
Sign up to save your podcasts
Or


Anders Lilleøre (f. 1996) er født i Aarhus og har nu bosat sig i Vanløse. Han er tryllekunstner på fuld tid og konsulent for andre performere, heriblandt Rune Klan.
Til Magisk Junior Weekend i Horsens vinder han sin første scenekonkurrence og deltog alle årene og mødte her mange af sine mangeårige venner i trylleverdenen. Magisk Club Aarhus gav ham nye venner og forbilleder i tryllemiljøet og medførte mange gode oplevelser. Derfor har Anders involveret sig juniorcirklen i Magisk Cirkel Danmark, hvor han underviser unge under 18 i hele 2 timer hver gang, der er møde i MCD. På den måde, kan han give tilbage til det tryllemiljø, der hjalp ham igang.
På kongresser som verdenskongressen F.I.S.M. og The Session i London søger Anders den følelse, der fik ham til at trylle i første omgang: "Hvordan gjorde han det?" Anders vil ikke vide det, men føle det samme, som han forsøger at få publikum til at føle, når de nu ser hans show på landets scener. Anders blev, som ganske ung, ringet op af Rune Klan, der spurgte om han ville med på turné til "Det stribede show" og i Rune Klans show "Rune med venner" på Teater Play, fik han hele første del af showet.
I det turnerende sceneshow "Magic Fight Night" dyrker Anders teatersport i trylleversion sammen med skuespiller Mads Ville, tryllekunstnerne Rune Klan, Klaus Mulbjerg, Joachim Solberg og Mortenn Christensen. På TV har han lavet "Noget i ærmet" med Kim Andersen, som han kender fra sin magiske opvækst i Aarhus og Anders er set til jul på DR i adventsprogrammer og på TV2 i "Go' Morn" og "De største øjeblikke" sammen med mentalist og hypnotisør Mikkel Karlsen. God fornøjelse!
Se links samt foto og video af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark, Dansk Artist Forbund.
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Vijay Pal (f. 1953) faldt for tryllekunsten, da han var en lille dreng i Indien. Hans onkel tryllede også, så æblet falder ikke langt fra stammen. Pal bor i Aabenraa med sin kone Lotte. Han er uddannet maskintekniker, og har store talenter indenfor håndværk, trylleri og madlavning. Pal har brødre i USA og England og nåede at holde 40 års jubilæum på sin arbejdsplads inden han gik på pension.
Pal har ikke været med i mange tryllekonkurrencer - dog deltog han i DM i børnetrylleri for en del år siden. Det var egentlig lidt tilfældigt, da han alligevel var der - og han fik en flot 2. plads.
Henning Nielsen (fra bestyrelsen i Magisk Cirkel Sønderjylland og deltager i Danmark har Talent) og Pal har deltaget i Blackpool tryllekongressen i ca. 25 år. Pal lavede stort set alle rekvisitter til Hennings kokke-akt i sin tid og hans kone syede kostume.
Pal producerer selv fantastiske chilier og laver de videste Saucer og laver fantastisk indisk mad. Alt dette fortæller Pal med sine egne ord på Sønderjysk med indisk accent til podcastvært Michael Frederiksen under optagelsen på Kolding Bibliotek. God fornøjelse!
Se links samt foto og video af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark, Dansk Artist Forbund.
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Jonas Kirk er født i 1998 i Ballerup. Han startede med at trylle i 2008 og har siden udviklet sin erfaring gennem mentorer som Jesper Grønkjær, Steen Pegani og Asger Rasmussen, og gennem kurser og seminarer.
Han er en del af Magisk Cirkel Danmark og Dansk Julemands Laug, derfor har han et stort netværk indenfor underholdning. Trylleri er en passion, der er gået i arv i hans familie da både hans oldefar og morfar har været tryllekunstner. Nu optræder han professionelt i hele landet. Jonas underholder en bred vifte af publikum, lige fra lokale idrætsforeninger, firmaer, institutioner og til hospitaler. Han har også samarbejdet med velgørende organisationer og arrangeret julefester for socialt udsatte børn.
