver præsenteret af Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens »Lyt til Berlingske« giver dig overblik over både krig og valgkamp. Israel og USA har gennemført angreb mod Iran, som ifølge meldinger har ramt præstestyrets øverste ledelse – herunder landets øverste leder, Ali Khamenei. Berlingskes Mellemøsten-korrespondent analyserer, hvad der er sket, og hvad der kan komme af efterreaktioner. I Danmark har Dansk Folkeparti fremsat et ultimativt krav for at støtte en blå regering, mens partiets Anders Vistisen møder kritik for sin linje i Europa-Parlamentet.
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon
Oplæser og tilrettelægger: Frederik Riis-Jacobsen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvem er Mette Frederiksen egentlig? I et stort weekendportræt tegner Berlingskes politiske korrespondent, Kasper Løvkvist, billedet af en statsminister med en sjælden evne til at skifte politisk tone og position og som fortsat dominerer dansk politik. Samtidig giver Tom Jensen sit strategiske bud på, hvordan de borgerlige partier kan finde retning og gøre valgkampen åben igen.
Weekendens »Lyt til Berlingske« er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og tilrettelægger: Caroline Toft Baunkjær og Ida Skovsgaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens »Lyt til Berlingske« giver dig overblikket over valgkampens første døgn. Vi begynder med partilederdebatten, hvor statsminister Mette Frederiksen og resten af partilederne tørnede sammen. Hvem stod stærkest? Hvem havde mest at tabe? Det vurderer Berlingskes politiske analytiker, Bent Winther. Dernæst dykker vi ned i blå bloks valgstart. Ifølge Berlingskes gennemgang har de borgerlige partier haft en mildest talt kaotisk dag ét, præget af uklare budskaber og manglende fælles retning.
Til sidst ser vi nærmere på Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat. Fremtrædende norske økonomer advarer om alvorlige skadevirkninger for erhvervsliv og investeringer.
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og tilrettelægger: Caroline Toft Baunkjær og Ida Skovsgaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Valgkampen er i gang. Berlingskes Bent Winther peger på syv centrale temaer og tre mulige politiske bomber under valgkampen. I avisens valgleder argumenterer Tom Jensen for, at Danmark kan - og måske bør - skifte statsminister. Og så holder vi Alex Vanopslagh fast på hans økonomiske advarsler fra 2022.
Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard
See omnystudio.com/listener for privacy information.
From the publisher's feed
Hver eftermiddag udvælger og præsenterer Berlingske tre af de bedste artikler fra det seneste døgn.