I første del hørte du, hvordan Magnus i årevis har levet med kroniske sygdomme. 13 operationer. Uendelige undersøgelser. Og en krop, der brød sammen.

Men selvom andre har givet op på Magnus' vegne, så kommer du i denne episode til at høre hvordan han nægter at kaste håndklædet i ringen. At I stedet for at overgive sig til systemets dom, tager sagen i egen hånd. Han begynder selv at lede efter svar og begynder langsomt at finde en vej ud af sygdomshelvedet.

Så spørgsmålene og det jeg forsøger at finde svaret på i denne sidste del af Magnus' historie er: Hvordan finder man modet til at tage kampen op  – når man står alene med sin krop, sin tvivl og sin tro på, at noget må kunne ændres? Og hvordan finder man fodfæste, når det lys, man har kæmpet sig frem imod, slukkes i ét øjeblik med ordene: Du har en hjernetumor?