Se links samt foto og video af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark, Dansk Artist Forbund.
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Martin Maiböll aka Texas Jack (f. 1982) er multikunstner, da han har 15 forskellige shows, som han turnerer med på landevejene. Derfor hedder hans firma Showfabrikken. Han er tilbagevendende underholdning på Western Camp og i Lalandia på Lolland, på Bournonville Western Saloon i Dalby og på Truckstop Festival i Nordjylland.
I podcasten snakker vi om inspirationen til de mange shows og om Martins mange talenter: håndværk, opfindelser, jonglering, akrobatik, fakir, klovn, showmaster, dekoratør, scenebygger, stuntudøver, skuespiller, musik, bugtaleri og trylleri. Martin har optrådt i flere cirkus: Cirkus Regnbuebørn, Arenas Cirkusland, Arcus og Baldoni og har haft hovedroller i blandt andet Aladdin, Klods Hans, Bim & Bam og Tidsmaskinen og i Cirkus Nissesjov.
Se links samt foto og video af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark, Dansk Artist Forbund.
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Da Simon Windfeld Arnø (f. 1994) var 7 år gammel så han en møntmagiker i fjernsynet, der tryllede mønter væk og tryllede dem igennem sin hånd. Lige siden har alt det, tilsyneladende uforklarlige, fascineret Simon. Siden har han dyrket primært close-up trylleriet mere intenst end de fleste, da han opfinder nye mønt- og korttricks, som blandt andre podcastens vært forsøger at lære efter mikrofonen er slukket.
Simon har næsten hele tiden kort i hænderne af tre årsager: det vedligeholder hans flow, det er terapi for hjernen - og der opstår pludselig nye idéer eller effekter ud af det blå. I podcasten snakker vi om rytmen i trylleriet, hvilke effekter der egner sig til virkelighedens verden og hvordan Simon styrer tilskuernes opmærksomhed.
Simon elsker at gøre magien personlig og at inddrage publikum, så de føler at de er med til at skabe magien. Han blev selv overrasket over at få guldknappen i Danmark har Talent - og var slet ikke forberedt på, at skulle overgå sig selv i næste live-program. Hør historien i podcasten og se klippet i kommentarfeltet på Facebooksiden Magiske Legender - som du naturligvis allerede følger.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Søren Andersen (f. 1963) er oprindeligt fra Aalborg, skabte sig en tryllekarriere i København, bor nu i Hundested med familien - men optræder i hele Danmark. Som Den Store Tryllenørd kan du opleve Søren på biblioteker, i foreninger og virksomheder - og ikke mindst til børnefødselsdage. Mange kender Søren A fra Hokus Pokus Pilmark, hvor han optrådte med bizar magi iført en fez.
I Aalborg dyrkede han trylleriet med bl.a. René Jensen, hvor de skabte en trylleklub sammen i en periode. Men Søren fandt ud, at det var i København det meste foregik, og her møder Søren bl.a. Joachim Solberg og Anders Lund på London Pub, vinder årskonkurrencen i Magisk Cirkel Danmark og bliver siden Nordisk Mester.
Joachim Solberg bliver en mentor for Søren, der også kommer med på en masse sjove tryllejobs via Joachim. Kurt Flemming ansætter Søren i hans nyåbnede tryllebutik på Østerbro, hvor alle de store navne indenfor magiens verden dukker op til åbningen. I Butikken former sig nye venskaber - og et af disse er med tryllekunstner Klaus Mulbjerg, der i dag også arbejder som magisk konsulent for både Rune Klan og Jan Hellesøe.
Søren har siden vundet Danmarksmesterskaberne i børnetrylleri i 2017, Pjerrots Tryllepris i 2018 og har specialiseret sig indenfor denne genre. Podcasten besøger Søren i hans hus, der er isoleret med tryllebøger, så bered dig på en spændende tryllesnak med en af Danmarks sjoveste, mest erfarne, belæste og dygtigste tryllekunstnere.
