Magtudredningen 2.0

Politik handler om at få magt og om at bruge den. Det er ikke altid let at se, hvem der har magten, og hvordan den udøves. Magten er åbenlys, når nogen træffer en beslutning, men den kan være sværere at få øje på, når den påvirker, hvilke emner der sættes på en dagsorden. Siden årtusindeskiftet har det danske samfund gennemgået store forandringer. Uligheden er vokset, og usikker heden i verden er øget. Befolkningen er blevet mere mangfoldig, digitale platforme har ændret vilkårene for kommunikation, og professionalisering og centralisering har samlet beslutningerne hos færre aktører. 
Magt i et forandret Danmark undersøger fire forskellige typer magt – beslutningsmagt, dagsordensættende magt, definitionsmagt og strukturel magt – der hjælper os til at forstå samfundet og politik i det 21. århundrede.

Demokratiet er under pres verden over, og det danske folkestyre er ingen undtagelse. Borgere føler sig ofte ikke repræsenteret af partierne, og mistillid til politikere undergraver samfundets sammenhængskraft. Techgiganters kontrol over informationsstrømme svækker adgangen til demokratisk oplysning, og ressourcestærke aktører præger politik i et uigennemsigtigt lobbylandskab. Uklar ansvarsfordeling og pres fra andre lande og internationale organisationer og virksomheder udfordrer mulighederne for fælles beslutningstagning.

Det danske demokratis udfordringer undersøger de kerneopgaver, styreformen skal løse for at sikre, at borgerne kan deltage aktivt i demokratiet, en demokratisk samtale kan etables, og kollektive beslutninger kan træffes. Bogen peger på, hvor der er udfordringer med at løse disse kerneopgaver.