I Senegal begynder mission med relationer.
Af: Louise Lund Kristensen. Cand. mag. i diakoni og fundraiser i Mission Afrika.
Hvordan er man kirke i et land, hvor 95 % af befolkningen er muslimer ? For Souley Manou og Rahilou begynder svaret ikke med store strategier eller hurtige resultater, men med relationer.
I februar var jeg i Senegal for at besøge vores to camerounske missionærfamilier, som efter 15 års missionsarbejde i Mali, er rykket videre til Senegal, hvor de er startet helt forfra.
Souley Manou og Rahilou bød mig velkommen i deres familie og fortalte åbent og ærligt om, hvordan det er at være kirke i en muslimsk kontekst.