Se links samt foto og video af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Peter Lennart Aude (f. 1957) er en dansk skuespiller, som blev uddannet fra Aarhus Teater i 1985 og var herefter engageret ved teatret. Sidenhen kom han til de københavnske scener, hvor han bl.a. var knyttet til Bellevue Teatret, Bådteatret, Ungdommens Teater og Folketeatret. Peter har spillet Kasper i Folk og Røvere i Kardemommeby i 42 år og i dag er han iscenesætter på forestillingen, som han overtog fra Jesper Klein, da han ikke kunne mere. Den spiller stadig i efteråret - i Vejle og København, så du kan booke billet, ligesom de 30.000 andre, der kommer igennem billetlugen hvert år.
I de senere år har man kunnet opleve ham i en række reklamefilm, senest for Louis Nielsen - og han har lagt stemme til mange tegnefilm som Batman og Justice League. I TV har han medvirket i serier som TAXA, Toast, Rejseholdet, Nikolaj og Julie og julekalenderen Gufol Mysteriet. På film har vi bl.a. set ham i Albert, Her i Nærheden, Klinkevals, Olsenbandens Første Kup, Slip Hestene Løs, Fukssvansen og Vikaren.
Peter bruger trylleri og tankelæsning i forestillinger, som han selv skriver, iscenesætter og spiller med i: i Seancen på teatret Sorte Hest spillede han sammen med Finn Bendixen og Ann Hjort og i hans hjemmeteater Teater Magica har han spillet Mordet på Dronning Margrethe og Titanic - Sandheden. I 2027 kan vi se frem til forestillingen Mordet på Gammel Kongevej.
I podcasten skal vi høre om sammenhængen mellem skuespil og trylleri, og hvordan artister kan få glæde af en instruktør på sin performance og fremstå bedst foran publikum. Peter fortæller ærligt om sin karriere over en kop kaffe i hans lejlighed på Frederiksberg - så læn dig tilbage, tag noter og hør godt efter, når Peter gavmildt deler ud af sine erfaringer. - God fornøjelse!
Se links samt foto og video af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
René Stampe Lund (f. 1966) har tryllet i 50 år og fik podcastens vært, Michael Frederiksen, igang med at trylle i 1997. I denne podcast reflekterer Michael og René over den periode i dansk magi, som de begge kender til - og den periode, der går forud for 1997. Vi skal således høre en masse om Magisk Cirkel Danmark (MCD) i 70'erne og 80'erne, hvem der prægede den danske tryllescene i de to årtier, Renés oplevelser med medlemmerne og de konkurrencer, som René deltog i.
Perioden omtales også som "den gyldne tid" i MCD med Paul Arland, Mr. Platan, Karsten Dam og Henrik Specht i henholdsvis bestyrelse og juniorcirkel. For René tog magien fart, da han kom på besøg i MCD i 1974 og kulminerede med Nordisk Magi Kongres i 1979, da han selv stod på den store scene og optrådte med alle de store navne til MCD's 45 års jubilæum med bl.a. Zimba og Kim Kenneth.
René fortæller om balancen mellem karriere og trylleri - og styrken i dette, de etiske perspektiver i trylleri vs. mentalisme, udviklingen af trylleri fra 1974 frem til i dag, magiens fremtid - og hvad er magi i dag? Krydret med sjove anekdoter og en masse klenodier fra René's tryllesamling (som du kan se på Facebooksiden Magiske Legender), dykker Michael ned i historien om manden, der fik ham ind i magiens verden. Dermed også en fortælling om, hvor vigtigt det er, at vi "erfarne" hjælper den nye generation videre. - God fornøjelse!
Se links samt fotos af det vi snakker om på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Michael Frederiksen (f. 1973) har optrådt med trylleri siden 1997 og er manden bag denne podcast. Multikunstner Martin Ingleby, der er tidligere podcastgæst, har overbevist Michael om, at rollerne skal byttes rundt - og at han nu selv skal interviewes - af Martin.
Michael har bl.a. optrådt på ABC, Cirkusmuseet, Hilton, Marriott, Charlottehaven, Gl. Skovriddergaard, Vallø Slotskro og andre spændende lokationer for Hr. og Fru Danmark, politikere, kongelige, ambassadører, sangere, skuespillere, rigmænd og fattigfolk, Lars Larsen, Paris Hilton, Seal, Roger Moore, George Lazenby, Pierce Brosnan, James Bond-producer Barbara Broccoli og selveste Octopussy (Maud Adams) fra 007 filmen af samme navn på spionmuseet i Berlin foran den tyske 007 fanklub.
Michael tryller til firmaevents, private fester, på hospitaler via fonde og sponsorer, holder foredrag, skriver bøger, laver teambuilding - og altså podcasten Magiske Legender. Podcastens del 1-20 er Michaels indtaling af biografien om TRUXA, der udkom i 2020, og har siden udviklet sig til denne interview-baserede podcast med artister primært fra Danmark med mere end 120 afsnit og er nu på 7. sæson.
Michael er fra Køge, uddannet indenfor salg og markedsføring, har altid godt kunnet lide at underholde - og opdager tilfældigt, at man rent faktisk kan blive tryllekunstner: en kollega introducerede Michael for en rigtig tryllekunstner, René Lund, hvorefter de sammen besøgte Magisk Cirkel Danmark - og der var ingen vej tilbage. Siden vandt Michael 1. pladsen i Close-up trylleri i trylleforeningen 10 år senere i 2006 og 2007.
Michael har brugt sit medfødte optræde gen til forskellige ting: bl.a. onlinemøder, i radioen, som statist i film og TV-serier med Mads Mikkelsen i Rejseholdet og Fritz Helmuth og Ghita Nørby i Her i Nærheden, som politimand i Amazon Primes Snake Killer, håndmodel i reklamefilm for Kellogg's og Dankortet, konferencier på firmaevents, i workshops og som professionel netværker. Michael lever af sit netværk.
Hans 15 forskellige DVD'er om trylleri, balloner og jonglering har solgt 10.000+ eksemplarer i Danmark, hans biografi om TRUXA og interviewbogen Listen to Us! fik gode anmeldelser og har solgt 600-700 eksemplarer hver. Lektør Lars Ovesen om TRUXA - en biografi: "Guld værd. Anbefales!"
Michael har hjulpet mange spirende tryllekunstnere i gang, bl.a. med hans åben-scene show Magisk Kabaret i Kulturhuset Islands Brygge, der kørte i 10 år med et nyt show hver måned. Hold godt fast, for her kommer den længste podcast i serien til dato (Michael kan åbenbart ikke selv begrænse sig) - god fornøjelse!
Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
Mads Fencker (f. 1996) er mentalist, foredragsholder, debattør og politiker.
Mads fik andenpladsen i Danmark har Talent i 2017. Han er matematiker, filosof og underviser ved KU og har tidligere været på landsholdet i kampsporten taekwondo.
Det er dog publikums ageren og tanker, der er i fokus i hans mentalisme-shows, der ofte efterlader dem overraskede og mundlamme. Mads er medlem af Magisk Cirkel Danmark og har dyrket magien i mange år og har netop vundet Grand Prix samt 1. pladsen ved de Nordiske mesterskaber i trylleri i Finland.
Vi skal høre om Mads' forberedelse til denne scene-konkurrrence, hans sparringspartnere, samt hans planer med aktens fremtid. I 2025 har Mads arrangeret studie-aftener for mentalister og interesserede tryllekunstnere: 13 Mondays of Mentalism, hvor skiftende indlægsholdere lagde op til debat om mentalisme. Mads gør sig ofte bemærket som debattør, både som tryllekunstner og politiker. Så hold godt fast, spids ørerne og hop ind i Mads' hjerne de næste 100 minutter.
Se links samt fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
From the publisher's feed
Podcast om tryllekunstnere og artister primært fra Danmark.
Musik: LaVille Music Sponsorer: PjerrotMagic.dk Magisk Cirkel Danmark og LaVille Music